Torsio testis burde have været mistænkt
Praktiserende læge får kritik for ikke at mistænke torsio testis, selvom patienten havde symptomer herpå i form af akut opståede ensidige smerter i denne ene testikel og for ikke at henvise patienten til videre udredning for tilstanden.
Sagsnummer:
22DNU14
Offentliggørelsesdato:
onsdag den 27. april 2022
Speciale:
Almen medicin, incl. Vagtlæger
Faggruppe:
Læger
Behandlingssted:
Almen praksis/vagtlæger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser
Der gives kritik til:
- Praktiserende læge for behandlingen den 5. oktober 2020.
Det betyder, at praktiserende læge ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.
Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .
KLAGEN
Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge hos den 5. oktober 2020.
Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:
- at ikke modtog en korrekt og relevant behandling, idet han blev fejldiagnosticeret.
SAGSFREMSTILLING
Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.
Den 5. oktober 2020 var den 37-årige til behandling hos praktiserende læge hos . var mødt op i lægehuset akut på grund af mistanke om betændelse i den ene testikel. Praktiserende læge foretog en objektiv undersøgelse af s ydre kønsorganer. blev diagnosticeret med betændelse i testiklen.
Det fremgår af klagen, at efterfølgende kontaktede lægehuset igen på grund af vedvarende smerter, og at han herefter blev indlagt på et hospital og fik fjernet sin venstre testikel.
Det fremgår af udtalelse til sagen fra praktiserende læge , at havde smerter i pungen, var uden feber og i øvrigt upåvirket. Ved undersøgelsen fandtes den ene testikel øm, spændt og knudret, og symptomerne var opstået akut nogle timer forinden. Lægen havde ved sin behandling af diagnosen torsio testis (snoning af testiklen) med i baghovedet som en differentialdiagnose, men han forkastede denne, da havde en normal placering af testiklerne, og da det i øvrigt ikke var en almindelig sygdom i s aldersgruppe.
BEGRUNDELSE
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.
En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.
Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere praktiserende læge for behandlingen.
Disciplinærnævnet har lagt vægt på:
- at praktiserende læge burde have henvist til en akut undersøgelse på et hospital for at kunne udelukke torsio testis, idet havde henvendt sig med akut opståede ensidige smerter i sin venstre testikel. Ved akutte opstående ensidige smerter i testiklerne skal torsio testis mistænkes og diagnosticeres akut. Diagnosen skal opretholdes, indtil denne kan af- eller bekræftes med sikkerhed, enten ved en akut ultralydsundersøgelse eller ved et kirurgisk undersøgende indgreb.
- at praktiserende læge burde have mistænkt torsio testis, selvom hans objektive undersøgelse af s ydre kønsorganer viste, at testiklerne lå normalt i pungen, således at der ikke var ændrede akseforhold vedrørende testiklerne. Idet der i halvdelen af alle tilfælde af torsio testis ikke er ændrede askeforhold ved den objektive undersøgelse, da symptomerne herpå ikke er typiske i ca. halvdelen af tilfældene, dette især tidligt i forløbet. Tilstanden kan ses i alle aldre, men er hyppigst forekommende i alderen 12-20 år. På den baggrund burde lægen have iværksat en akut undersøgelse af på trods af, at han på behandlingstidspunktet var 37 år.
Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at torsio testis er en akut lidelse i testiklen, forårsaget af en drejning af testiklen omkring sædstrengen og/eller omkring mesorchium. Manglende rettidig behandling af torsio testis kan medføre, at testiklen dør. De sædvanlige symptomer viser sig ved, at testiklen er trukket op mod symphysens underside, hvor den sidder mere eller mindre fikseret. Initialt er pungen normal, men der tilkommer ofte svært ødem og rødme, derudover har patienten sædvanligvis en temperatur på 38,0 til 38,5 grader. Symptomerne ved torsio testis er ikke typiske i ca. halvdelen af tilfældene. De typiske symptomer kan mangle, især tidligt i forløbet hvor patienten ikke nødvendigvis har feber, testiklen ikke findes optrukket, og de forudgående symptomer kan være svage.
Disciplinærnævnet kan hertil videre oplyse, at det fremgår af en vejledning om diagnosticering af torsio testis, at der bør udvises særlig omhu i disse situationer, da mange unge mænd er blevet fejldiagnosticeret.
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 5. oktober 2020 hos .
REGLER
Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:
Love:
Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):
- § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
- § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):
- § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed
Vejledninger:
Vejledning nr. 9026 af den 5. januar 2009 om diagnostik af torsio testis.