Fejlmedicinering med Parkinsons-medicin

Der gives kritik til:

• speciallæge (aut. ID ) i hendes klinik, for behandlingen i perioden fra den 26. september 2016 til den 17. oktober 2019.

Det betyder, at speciallæge ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af speciallæge i hendes klinik, i perioden fra den 26. september 2016 til den 17. oktober 2019.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at fik medicin mod Parkinsons sygdom, selvom hun ikke havde Parkinsons sygdom.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

I perioden fra den 26. september 2016 til den 17. oktober 2019 blev 81-årige behandlet af speciallæge i hendes klinik, idet hun blev fulgt i et forløb, herunder med medicinering for Parkinsons sygdom. var kendt med epilepsi, hjertesygdom, knogleskørhed og psykiatrisk lidelse, som hun ligeledes modtog medicinsk behandling for, herunder behandling med præparatet Cisordinol (antipsykotika).

Den 26. september 2016 blev tilset ved konsultation af speciallæge . Hun blev opstartet i behandling med Madopar (kombinationspræparat med Levodopa) 125 mg 4 gange dagligt.

Den 22. maj 2017 blev tilset ved konsultation af speciallæge . Hun rystede af og til, men var ikke generet heraf. Lægen fandt ikke indikation for at øge dosis af Levodopa, og medicinen forblev uændret. Lægen oplyste, at både Parkinsons sygdom og Levodopa kunne give fald i blodtrykket, som sker, når man skifter stilling f.eks. fra liggende til stående (ortostatisk hypotension).

Den 24. maj 2017 blev tilset ved sin praktiserende læge, som efterfølgende konfererede med en geriater, der anbefalede reduktion i dosis af Levodopa. Dette blev meddelt special-læge .

Den 23. juni 2017 blev tilset af speciallæge , hvor speciallægen vurderede, at skulle fortsætte med Sinemet mod Parkinsons sygdom.

Den 26. februar 2018 blev tilset af speciallæge , idet hun følte sig meget søvnig og sov, så snart hun satte sig i en stol. Hun tænkte selv, at Levodopa var en del af årsagen. Speciallægen vurderede, at det var usikkert, om det var en medicinbivirkning, sygdommen, alder eller andet. Det blev aftalt at forsøge reduktion i dosering samt ændring i doseringstids-punkter med henblik på at afhjælpe søvnigheden. Dosis af Sinemet blev således reduceret.

Den 11. april 2018 oplevede , at søvnigheden ikke var reduceret ved nedgang i Sinemet, hvorfor hun var gået tilbage til tidligere dosis. Grundet problemer med at få Sinemet, blev den medicinske behandling ændret til Madopar 125 mg, 1+½+1 samt ved behov ½ tablet højst en gang dagligt.

Den 14. maj 2018 fortalte til en anden sundhedsfaglig person, at det gik godt med Madopar, og hun bad om receptfornyelse.

Den 9. juli og den 8. november 2018 blev tilset af speciallæge , hvor hun efter begge konsultationer fortsatte med uændret medicin (Madopar 125 mg, 1+½+1).

Den 16. maj 2019 blev tilset af speciallæge . Hun fortsatte med uændret medicin (Madopar 125 mg, 1+½+1). Hun var ophørt med behandlingen af Cisordinol.

Den 17. oktober 2019 blev tilset akut på eget initiativ af speciallæge , idet hun havde haft hovedpine i to måneder. Ægtefællen til fortalte, at hun ofte havde ufrivillige bevægelser med hovedet og munden. Speciallægen fandt ingen umiddelbar forklaring på den nyopståede hovedpine. Speciallægen vurderede behov for CT- eller MR-scanning af hjernen, og der blev aftalt en akut scanning. Grundet overdoseringssymptomer af Levodopa reducerede speciallægen dosis af Madopar til 1+½+½.

Efterfølgende blev indlagt, og under indlæggelsen blev det vurderet, at hun ikke havde Parkinsons sygdom, men formentligt havde haft parkinsonisme grundet tidligere antipsykotisk behandling.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere speciallæge for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at det ikke var relevant, at speciallæge behandlede med medicin mod Parkinsons sygdom, idet hun ikke opfyldte kriterierne herfor.
  
  Disciplinærnævnet kan oplyse, at Parkinsons sygdom er en kronisk neurologisk sygdom, som udvikles på grund af en gradvis ødelæggelse af et bestemt område af hjernen, som er et lille afgrænset område dybt inde i hjernen. Ødelæggelsen går primært ud over de celler, som udskiller signalstoffet dopamin. Mangel på dopamin giver langsomme og træge bevægelser, stivhed i arme og ben og rysten i hvile. Sygdommen kan diagnosticeres, såfremt en patient har langsomme bevægelser og stivhed i musklerne. Disse symptomer kan dog samtidig fremprovokeres af visse antipsykiske lægemidler.

• at speciallæge burde have undersøgt yderligere inden opstart af medicin mod Parkinsons sygdom, idet hendes rystelser og øvrige symptomer kunne skyldes bivirkninger til den antipsykotiske medicin (Cisordinol), som er et 1. generations-antipsykotikum, der er kendt for at give Parkinsonisme.
  
  Disciplinærnævnet kan oplyse, at Parkinsonisme er en fælles betegnelse for en række motoriske sygdomme i form af langsomme bevægelser, rysten og muskelstivhed. Det er dertil en velkendt bivirkning til 1. generations-antipsykotika.
  
  Disciplinærnævnet kan desuden oplyse, at medicin mod Parkinsons sygdom hos patienter med tidligere psykotiske sygdomme kan fremprovokere psykotiske symptomer. Der bør ikke diagnosticeres for Parkinsons sygdom hos patienter, som er i antipsykotiske behandling, uden at patienterne har klare forandringer på en DAT-scanning, ligesom patienten skal opfylde kriterierne for Parkinsons sygdom. En DAT-scanning er en undersøgelse af hjernen ved mistanke om Parkinsons sygdom, hvor symptomerne ikke er helt tydelige.
  
  Endelig kan disciplinærnævnet oplyse, at det generelt er vigtigt at udelukke andre årsager, inden man opstarter en patient i en livslang medicinsk behandling.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at speciallæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 26. september 2016 til den 17. oktober 2019 i hendes klinik.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed