Uhildethed ved udfærdigelse af lægeerklæring

Der gives kritik til:

• speciallæge i ortopædkirurgi (aut. ID ), for udfærdigelsen af erklæringen den 2. december 2019.

Det betyder, at speciallæge ikke udviste tilstrækkelig omhu og uhildethed ved udfærdigelsen af erklæringen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at speciallæge i ortopædkirurgi ikke udviste tilstrækkelig omhu og uhildethed ved udfærdigelsen af erklæringen af den 7. november 2019 og den supplerende udtalelse den 2. december 2019 vedrørende til Jobcenter .

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at det ikke var relevant, at speciallæge konkluderede, at s prognose for at vende tilbage til arbejdsmarkedet var lav.
• at det ikke var relevant, at speciallæge konkluderede, at s kroniske rosen skyldtes hendes overvægt.
• at det ikke var relevant, at speciallæge i sin supplerende udtalelse lagde vægt på s overvægt.
• at speciallæge ikke var neutral ved udfærdigelsen af den supplerende udtalelse.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i erklæringen.

Den 7. november 2019 udfærdigede speciallæge i ortopædkirurgi en speciallægeerklæring vedrørende 61-årige til Jobcenter . Erklæringen skulle bruges i forbindelse med s sygedagpengeforløb, og Jobcenter ønskede oplyst s diagnose, behandlingsmuligheder, i hvilket omfang s helbredsmæssige situation blev påvirket af hendes funktionsniveau og en præcisering af skånehensyn.

Erklæringen blev udfærdiget på baggrund af speciallæge s undersøgelse af den 4. november 2019 samt oplysninger fra Jobcenter og .

Det fremgår af erklæringens konklusion, at speciallæge vurderede, at prognosen for s tilbagevending til arbejdsmarkedet umiddelbart var lav. Det fremgår videre, at var svært overvægtig, og at vægttab var det bedste råd til . Det fremgår endelig af erklæringen, at s tendens til ødemer i begge ben delvist kunne være provokeret af svær overvægt, samt at et betydeligt vægttab med stor sandsynlighed kunne reducere hendes lændesmerter og måske mindske hendes tendens til ødemer i benene.

Den 2. december 2019 udfærdigede speciallæge en supplerende udtalelse til lægeerklæringen. Speciallæge var blevet bedt om at udarbejde en uddybning af, hvorfor han vurderede, at s prognose for at vende tilbage til arbejdsmarkedet var lav.

Det fremgår af den supplerende udtalelse til speciallægeerklæringen, at speciallæge vurderede, at såfremt ikke kunne mobilisere kræfter til vægttab og træning, så var prognosen for hendes tilbagevenden til arbejdsmarkedet lav.  Det fremgår videre af den supplerende udtalelse til speciallægeerklæringen, hvorvidt motivationen kunne øges ved pres fra Jobcenterets side, da ”det vel ikke kunne være rimeligt, at kunne få lov til at gå efter en offentlig forsørgelse uden selv at levere en indsats?”. 

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson skal ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise omhu og uhildethed. Det følger af autorisationslovens § 20, stk. 1.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 908 om afgivelse af erklæringer mv. af 18. august 2011, at der ved en erklæring forstås, en skriftlig udtalelse fra en sundhedsperson om enten en patients helbred eller årsagen til en patients død, og som er bestemt til at finde anvendelse i privat- eller offentligretlige retsforhold, jf. bekendtgørelsens § 2.

Det fremgår af et partshøringssvar til sagen fra speciallæge , at han i sin supplerende udtalelse til speciallægeerklæringen alene rejste det som et forsigtigt spørgsmål til sagsbehandleren hos Jobcenteret, hvorvidt kunne gå efter en offentlig forsørgelse uden selv at levere en indsats. 

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere speciallæge i ortopædkirurgi for udfærdigelsen af erklæringen af den 7. november 2019 og den supplerende udtalelse af den 2. december 2019 vedrørende for så vidt angår konklusionen om s tilbagevenden til arbejdsmarkedet, konklusionen omkring hendes rosen og inddragelsen af hendes overvægt.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at oplyste, at hun dagligt havde smerter i ryggen, dagligt tog smertestillende medicin for at nedsætte smerterne, havde nedsat funktionsevne under sine daglige gøremål og tog pause mellem aktiviteterne, og at hendes gennemsnitlige smertescore lå mellem seks og syv. På baggrund af s smertetilstand og overvægt var det relevant, at speciallæge konkluderede, at s prognose for at vende tilbage til arbejdsmarkedet var lav.
• at kronisk rosen og ødemer ikke er det samme, men at der er en sammenhæng. Rosen er en bakteriel infektion i underhuden. Ødemer er væskeophobning i underbenene, hvilket ofte skyldes overvægt eller hjertesvigt. Ved vedvarende ødemer er blodgennemstrømningen formindsket i huden, hvilket kan føre til, at små sår medfører rosen. Det var relevant, at speciallæge konkluderede, at s rosen skyldtes hendes overvægt, idet der er en sammenhæng mellem rosen og overvægt, og overvægt kan være en indirekte årsag til rosen. 
• at havde degenerative forandringer i ryggen, og at hendes overvægt medførte en øget belastning på den nedre del af hendes ryg, hvilket medførte smerter i forbindelse med aktivitet. Det var på den baggrund relevant, at speciallæge i sin supplerende udtalelse lagde vægt på s overvægt, da der var en sammenhæng mellem hendes overvægt og hendes smerter. 

Det er således disciplinærnævnets vurdering, at erklæringen blev udfærdiget på relevant vis for så vidt angår konklusionen om s tilbagevenden til arbejdsmarkedet, konklusionen omkring s rosen og inddragelsen af hendes overvægt, og at det i erklæringen anførte, herunder konklusionen med baggrund i den kliniske undersøgelse, var velbegrundet.

Disciplinærnævnet vurderer dog, at der er grundlag for at kritisere speciallæge for udfærdigelsen af den supplerende udtalelse til erklæringen af den 2. december 2019 vedrørende til Jobcenter .

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at en erklæring, i henhold til § 2 i bekendtgørelse af lov om afgivelser af erklæringer, forstås som en skriftlig udtalelse om en patients helbredstilstand, som er bestemt til at finde anvendelse i et offentligretligt retsforhold. Speciallæge s supplerende udtalelse var en uddybning af den allerede udarbejdede speciallægeerklæring, den indeholdt helbredsoplysninger og skulle bruges til Jobcenter s vurdering af . Speciallæge s supplerende udtalelse er således en erklæring i henhold til bekendtgørelsens § 2.   
• at det fremgår af § 20, stk. 1 i bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, at en autoriseret sundhedsperson ved udfærdigelsen af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, skal udvise omhu og uhildethed. Uhildethed betyder, at erklæringen skal være så objektiv som mulig, og at lægen skal være upartisk og neutral samt bestræbe sig på at give et objektivt skøn. Lægen skal således undlade subjektive bemærkninger og må ikke anvende et sprogbrug, der kan give mistanke om, at lægen er partisk, og som således kan så tvivl om erklæringens værdi.
• at speciallæge forud for den supplerende udtalelse den 2. december 2019 af Jobcenter var blevet bedt om at uddybe, hvorfor s prognose for at vende tilbage til arbejdsmarkedet var lav. Speciallægen besvarede dette i udtalelsen, idet han anførte, at prognosen for hendes tilbagevenden til arbejdsmarkedet var lav, såfremt hun ikke kunne mobilisere kræfter til vægttab og træning.
• at speciallæge i sin supplerende udtalelse imidlertid endvidere anførte, hvorvidt motivationen kunne øges ved pres fra Jobcenterets side, da ”det vel ikke kunne være rimeligt, at kunne få lov til at gå efter en offentlig forsørgelse uden selv at levere end indsats?”. Det er disciplinærnævnets vurdering, at speciallæge ved den supplerende udtalelse ikke udviste uhildethed, idet udtalelsen ikke fremstår upartisk, neutral eller objektiv, hvorfor sprogbruget ikke lever op til kravene i autorisationslovens § 20, stk. 1.
• at det ved udfærdigelsen af en erklæring er lægens opgave at afgive relevante lægelige oplysninger, mens det er rekvirentens opgave at vurdere oplysningerne i forhold til den aktuelle sag. Ved afgivelse af erklæringen skal lægen anføre sin vurdering af patientens helbredsforhold samt medtage de forhold, som findes relevante med henblik på at opfylde erklæringens formål. Det er disciplinærnævnets vurdering, at det ikke kan anses som en lægelig oplysning at anføre, at ” ikke med rimelighed kunne gå efter en offentlig forsørgelse uden selv at levere en indsats?”. Yderligere lå det uden for speciallæge s opgave i forbindelse med udfærdigelsen af erklæringen at kommentere på s mulighed for at få en offentlig forsørgelse.
• at speciallæge s bemærkning om, at han alene rejste det som et forsigtigt spørgsmål til sagsbehandleren hos Jobcenter , hvorvidt kunne gå efter en offentlig forsørgelse uden selv at levere en indsats, ikke ændrer på disciplinærnævnets vurdering, idet oplysningerne ikke var relevante i forhold til opfyldelse af erklæringens formål, ligesom oplysningerne kunne så tvivl om erklæringens værdi.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at speciallæge i ortopædkirurgi ikke handlede med omhu og uhildethed ved udfærdigelsen af den supplerende udtalelse til erklæringen af den 2. december 2019 vedrørende til Jobcenter .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• 20 om udfærdigelse af erklæringer

Bekendtgørelse nr. 908 af 18. august 2011 om afgivelse af erklæringer m.v.:

• § 2 om definitionen af en erklæring