Manglende anbefaling af røntgenbilleder

Tandlæge får kritik, da der regelmæssigt burde være anbefalet røntgenundersøgelser, selvom patienten tidligere havde frabedt sig det og havde oplyst, at røntgenundersøgelser blev lavet i Tyrkiet. Svaret fra patienten skulle noteres for hver gang.

Sagsnummer:

21DNU75

Offentliggørelsesdato:

fredag den 19. november 2021

Speciale:

Tandpleje og -behandling

Faggruppe:

Tandlæger

Behandlingssted:

Tandlægeklinikker

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives kritik til:

  • privatpraktiserende tandlæge (aut. ID ), Tandlægerne i , for behandlingen i perioden fra den 1. september 2015 til den 13. november 2019.

Det betyder, at privatpraktiserende tandlæge ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af privatpraktiserende tandlæge hos Tandlægerne i , i perioden fra den 1. september 2015 til den 13. november 2019.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at der ikke blev foretaget en relevant og tilstrækkelig diagnosticering af caries.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

I perioden fra den 1. september 2015 til den 13. november 2019 blev 74-årige tilset af privatpraktiserende tandlæge hos Tandlægerne i .

I perioden blev der foretaget regelmæssige statusundersøgelser den 1. september 2015, 7. september 2016, 12. september 2017 og 4. september 2018.

Den 13. november 2019 blev der foretaget en statusundersøgelse, hvor der blev fundet caries under en bro i den første store kindtand, +6, i venstre side af overkæben.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed, og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1 og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Det fremgår af en udtalelse fra tandlæge , at delvist fik varetaget sin tandbehandling i Tyrkiet, hvilket påvirkede indkaldeintervallet og hyppigheden af røntgenundersøgelser. Det fremgår endvidere af udtalelsen, at der inden klageperioden havde været uenighed mellem tandlæge og med hensyn til, om der skulle foretages røntgenundersøgelser, da fik foretaget dem i Tyrkiet og derfor havde afslået at få dem foretaget igen ved tandlæge .

Det fremgår ikke af tandlæge s journalnotater i perioden fra den 1. september 2015 til den 13. november 2019, at han har anbefalet røntgenundersøgelser af tandsæt.

Disciplinærnævnet har ved vurderingen lagt udtalelsen til grund. 

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har til brug for sagen indhentet røntgenbilleder fra klageperioden.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere privatpraktiserende tandlæge for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

  • at tandlæge burde have anbefalet regelmæssige røntgenundersøgelser af ’ tandsæt, selvom hun på et tidligere tidspunkt havde afslået at få dem foretaget, således at løbende fik mulighed for at tage stilling til, om hun fortsat ville frabede sig røntgenundersøgelser.
  • at røntgenundersøgelserne var relevante, idet havde en gul risikoprofil, hvilket betød, at der var større risiko for udvikling af tandsygdom, idet hun bl.a. havde reduceret mundhygiejne på grund af omfattende fast protetik, der gjorde det svært at opretholde en optimal mundhygiejne.
  • at der blev foretaget relevante og tilstrækkelige statusundersøgelser, idet der bl.a. blev foretaget en undersøgelse for caries i munden, tjekket slimhinder og bidfunktion.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at privatpraktiserende tandlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 1. september 2015 til den 13. november 2019 hos Tandlægerne i .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
  • § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

  • § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed