Mangelfuld forberedelse til implantatkirurgi

Der gives kritik til:

• privatpraktiserende tandlæge , Tandklinikken , for behandlingen.

Det betyder, at privatpraktiserende tandlæge ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra

Klagen

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af privatpraktiserende tandlæge hos Tandklinikken , i perioden den 20. august 2020 til den 16. november 2020.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at ikke fik en tilstrækkelig implantatbehandling af højre lille fortand i overkæben (2+), herunder
• at ikke blev tilstrækkeligt undersøgt samt eventuelt behandlet forud for implantatoperationen.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 20. august 2020 blev 56-årige undersøgt af privatpraktiserende tandlæge hos Tandklinikken , idet højre lille fortand i overkæben (2+) var meget løs og kun sad fast i tandkødet (gingiva). På baggrund af en klinisk undersøgelse blev det aftalt at foretage en implantatbehandling.

Den 25. august 2020 forberedte privatpraktiserende tandlæge implantatoperationen ved at fjerne rodstumpen af 2+. Herefter blev der den 19. oktober 2020 optaget røntgen.

Den 16. november 2020 foretog privatpraktiserende tandlæge implantatoperation af 2+. Da operationen ikke kunne gennemføres, blev der aftalt at lave en brobehandling.

har til sagen anført, at hun efterfølgende af flere implantattandlæger har fået oplyst, at der forud for implantatbehandlingen skulle være optaget et 3D-scanningsbillede, og at en knogleopbygning også kunne være en mulighed.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed, og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1 og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har til brug for sagen indhentet røntgenbilleder fra klageperioden og efterfølgende røntgenbilleder af den 10. december 2020 og den 21. januar 2021.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere privatpraktiserende tandlæge for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at der den 20. august 2020 ikke blev foretaget en tilstrækkelig klinisk undersøgelse, idet tanden alene blev limet til nabotænderne, og det blev herefter drøftet, hvorvidt den efterfølgende behandling skulle være en bro- eller implantatbehandling. Herefter var indstillet på implantatbehandling. 
• at der i forbindelse med egnethedsvurderingen alene blev foretaget en medicinsk vurdering, hvorfor der mangler vurdering af mundhygiejne, bidfunktion og forventninger til behandlingen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at enkelttandsimplantater af fortænder særligt kræver grundighed i forbindelse med forberedelse inden en operation, idet disse tænder er de vanskeligste at operere. Derfor skal tandlægen særligt overveje og drøfte relevante alternativer med patienten, vurdere patientens egnethed, vurdere området for det nødvendige knoglevolumen, vurdere den tekniske sværhedsgrad af behandlingen i forhold til egne evner og vurdere behovet for præmedicinering.

• at den forberedende behandling den 25. august 2020 bestod af opklapning, hvor der laves et snit, og tandkødet klappes til siden fra tænderne 3+ til 1+. Herefter blev rodstumpen af tand 2+ fjernet. Knoglevæggen blev konstateret intakt men meget tynd. Herefter blev der foretaget et sting. Der blev i tiden fra fjernelse af rodstumpen til implantatoperationen ikke foretaget foranstaltninger for at bevare eller genopbygge knoglemassen, selv om det er alment kendt, at tilstanden ellers vil forværres.
• Den 19. oktober 2020 blev der ikke optaget tilstrækkelig røntgen samt diagnostik og prognosevurdering, idet almindelige 2-dimensionelle røntgenbilleder ikke er tilstrækkelige som forberedende behandling, da den 3-dimensionelle dybde/facial-oral retning vil mangle på optagelserne. Der skal i stedet foretages røntgen med en 5 millimeter stålkugle.
• at der forinden operationen den 16. november 2020 blev foretaget en lokalbedøvelse. Efterfølgende blev der foretaget opklapning fra tænderne 3+ til 1+, og der blev anvendt en rougine (instrument) til at separere slimhinden fra knoglen og herefter forsøgt udboring. Dette måtte opgives, idet knoglevæggen manglede eller var papirstynd. Der blev foretaget to sting og foreslået brobehandling af tænderne 3+ og 2+. Der blev i forbindelse hermed optaget røntgen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at der er tre forskellige behandlingsmetoder til at undersøge den tilstedeværende knogles dimensioner for så vidt angår den faciale-orale (fra kinden ind mod ganen) udstrækning og form. Der kan foretages slimhindemål under lokalbedøvelse, hvor der måles igennem slimhinden og ned til knogleniveau. Disse mål sammenlignes med kæbevoldens dimensioner inklusiv slimhinder. Dette kan eventuelt kombineres med en gipsmodel (savemodel).  Der kan også foretages en CBCT-scanning (3D-røntgen) og endeligt en kirurgisk eksploration (undersøgende operation). Kirurgisk eksploration er den mest invasive og belastende undersøgelse for patienten, hvorfor den alene anvendes i de tilfælde, hvor slimhindemål/savemodel og CBCT-scanning er forsøgt eller forkastet af andre årsager. Overvejelser omkring disse metoder skal senest gøres i forbindelse med den dag, hvor der aftales operationsdato.

• at det på baggrund af ovenstående konkluderes, at praktiserende tandlæge ikke foretog en fyldestgørende forberedende behandling, idet der hverken blev foretaget slimhindemål eller CBCT-scanning inden operationen, hvorfor der forinden operationen ikke var taget stilling til knoglevolumen i facial-oral retning. Herudover blev der ikke foretaget foranstaltninger for at bevare eller genopbygge knoglemassen efter fjernelsen af rodstumpen.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at privatpraktiserende tandlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden den 20. august 2020 til den 16. november 2020 hos Tandklinikken .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 2 om omgørelse og tilbagebetaling af privatpraktiserende tandlægers arbejde

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed