Uberettiget journaladgang ved kvalitetssikring

Der gives kritik til:

• praktiserende læge , for indhentning af oplysninger ved elektronisk opslag den 1. september 2020.

Det betyder, at praktiserende læge har handlet i strid med sundhedsloven.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

KLAGEN

Der er klaget over:

• at praktiserende læge indhentede oplysninger i s e-journal på sundhed.dk uden samtykke den 1. september 2020.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har lagt vægt på oplysningerne i journalen, medmindre andet fremgår.

Den 11. december 2020 modtog et brev fra Region . Det fremgår af brevet, at læge den 1. september 2020 indhentede oplysninger fra s e-journal.

har oplyst, at hun ikke har givet sit samtykke til opslaget. Hun har været i kontakt med den pågældende klinik, da hun boede i for 5 år siden. Hun har ikke været i kontakt med sundhedsvæsenet på tidspunktet for opslaget, og kan derfor ikke forstå, hvorfor der skulle være slået op. Hun er heller ikke blevet kontaktet af klinikken vedrørende opslagene.

Læge har oplyst, at hun lavede opslaget i s journal i forbindelse med klyngearbejde. Klyngen er det faglige fællesskab, som de praktiserende læger bruger til at leve op til det kvalitetsarbejde, de er forpligtede til efter overenskomsten. Lægehuset er et kompagniskab, hvor hun er medejer sammen med tre andre læger. De fire læger udgør derfor ledelsen. De fire ledere sad hver for sig med forskellige dele af opgaven.

Læge har oplyst, at deres opgave gik ud på at fremsøge patienter med en given diagnose, for at finde frem til, hvor mange patienter i deres klinik, der havde diagnosen. Derefter skulle de angive om de selv passede patienten, eller om patienten blev fulgt i sygehusregi, og slutteligt om de havde fået lavet årskontrol det foregående år. De lavede fremsøgning via deres lægesystem, hvor der kom en længere liste med navne og CPR-numre, som på et tidspunkt inden for de seneste ti år havde fået den givne diagnosekode. For at finde det reelle antal patienter med diagnosen, lavede de opslag i deres journalsystem og på FMK, for at finde ud af, om diagnosen passede eller ej, og hvis der var uklarhed, lavede de opslag på e-journalen med henblik på afklaring af diagnose og samtidig afklaring af, om de blev fulgt i ambulatoriet, da de ikke altid modtog epikriser fra ambulatorier.

Registreringen på lå i at indse, at hun ikke var omfattet af en given diagnose, som de skulle søge på. Derfor blev hun streget ud på den liste, som deres lægeprogram havde genereret ved at lave en generel søgning på patienter med en bestemt diagnose. fremgik af listen, fordi hun stadig stod som aktiv tilknyttet i lægehuset, fordi hun ikke havde informeret dem om, at hun havde skiftet læge.

Disciplinærnævnet har lagt til grund, at læge indhentede oplysninger i s e-journal den 1. september 2020.

Disciplinærnævnet har også lagt til grund, at ikke havde givet sit samtykke til, at læge kunne indhente oplysninger i hendes e-journal.

BEGRUNDELSE

Reglerne om indhentning af oplysninger ved elektronisk opslag

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoner. Disciplinærnævnet træffer afgørelse om, hvorvidt sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 9. Det står i klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

Reglerne i sundhedslovens kapitel 9 handler blandt andet om lovligheden af indhentning af oplysninger i patientjournaler, når indhentningen sker i elektroniske systemer.

Sundhedspersoner kan indhente oplysninger om en patients helbred og andre fortrolige oplysninger. Det kræver dog, at det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Aktuel behandling kan fx være undersøgelse, diagnosticering eller behandling. Indhentning kan ske med eller uden patientens samtykke. Det står i sundhedslovens § 42 a.

Sundhedspersoner kan også i andre situationer indhente oplysninger uden patientens samtykke. Det gælder fx, hvis indhentningen er nødvendig for at varetage en åbenbar almen interesse, eller det sker af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre. Det står i sundhedslovens § 42 a, stk. 2.

Det er dog et krav, at formålet med indhentningen klart overstiger hensynet til patientens ret til selv at bestemme.

Sundhedspersoner kan nogle gange indhente oplysninger om en patients helbred og andre fortrolige oplysninger til andre formål end behandling. Det kan i nødvendigt omfang ske med patientens samtykke. Det står i sundhedslovens § 42 d.

Sundhedspersoner kan nogle gange indhente oplysninger uden patientens samtykke. Det kan fx ske, når det skal bruges til dokumentation for, at sundhedspersonen har fået kvalifikationer til brug for udvikling eller sikring af kvalitet.

Sundhedslovens § 42 d, stk. 2, nr. 2 opstiller en række kriterier, som alle skal være opfyldt, når der indhentes oplysninger i forbindelse med kvalitetssikring eller -udvikling.

Autoriserede sundhedspersoner kan indhente oplysninger om patienter uden samtykke til andre formål end behandling, hvis

1. indhentningen er nødvendig i forbindelse med kvalitetssikring eller –udvikling af behandlingsforløb og arbejdsgange,
2. behandlingen af oplysningerne er af væsentlig samfundsmæssig betydning og sker i statistisk øjemed under hensyntagen til patientens integritet og privatliv,
3. ledelsen på behandlingsstedet efter nærmere fastlagte kriterier har givet tilladelse til, at den pågældende autoriserede sundhedsperson kan foretage indhentningen,
4. der er tale om oplysninger, som er registreret i de elektroniske systemer på det pågældende behandlingssted mindre end 5 år forud for indhentningen, og
5. det er muligt efterfølgende at identificere, at indhentningen er sket til brug for kvalitetssikring eller -udvikling.

Kravet om, at der skal gives tilladelse fra ledelsen på behandlingsstedet, vil ikke være til hinder for, at en autoriseret sundhedsperson kan indhente oplysninger fra andre sygehuse (og i andre regioner), kommuner eller private behandlingssteder end der, hvor vedkommende selv er ansat. Dette kræver, at ledelsen på alle behandlingssteder, hvor vedkommende ønsker at indhente oplysninger, har givet tilladelse til adgangen. Det forudsættes desuden, at der alene gives den enkelte bruger adgang til de oplysninger, som brugeren har behov for i sin opgaveløsning.

Disciplinærnævnets resultat

Disciplinærnævnet vurderer, at oplysninger i patientens e-journal er fortrolige oplysninger.

Disciplinærnævnet vurderer også, at læge s indhentning af oplysninger i s e-journal ikke var lovlig. 

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at læge indhentede oplysninger i s e-journal til brug for kvalitetssikring eller -udvikling.
• at læge derfor ikke indhentede oplysninger i e-journalen i forbindelse med aktuel behandling af .
• at ledelsen på det behandlingssted, hvor oplysningerne i e-journalen stammer fra, skulle have givet tilladelse til, at disse oplysninger måtte indhentes.
• at det ikke er dokumenteret, at der er givet tilladelse til, at læge måtte indhente oplysningerne fra e-journalen.
• at der ikke var andre lovlige grunde til, at læge kunne indhente oplysninger i e-journalen.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at læge har handlet i strid med sundhedsloven ved sin indhentning af oplysninger om ved elektronisk opslag den 1. september 2020.

Afsluttende bemærkninger

Læge har oplyst, at klinikken lavede fremsøgning via deres lægesystem, hvor der kom en længere liste med navne og CPR-numre, som på et tidspunkt inden for de seneste ti år havde fået den givne diagnosekode.

Disciplinærnævnet gør opmærksom på, at sundhedslovens regler om indhentning i forbindelse med kvalitetssikring og –udvikling, kun giver mulighed for at indhente oplysninger, som er registreret i de elektroniske systemer på det pågældende behandlingssted mindre end 5 år forud for indhentningen.

5-årsfristen løber fra registreringstidspunktet i den pågældende journal. I det omfang, der måtte være behov for oplysninger, der er ældre end 5 år, må det konkret vurderes, om oplysningerne kan fås på baggrund af en anden hjemmel, fx med samtykke fra patienten.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9
• § 3, stk. 1 om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9

Bekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022 af sundhedsloven:

• § 5 om behandlingsbegrebet
• § 42 a, stk. 1, om indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med aktuel behandling
• § 42 a, stk. 2, om indhentning af oplysninger til varetagelse af en åbenbar almen interesse
• § 42 d, stk. 1, om indhentning af oplysninger til andre formål end behandling med patientens samtykke
• § 42 d, stk. 2, om indhentning af oplysninger til andre formål end behandling uden patientens samtykke