Morfin og Midazolam ordineret uden sygebesøg

Der gives kritik til:

• praktiserende læge (aut. ID ), Lægehuset i , for behandlingen den 15. december 2020.

Det betyder, at praktiserende læge ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge hos Lægehuset i , i perioden fra den 29. april 2019 til den 15. december 2020.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at , henset til sin tilstand, ikke modtog relevant behandling, herunder at der ikke blev ordineret relevant medicinsk behandling.
• at der burde have været foretaget yderligere tilsyn med .

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

var kendt med Parkinsons sygdom.

Den 29. april 2019 udarbejdede praktiserende læge en henvisning til fysioterapi til 74–årige .

Den 6. juni 2019 noterede praktiserende læge , at var faldet og havde slået hovedet mod en jernplade, men at han ingen symptomer havde. Lægen vurderede, at tilstanden skulle ses an.

Den 17. juli 2019 noterede praktiserende læge , at i nogle dage havde været vredladen, udadreagerende og psykotisk med vrangforestillinger. Lægen planlage et besøg den efterfølgende dag og vurderede, at der kunne opstartes behandling med Quetiapin.

Den 18. juli 2019 tilså praktiserende læge på det plejecenter, hvor han boede. Lægen noterede, at var faldet mere til ro efter opstart af behandling med Quetiapin, men at han fortsat havde paranoide vrangforestillinger omkring personalet, og at han strittede imod, når der skulle foretages afvaskning og intimhygiejne. Videre noterede lægen, at der fra de pårørende til var et ønske om, at han skulle træne 3 gange ugentligt og i bad 3 gange ugentligt, og at ikke ønskede dette, og ikke profiterede herved. Lægen vurderede, at det ikke var hensigtsmæssigt, at trænede 3 gange ugentligt et andet sted end plejecenteret, idet dette kunne forvirre og stresse ham og forværre hans tilstand. Lægen vurderede, at kunne træne på plejecenteret, og at det vigtigste var, at han fik god og kærlig pleje, idet han primært sad i en stol hele dagen og havde et meget lavt funktionsniveau. Lægen ordinerede fast Quetiapin i en periode, til der var faldet ro på.

Den 27. august 2019 udarbejdede praktiserende læge en henvisning til hjemmebehandling i stedet for fysioterapeutisk træning uden for plejecenteret.

Den 3. oktober 2019 noterede praktiserende læge , at pårørende til ønskede træning og neurologisk undersøgelse med henblik på optimering af s tilstand. Lægen vurderede, at var meget svækket af sin Parkinsons sygdom, og at det var udsigtsløst med træning uden for plejecenteret, idet han ikke havde energi til det, hvilket var blevet vurderet af en fysioterapeut. Videre vurderede lægen, at der henset til s tilstand ikke var grundlag for at udarbejde en henvisning til en neurolog.

Den 8. januar 2020 udarbejdede praktiserende læge en henvisning til en neurologisk undersøgelse på baggrund af en henvendelse fra en neurolog.

Den 19. februar 2020 anbefalede praktiserende læge ophør af eller en nedsættelse af dosis Quetiapin, idet en pårørende til oplyste, at behandlingen sløvede .

Den 27. februar 2020 vurderede praktiserende læge , at behandlingen med Quetiapin skulle fortsætte, idet plejecenteret oplyste, at af og til havde vredesudbrud og modsatte sig pleje.

Den 10. marts 2020 vurderede praktiserende læge , at den fysioterapeutiske træning uden for plejecenteret kunne ophøre, idet en fysioterapeut havde oplyst, at 90 % af tiden var for træt eller ikke reagerede på træningskommandoer.

Den 31. august 2020 noterede praktiserende læge , at s funktionsniveau var aftagende, og at tilstanden skulle ses an.

Den 16. september 2020 tilså praktiserende læge på plejecenteret, hvor han boede. Lægen noterede, at stort set havde mistet evnen til at tale, og at han kun kortvarigt kunne støtte på sine ben, og ellers sad i kørestol eller var sengeliggende. Det blev aftalt, at medicinske tilstande så vidt muligt skulle behandles på plejecentret, og at der skulle foretages hjertelungeredning ved hjertestop.

Den 24. september 2020 vurderede praktiserende læge , at det, henset til s tilstand, ikke gav mening at udarbejde en fornyet henvisning til en fysioterapeut, og at der ikke var lægefaglig indikation for at udarbejde en henvisning.

Den 15. december 2020 noterede praktiserende læge på baggrund af en telefonisk henvendelse, at s tilstand var forværret, at han var sengeliggende, let klagende og havde feber, samt at han ikke var i stand til at indtage sin medicin. Lægen vurderede, at tilstanden skulle ses an, og der blev ordineret behandling med Morfin og Midazolam.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundheds-personers sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Behandling foretaget i perioden fra den 29. april 2019 til den 24. september 2020

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere praktiserende læge for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at praktiserende læge i perioden fra den 29. april 2019 til den 24. september 2020 havde løbende kontakt med plejepersonalet på det plejecenter, hvor boede, samt kontakt med fysioterapeuten, som varetog s behandling. Videre havde lægen kontakt med de pårørende til .
• at praktiserende læge var på sygebesøg hos den 18. juli 2019 og den 16. september 2020, og at han på baggrund af de observationer, han gjorde, og de informationer, som han modtog fra fysioterapeut og plejepersonale, vurderede, at s tilstand var svækket, og at tilstanden blev forværret af for megen træning. På baggrund heraf anbefalede lægen på relevant vis, at træningen blev udført på plejehjemmet i stedet for hos en fysioterapeut, og senere at træningen blev reduceret fra 3 gange om ugen til 1 gang, og til sidst at træningen helt ophørte.
• at praktiserende læge på relevant vis vurderede, at der var behov for behandling med præparatet Quetiapin, idet var vredladen, udadreagerende og psykotisk med vrangforestillinger. Videre var lægen den efterfølgende dag på sygebesøg hos , hvor det blev konstateret, at medicinen havde haft god effekt, hvorfor lægen på relevant vis anbefalede, at medicinen skulle gøres fast.
• at pårørende til den 3. oktober 2019 ønskede, at skulle henvises til en neurolog, og at dette blev afvist af praktiserende læge , idet lægen var af den opfattelse, at allerede var i et forløb hos en neurolog. Da neurologen skrev en korrespondance til praktiserende læge om, at der manglede en henvisning, udarbejde praktiserende læge på relevant vis en henvisning.
• at , henset til sin tilstand, modtog relevant behandling, herunder at der blev ordineret relevant medicinsk behandling.
• at der ikke burde have været foretaget yderligere tilsyn med .

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 29. april 2019 til den 24. september 2020 hos Lægehuset i .

Behandling foretaget den 15. december 2020

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere praktiserende læge for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at praktiserende læge den 15. december 2020 blev kontaktet telefonisk og op-lyst om forværring af s tilstand. Han var sengeliggende og let klagende samt havde 38,5 i feber, og var ikke i stand til at indtage sin medicin. Ved sygebesøget den 16. september 2020 var det blevet aftalt, at s tilstand skulle ses an, og at eventuelle infektioner skulle behandles på plejecenteret, for herved at undgå indlæggelse. På baggrund heraf vurderede praktiserende læge på relevant vis, at s tilstand skulle ses an, og at såfremt at fik yderligere symptomer, kunne disse behandles med antibiotika.
• at praktiserende læge den 15. december 2020 ordinerede behandling med præparaterne Morfin og Midazolam mod smerter og uro i forbindelse med terminalbehandling, uden at lægen tilså .
• at ordination af Morfin og Midazolam i forbindelse med terminalbehandling kun bør ske efter vurdering af en patient, herunder ved et sygebesøg hos patienten.
• at morfin er et opioid, som er et afhængighedsskabende lægemiddel, som er omfattet af ”Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler”, nr. 9523 af 19. juni 2019. I pkt. 2.2.2 i vejledningen fremgår det, at der som udgangspunkt foretages ordination af afhængighedsskabende lægemidler ved personligt fremmøde eller hjemmebesøg, og ikke ved telefonkonsultation. Videre fremgår det, at det i enkelte tilfælde, hvor en patient er i et stabilt og lægeligt velbegrundet længerevarende behandlingsforløb, og hvor der foreligger en detaljeret behandlingsplan, undtagelsesvist kan besluttes, at personligt fremmøde ikke er nødvendigt.
• at praktiserende læge burde have tilset forud for ordinationen af Morfin og Midazolam.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 15. december 2020 hos Lægehuset i .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed