Mistanke om blodprop skal medføre akut indlæggelse

Der gives kritik til:

• vagtlæge (aut. ID ), Lægevagten, Region , for behandlingen den 2. maj 2016.

Det betyder, at vagtlæge ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af vagtlæge i Lægevagten, Region , den 2. maj 2016.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at vagtlæge ikke reagerede tilstrækkeligt og relevant på s symptomer.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 2. maj 2016 kl. 7.05 kontaktede 47-årige s kæreste Lægevagten Region telefonisk og talte med vagtlæge , da havde oplevet et pludseligt udfald i højre arm og talebesvær. Vagtlæge spurgte ind til hans tilstand og rådede derefter til at kontakte sin praktiserende læge kl. 8.

Det fremgår af klagen, at burde have været indlagt akut med en ambulance på et sygehus, da han senere på dagen fik konstateret en blodprop i hjernen.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra vagtlæge , at vagtlægen spurgte ind til s symptomer, herunder relateret til kraftnedsættelse i armene, svimmelhed, hovedpine, kvalme og stemmeføring, hvor vagtlægen bemærkede, at ikke kunne udtale sin kærestes navn i starten af samtalen, men at det i løbet af samtalen blev bedre, og vagtlægen derfor konkluderede, at han ikke havde talebesvær og i øvrigt havde normal kraft i armene, ligesom der ikke var svimmelhed, hovedpine eller kvalme. Vagtlægen vurderede derfor, at der var symptomfrihed ved samtalens afslutning, og der ikke var vedvarende neurologiske udfald, hvorfor vagtlægen vurderede, at der ikke var behov for akut behandling.

Disciplinærnævnet har til brug for sagen indhentet lydfil fra opkaldet den 2. maj 20216. Det fremgår af lydfilen, at det blev oplyst, at i få minutter ikke kunne huske eller udtale sin kærestes navn og havde svært ved at bruge en tandbørste.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere vagtlæge for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at vagtlæge burde have haft mistanke om en blodprop i hjernen, idet den 2. maj 2016 havde oplevet akut indsættende neurologiske udfald i form af talebesvær og manglende funktion af den ene hånd, der varede få minutter. Vagtlægen reagerede således utilstrækkeligt på s symptomer ved at henvise til, at han skulle afvente og tage kontakt til sin praktiserende læge, da vagtlægen burde have rekvireret en ambulance akut på mistanke om blodprop i hjernen, idet en blodprop i hjernen kræver akut udredning og behandling.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at en blodprop i hjernen viser sig ved akut indsættende neurologiske udfald, herunder talebesvær, synstab, styringsbesvær og lammelser. Hvis symptomerne forsvinder inden for 24 timer, kaldes tilstanden TCI eller TIA (en forbigående blodprop i hjernen). Risikoen for apopleksi (en blivende blodprop i hjernen) øges betragteligt efter tilfælde af TCI, hvorfor det betragtes som akut sygdom, der kræver akut indlæggelse til udredning og behandling. Udredningen består af vurdering af risikofaktorer, optagelse af sygehistorie, måling af vitalparametre og skanning af hjernen samt eventuelt yderligere udredning ud fra disse fund, mens behandlingen bl.a. består af blodfortyndende medicin.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at vagtlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 2. maj 2016 i Lægevagten, Region .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Nationale retningslinier for intravenøs trombolysebehandling ved akut iskæmisk apopleksi 2016