Smertelindring af terminal kræver ikke samtykke

Der gives ikke kritik til:

• sygeplejerske , for indhentelse af informeret samtykke.

Det betyder, at sygeplejerske indhentede et tilstrækkeligt informeret samtykke til behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

4. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at sygeplejerske ikke indhentede et tilstrækkeligt informeret samtykke forud for den løbende justering af smertebehandlingen af på , i perioden fra den 9. december til den 16. december 2019.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at sygeplejerske administrerede smertelindrende behandling og terminalbehandling af , uden de pårørendes samtykke hertil.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

I perioden fra den 9. december til den 16. december 2019 modtog smertelindrende behandling, idet hun oplevede smerter efter at have haft et fald. I perioden blev hendes dosis løbende opjusteret og sygeplejerske varetog kontakten med s pårørende. Den 11. december 2019 blev erklæret terminal.

Det fremgår af klagen, at sygeplejerske ikke tilsikrede sig s pårørendes samtykke til behandlingen, herunder hverken til justering af smertebehandlingen eller opstart af terminalbehandling. Endvidere fremgår det af klagen, at sygeplejerske administrerede stærke smertestillende uden familiens samtykke henholdsvis den 12. december og den 16. december 2019 på trods af en aftale om, at morfin alene måtte administreres på familiens foranledning.

BEGRUNDELSE

Det fremgår af sundhedslovens § 15, at ingen behandling som udgangspunkt må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Samtykket skal være givet til en konkret behandling og på baggrund af fyldestgørende information fra en sundhedsperson.

En patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger. Dette fremgår af sundhedslovens § 16, stk. 1 og 4.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning om information og samtykke punkt 2.3 og 3.3, at sundhedspersonen som udgangspunkt skal give information om alvorlige og ofte forekommende komplikationer. Vurderingen, af hvornår der skal gives information, beror dermed på sundhedspersonens skøn.

Det fremgår af klagen, at s pårørende ikke gav samtykke til terminalbehandlingen, og at de ikke var indforstået med, at den lindrende behandling, der blev iværksat, var en terminalbehandling.

Det fremgår af journalen den 9. december 2019, at s pårørende gav stedfortrædende samtykke til en lindrende behandlingsplan, samt at s pårørende var indforstået med, at ved morfinbehandling kunne bedres, men at der var risiko for, at hun ville putte sig og sove mere. Endvidere fremgår det af journalen, at de pårørende var indforstået med de konsekvenser, morfinbehandlingen kunne få. Endelig fremgår det af journalnotatet, at tidligere havde fået morfinbehandling i forbindelse med et knoglebrud, hvor hun fint kunne tåle det.

Det fremgår videre af journalen for den 11. december 2019, at sygeplejerske aftalte med de pårørende om at efterkomme s ønske om at dø og at hjælpe hende til en værdig og god sidste tid. Endvidere fremgår det, at hele familien var indforstået med at forløbet nu var terminalt. Tilsvarende fremgår det af jorunalen af den 12. december 2019, at sygeplejerske drøftede med de pårørende, at var døende, at hun var svær at smertedække, og at det kunne blive nødvendigt at smertedække hende til dyb søvn, for derved at lindre fuldt ud.

Endelig fremgår det af journalen, at i øvrigt blev vurderet som værende uafvendeligt døende i september 2019.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at oplysningerne i journalen generelt tillægges stor bevisværdi. Dette skyldes, at journalnotater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen.
• at disciplinærnævnet ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag, og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at s pårørende gav samtykke til opstart af terminalbehandling. Det er herefter disciplinærnævnets vurdering, at sygeplejerske alene indhentede samtykke til smertelindrende behandling den 9. december 2019.

Endvidere finder herefter Disciplinærnævnet grundlag for at fastslå, at s pårørende løbende blev informeret om, at var døende, samt at hun den 11. december 2019 var terminal.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere sygeplejerske for indhentelsen af informeret samtykke til opstart af terminalbehandling.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at det er nævnets opfattelse, at sufficient smertestillende behandling beror på en sundhedsfaglig vurdering, hvorfor de pårørende ikke har krav på at bestemme, hvornår eller hvor meget smertestillende medicin en patient har brug for i forbindelse med behandlingen.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at sundhedspersonen skal inddrage patienten og patientens nærmeste pårørende i sine overvejelser omkring behandlingen, men at det er sundhedspersonen, der træffer den endelige beslutning. Den behandlingsansvarlige sundhedsperson skal i sin vurdering lægge vægt på patientens holdning og helbredstilstand.

• at det på bagrund af ovenstående således er nævnets vurdering, at det ville være i strid med sundhedsfaglig praksis for smertestillende behandling, såfremt der alene skulle administreres morfin eller øvrige præparater til efter anmodning fra de pårørende, og at s pårørende således ikke havde krav på at bestemme, hvornår eller hvor meget smertestillende medicin, skulle have. Idet den behandlingsansvarlige sundhedsperson i sin vurdering af patientens tilstand skal lægge vægt på patientens holdning og helbredstilstand, var der således ikke grundlag for, at sygeplejerske gjorde yderligere for at tilsikre sig, at s pårørende gav samtykke til opstart af terminalbehandling.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at sygeplejerske ikke handlede i strid med sundhedsloven ved sin indhentelse af informeret samtykke forud for iværksættelse af smertelindrende behandling og terminalbehandling af i perioden fra den 9. december til den 16. december 2019 på .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed
• § 21 om journalføring

Bekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 af sundhedsloven:

• § 15 om informeret samtykke
• § 16 om informeret samtykke

Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.:

• Punkt 2.3 om samtykkets indhold
• Punkt 3.3. om risiko for komplikationer og bivirkninger

Bekendtgørelse nr. 530 af 24. maj 2018 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) (journalføringsbekendtgørelsen):

• § 10 om patientjournalens indhold
• § 13 om information og samtykke m.v.