Utilstrækkelig udfærdigelse af erklæring

Der gives kritik til:

• speciallæge i psykiatri , for udfærdigelsen af erklæringen af den 23. september 2020 og den supplerende udtalelse af den 13. oktober 2020.

Det betyder, at speciallæge ikke udviste tilstrækkelig omhu og uhildethed ved udfærdigelsen af erklæringen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

KLAGEN

Der er klaget over, at speciallæge i psykiatri ikke udviste tilstrækkelig omhu og uhildethed ved udfærdigelsen af erklæringen af den 23. september 2020 og den supplerende udtalelse den 13. oktober 2020 vedrørende til Jobcenter .

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at speciallæge ikke var tilstrækkeligt objektiv i erklæringen, herunder at han anførte og hendes søns diagnoser i anførselstegn. 
• at speciallæge ikke gengav tidligere diagnose på korrekt vis.
• at speciallæge ikke spurgte relevant og tilstrækkelig ind til i forbindelse med udfærdigelsen af erklæringen.
• at speciallæge anførte forkerte oplysninger i erklæringen.
• at det ikke var relevant, at speciallæge anførte, at var disponeret til autisme.
• at konklusionen i erklæringen vedrørende s tilstand ikke var relevant, herunder at der var diskrepans i forhold til tidligere speciallægeerklæringer.
• at den vurdering, som speciallæge anførte i svaret på de supplerende spørgsmål til erklæringen, ikke var relevant.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i erklæringen.

Den 23. september 2020 udfærdigede speciallæge i psykiatri en speciallægeerklæring vedrørende 47-årige til Jobcenter , Sygedagpengeteam. Erklæringen skulle bruges i forbindelse med Jobcenter s sagsbehandling af s jobafklaringsforløb, idet hun havde oplyst Jobcenteret om, at hun ikke kunne arbejde mere end 11 timer om ugen.

Jobcenteret ønskede oplyst, hvilken aktuel behandling var i og forslag til anden behandling, en beskrivelse af hendes aktuelle funktionsniveau, en beskrivelse af alle relevante skånehensyn, en kortsigtet og langsigtet prognose, og om s lidelse var stationær, samt om var uarbejdsdygtig i ethvert erhverv på grund af sin psykiske problematik.

Erklæringen blev udfærdiget på baggrund af speciallæge s undersøgelse og samtale med den 23. september 2020, en række korrespondancer mellem , Jobcenteret og hendes psykolog, samt to psykiatriske speciallægeerklæringer udarbejdet i august og november 2019. Speciallægen var ikke yderligere bekendt med .

Det fremgår af erklæringen, at var henvist til en psykiatrisk vurdering, fordi hun var sygemeldt med ”stress” hvilket havde været tilbagevendende. var oprindeligt uddannet som socialpædagog, men fik en arbejdsskade i forbindelse hermed. Da hun havde været sygemeldt tredje gang med belastningssymptomer på grund af sit arbejde, og samtidigt også var belastet på hjemmefronten, da hun havde to børn, begge med autismediagnoser, besluttede hun sig for at blive farmakonom. Hun var blevet færdiguddannet som dette i 2016.

Det fremgår videre af erklæringen, at i fritiden holdt af at gå i sin have, og at hun tidligere havde nydt at lave mad, med ikke længere havde energi til dette. Det fremgår videre, at hun gik til salsa og body SDS en gang om ugen, løb og cyklede, men at hun kun mente, at hendes form var gennemsnitlig.

Det fremgår yderligere, at hun de sidste ti måneder havde haft en langvarig fuld sygemelding frem til cirka efter påske, og at hun herefter havde være tilknyttet en jobkonsulent, men at hun selv havde fundet et nyt arbejde på et apotek i . Hun var glad for at være på sit arbejde, men at hun ikke kunne komme over 11 timer om ugen fordelt på tre dage. Hun arbejdede mandag, onsdag og fredag, og tirsdag og torsdag lavede hun ”så lidt som muligt”. Aktiviteterne disse dage kunne omfatte, at hun købte ind, men at det så også var nok for en dag. Om eftermiddagen lå hun 1-1½ time, gerne kombineret med en powernap på maksimalt 15 minutter, som hun selv vågnede fra. Der var ingen sociale aktiviteter.

Vedrørende hendes søvn fremgår det, at hun er i seng senest kl. 22, og at hun nogle gange faldt i søvn ret hurtigt, men at der også kunne gå et par timer, men at hun ikke anvender Melatonin eller andet søvninducerende medicin. Det fremgår videre, at hun stort set altid vågner om natten en eller to gange, og at hun så kan ligge vågen i et par timer og er tilsvarende træt om dagen.

Det fremgår videre, at ikke forventede at kunne komme op på et væsentligt højere timetal, og at hun håbede at kunne få tilkendt et fleksjob. Hun angav at sove dårligt de nætter, hvor hun har været på arbejde og ikke op til arbejdsdagene. Det fremgår videre, at hun ikke havde fået behandling for sin søvnlidelse udover, at hun havde forsøgt med en lille dosis Melatonin, som ikke havde haft effekt. Hun havde videre fået bevilliget 15 gratis psykologtimer af jobcenteret, hvilket hun havde haft et godt udbytte af, dog ikke så det havde vist sig på hendes funktionsniveau.

Det fremgår af erklæringens konklusion, at er disponeret til autisme, idet begge hendes børn har autismediagnoser, men at der ikke var tegn til, at havde en lidelse i autismespektret, der kunne forklare hendes trætbarhed. Det fremgår videre af konklusionen, at hun mente, at hendes søn havde ”Pathological Demand Avoidance”.

Det fremgår endelige af erklæringens konklusion, at der af forklaring i øvrigt kunne peges på mangelfuld nattesøvn, som formentlig ville være enkelt at behandle, og at i øvrigt fremstod som uden tegn til psykopatologi.

Den 13. oktober 2020 skrev s sagsbehandler i Jobcenteret til speciallæge , hvori sagsbehandleren ønskede afklaret, om det var korrekt, at speciallægen mente, at skulle behandles for sin dårlige søvn, og at hun ikke var uarbejdsdygtig i ethvert erhverv, samt at hun kunne varetage relevant arbejde.

Speciallæge svarede samme dag. I sit svar angav han, at han ikke vidste hvilken sygdom, der skulle kunne ligge til grund for, at kun kunne arbejde 11 timer om ugen. Han angav videre, at forklaringen skulle søges inden for det psykologiske og social-økonomiske felt (motivation/manglende incitament, tidsmangel mv.). Speciallægen skrev afslutningsvis, at s søvnproblemer ikke kunne være hele forklaringen, og at søvnlidelsen sandsynligvis ville være let at behandle.

Det fremgår af klagen, at havde forsøgt behandling med Circadin (også kaldet Melatonin) sløvende antihistamin og søsygetabletter, Baldrian, humle, lavendel, ekstrakt af passionsblomst og forskellige homøopatiske lægemidler samt Panodil mod sin søvnløshed.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson skal ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise omhu og uhildethed. Det følger af autorisationslovens § 20, stk. 1.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere speciallæge i psykiatri for dele af erklæringen af den 23. september 2020 vedrørende til Jobcenter .

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at speciallæge i erklæringen anførte s diagnose ”stress” og hendes søns diagnose ”Pathological Demand Avoidance” i anførselstegn. Hverken ”stress” eller ”Pathological Demand Avoidance” findes i systemerne ICD-10 eller DSM-5, som anvendes til klassificering af diagnoser, og det var på den baggrund relevant, at speciallægen anførte diagnoserne i anførselstegn, da han herved tydeliggjorde, at diagnoserne ikke findes i de anvendte klassifikationssystemer. Det er på den baggrund disciplinærnævnets vurdering, at speciallægens brug af anførselstegn, ikke er ensbetydende med, at han ikke var tilstrækkeligt objektiv i erklæringen.
• at det fremgik af en tidligere udfærdiget speciallægeerklæring, at havde en ”langvarig kronificeret belastningsreaktion”, og i speciallægeerklæringen anførte speciallæge , at havde en ”langvarig belastningsreaktion”. Hverken ”langvarig kronificeret belastningsreaktion” eller ”langvarig belastningsreaktion” findes i ICD-10 diagnoseklassifikationssystemet. Begge diagnoser er en beskrivende måde at forklare patientens tilstand på, og det er uden betydning for forståelsen af patientens tilstand, om ordet ”kronificeret” undlades. Speciallæge gengav på den baggrund s tidligere diagnose på relevant vis, da undladelsen af ordet ”kronificeret” var uden betydning for forståelsen af hendes tilstand.
• at speciallæge i forbindelse med udfærdigelsen af erklæringen spurgte ind til s daglige gøremål, hendes arbejdsmæssige henseender, hendes fritid herunder hendes sociale liv og motion, ligesom han spurgte ind til hendes søvnmønster, herunder hendes behov for lure, samt konsekvensen af manglende hvile. Speciallægen sikrede herved en helhedsforståelse af s funktionsniveau, og han spurgte dermed tilstrækkeligt og relevant ind til i forbindelse med udfærdigelsen af erklæringen.
• at det fremgik af erklæringen, at dyrkede motion og kunne have sociale aftaler, og speciallægen afdækkede på den baggrund, om kunne dyrke motion og have sociale aftaler. Dette var relevant med henblik på at lave en helhedsvurdering af hendes funktionsniveau. Speciallæge medtog i erklæringen de forhold, som speciallægen fandt relevante for at kunne opfylde formålet med erklæringen. Speciallægen burde ikke have uddybet s motion og sociale samvær yderligere i erklæringen, da dette ikke havde betydning for erklæringens konklusion. 
• at det af den første erklæring udarbejdet i august 2019 fremgik, at med tiden kunne arbejde 33 timer om ugen. Ved speciallæge s udfærdigelse af erklæringen af den 23. september 2020 oplyste , at hun fortsat kun kunne arbejde 11 timer om ugen. Det var på den baggrund relevant, at speciallæge i erklæringen beskrev, at psykologtimerne ikke havde haft en effekt på s funktionsniveau, og dette er efter disciplinærnævnets vurdering ikke at betragte som en forkert oplysning.
• at sløvende antihistamin, søsygetabletter, Baldrian, humle, lavendel, ekstrakt af passionsblomst og forskellige homøopatiske lægemidler samt Panodil er præparater, der kan købes som håndkøbsmedicin, og behandling med Panodil er ikke indiceret ved søvnløshed. havde været i behandling med Melatonin, som anvendes til behandling af søvnløshed, men hun havde ikke fået andre ordinerede præparater til behandling af søvnløshed eller fokuseret søvnterapi. Da de af anvendte præparater var håndkøbsmedicin, ud over det ordinerede lægemiddel Melatonin, og hun ikke havde fået fokuseret søvnterapi eller anden lægelig ordineret behandling, var det relevant, at speciallæge anførte, at hun ikke havde fået anden behandling for sin søvnløshed udover Melatonin. Det er efter disciplinærnævnets vurdering dermed ikke at betragte som en forkert oplysning, da behandling for søvnproblemer i relation til erklæringen, skal forstås som behandling iværksat og ordineret af en læge. 
• at havde to sønner, som begge var diagnosticeret med autisme, hvilket er en arvelig sygdom. Det var på den baggrund relevant, at speciallæge overvejede, om s tilstand skyldtes en diagnose inden for autismespekteret, da hun kunne være disponeret for autisme, idet hun selv havde født to sønner, som var diagnosticeret med autisme. Speciallægens anførsel i erklæringen om, at var disponeret for autisme, skal efter disciplinærnævnets opfattelse ikke forstås som en diagnosticering, da diagnosticering af autisme kræver udredning.
• at det af de tidligere lægeerklæringer fremgik, at havde et nedsat funktionsniveau, og at hun havde brug for skånsomme arbejdsbetingelser med nedsat tid. Tilsvarende fremgik af speciallæge s erklæring af den 23. september 2020, hvorfor der ikke var diskrepans mellem speciallægens vurdering af s funktionsniveau og tidligere lægeerklæringer.

Disciplinærnævnet vurderer dog, at der er grundlag for at kritisere speciallæge for dele af erklæringen af den 23. september 2020 og den supplerende udtalelse af den 13. oktober 2020 vedrørende til Jobcenter .

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at mangeårige søvnproblemer kan være svære, men ikke umulige, at behandle. Det var på den baggrund ikke relevant, at speciallæge i konklusionen i erklæringen og den supplerende udtalelse angav, at det ville være enkelt at behandle s søvnproblemer.
• at Jobcenter i anmodningen havde ønsket forslag til anden behandling end den igangværende. I erklæringen og den supplerende udtalelse anførte speciallæge ikke forslag til anden behandling, hvilket han burde, idet havde haft længevarende søvnproblemer, og disse kan behandles med fokuseret søvnterapi eller medicinsk behandling, der eventuelt kan suppleres med udredning ved et center for søvnproblemer. Speciallæge udfærdigede således ikke konklusionen i erklæringen på relevant vis, ligesom han i sin supplerende udtalelse ikke besvarede spørgsmålene til eventuel behandling på relevant vis.
• at speciallæge i konklusionen i erklæringen og i den supplerende udtalelse ikke besvarede de spørgsmål, som fremgik af anmodningen fra Jobcenter , og som var nødvendige henset til formålet med erklæringen. Speciallægen angav ikke s diagnose, vurdering af eventuelle yderligere skånehensyn eller fastholdelse af de nuværende henset til s tilstand, forslag til yderligere behandling, en prognose, om hendes tilstand var stationær, og om hun var uarbejdsdygtig i ethvert erhverv. På den baggrund udfærdigede speciallægen ikke en relevant og tilstrækkelig konklusion i erklæringen og i sin supplerende udtalelse henset til formålet med erklæringen.

Det er således disciplinærnævnets vurdering, at erklæringen ikke blev udfærdiget på relevant vis, og at det i erklæringen anførte, herunder særligt konklusionen, ikke var fyldestgørende.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at speciallæge i psykiatri ikke handlede med omhu og uhildethed ved udfærdigelsen af erklæringen af den 23. september 2020 og den supplerende udtalelse af den 13. oktober 2020 vedrørende til Jobcenter .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• 20 om udfærdigelse af erklæringer