Relevant nedtrapning og ikke ansvarlig for personale

Der gives ikke kritik til:

• Speciallæge i samfundsmedicin , , Region , for behandlingen og journalføringen.

Det betyder, at speciallæge i samfundsmedicin udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen og ved journalføringen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

1. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af speciallæge i samfundsmedicin hos , Region , i perioden fra den 4. til den 9. marts 2019.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at ikke blev behandlet på relevant og tilstrækkelig vis, herunder at der ikke blev foretaget en forsvarlig nedtrapning af præparatet Risolid.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

I perioden fra den 4. til den 9. marts 2019 var 35-årige indlagt på , Region , hvor han var i behandling for kokainmisbrug. Under indlæggelsen opstartede speciallæge i samfundsmedicin behandling med præparatet Risolid, og speciallægen ordinerede Quetiapin efter behov (p.n). Der blev desuden lagt en plan for nedtrapning af Risolid.

Den 9. marts 2019 forlod efter eget ønske . Han fik i denne forbindelse udleveret en kopi af nedtrapningsplanen med henblik på, at planen kunne bruges som dokumentation, så han kunne få udleveret Risolid ved vagtlæge eller psykiatrisk skadestue.

Det fremgår af klagen, at henvendte sig flere steder med henblik på at få udleveret Risolid til nedtrapning, men at han blev afvist.

Det fremgår videre af klagen, at efterfølgende fik voldsomme bivirkninger i form af krampeanfald, rysten, forvirring og aggressivitet.

Det fremgår af et partshøringssvar fra , at afviste at sende hans journal til andre sundhedspersoner, herunder til hans egen praktiserende læge, som derfor ikke kunne udlevere Risolid til nedtrapning.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra , at speciallægen havde det overordnede ansvar for behandlingen af i den omhandlende periode, og at speciallægen således også var ansvarlig for nedtrapningen af Risolid.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Det fremgår af et partshøringssvar fra , at han aldrig modtog Quetiapin.

Det fremgår af journalen den 8. marts 2019, at fik udleveret Quetiapin på baggrund af speciallægens ordination.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at oplysningerne i journalen generelt tillægges stor bevisværdi. Dette skyldes, at journalnotater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen.
• at disciplinærnævnet ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag, og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at ikke fik udleveret Quetiapin den 8. marts 2019.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere speciallæge i samfundsmedicin for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at speciallægen på relevant vis opstartede behandling med Risolid som trangsdæmpende og beroligende medicin, idet havde haft et stort forbrug af kokain og en voldsom psykisk trang, som kan være vanskelig at afhjælpe på anden vis. Dertil kommer, at s tidligere behandlingsforsøg var mislykkedes, hvorfor det var relevant, at speciallægen gjorde noget ekstra for at hjælpe ham igennem den første svære tid.
• at der under speciallægens ansvar blev udarbejdet en nedtrapningsplan i starten af behandlingsforløbet, og at denne plan var sundhedsfaglig forsvarlig og relevant, idet i henhold til planen skulle behandles med Risolid i en kortere periode med henblik på at undgå afhængighed af dette præparat.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at Risolid er omfattet af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9166 af 19. marts 2018 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. Det følger af denne vejledning, at læger ved ordination af afhængighedsskabende lægemidler skal være særligt opmærksomme på, at der ved brug af de ordinerede midler kan fremkaldes eller vedligeholdes lægemiddelafhængighed. Desuden skal der udvises særlig forsigtighed ved ordination til patienter, der har eller tidligere har haft et stof- eller medicinmisbrug, da de ofte vil være udsatte for ny afhængighedsudvikling.

• at det var sundhedsfagligt forsvarligt, at speciallægen ikke påså, at fik udleveret Risolid til nedtrapning den 9. marts, hvor han forlod behandlingsstedet, idet der var tale om en kort behandlingsperiode på fem dage, hvorfor behandlingen kunne afsluttes uden nedtrapning og uden risiko for alvorlige abstinenser. Da formålet med behandlingen med Risolid var at afhjælpe trangen til kokain under indlæggelse, var det endvidere ikke relevant at fortsætte behandlingen efter det tidspunkt, hvor forlod behandlingsstedet og ikke længere var indlagt.

Disciplinærnævnet kan i denne forbindelse oplyse, at risikoen for afhængighed af Risolid hyppigt optræder ved længerevarende behandling (mere end to til fire ugers behandling). Hvorvidt der skal ske nedtrapning af Risolid afhænger derfor af, hvor længe patienten har været i behandling med dette præparat. Ved en behandlingsperiode på under et par uger er det dog ikke nødvendigt at iværksætte nedtrapning, da afhængighed endnu ikke er indtrådt.

• at de af oplyste bivirkninger i form af blandt andet krampeanfald ikke vurderes at skyldes ophør af behandling med Risolid, idet det er usandsynligt, at fysisk afhængighed var indtrådt efter en behandlingsperiode på fem dage. Det er i denne forbindelse disciplinærnævnets opfattelse, at de oplyste bivirkninger sandsynligvis kan henføres til det hidtidige kokainmisbrug.
• at speciallægen ikke var ansvarlig for, at den 9. marts 2019 fik udleveret en nedtrapningsplan af det øvrige personale hos , eller at personalet i denne forbindelse oplyste ham om, at han kunne få udleveret Risolid til nedtrapning på baggrund af nedtrapningsplanen, idet speciallægen ikke blev kontaktet eller rådført forud herfor. Dertil kommer, at det ikke var nødvendigt at udlevere en nedtrapningsplan til , da behandlingen med Risolid kunne afsluttes uden nedtrapning.
• at speciallægen dertil ikke var ansvarlig for at påse, at s journal blev oversendt til hans praktiserende læge eller anden sundhedsperson, idet speciallægens overordnede ansvar på behandlingsstedet indebar et ansvar for den lægefaglige behandling af samt opmærksomhed på, at de opgaver, som speciallægen tildelte andre sundhedspersoner, blev udført i overensstemmelse med retningslinjerne og ordinationen. Speciallægen kan derimod ikke tillægges ansvar for tilsyn med behandlingsstedet eller personalet i øvrigt.
• at i øvrigt blev behandlet i overensstemmelse med nationale retningslinjer vedrørende ordination af afhængighedsskabende medicin, idet speciallægen på relevant vis tog hensyn til indikationen for behandlingen, behandlingens varighed samt risikoen for afhængighed i forbindelse med behandlingen med Risolid.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at speciallæge i samfundsmedicin handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 4. til den 9. marts 2019 hos , Region .

2. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at speciallæge i samfundsmedicin ikke foretog en korrekt journalføring af behandlingen af hos , Region , den 9. marts 2019.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at der ikke blev journalført på relevant og tilstrækkelig vis, herunder at årsagen til, at forlod , ikke blev journalført.

SAGSFREMSTILLING

Det fremgår af et partshøringssvar fra , at han blev indkaldt til et møde den 9. marts 2019 grundet en uheldig episode den forudgående nat, og at han endte med at forlade grundet samme episode. har hertil bemærket, at det afholdte møde og årsagen til, at han forlod den 9. marts 2019, burde fremgå af døgnrapporten.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om journalføringen har været i overensstemmelse med reglerne om journalføring samt ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god journalføring.

I henhold til autorisationslovens § 21, stk. 1, skal læger føre patientjournaler over deres virksomhed.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at ansvaret for journalføringen af behandling (herunder undersøgelse m.v.) efter lovgivningen påhviler den sundhedsperson, der har forestået behandlingen. Ansvaret kan ikke delegeres til andre.

Det fremgår af journalføringsbekendtgørelsens § 10, stk. 2, nr. 2, litra a og i, at patientjournalen skal indeholde oplysninger om patientkontakten, herunder årsagen til kontakten, beskrivelse af patientens sygehistorie, nuværende tilstand, oplysninger om aktuel behandling og status ved indlæggelse og udskrivning samt ordination af lægemidler, såfremt oplysningerne er relevante og nødvendige.

Patientjournalen skal desuden indeholde oplysninger om planlagt og udført behandling samt aftaler om og resultatet af kontrol og opfølgning, såfremt oplysningerne er relevante og nødvendige. Dette følger af bekendtgørelsens § 10, stk. 2, nr. 2, litra f og n.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere speciallæge i samfundsmedicin for hans journalføring.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at speciallægen ikke var ansvarlig for at journalføre mødet den 9. marts 2019 og årsagen til, at samme dag forlod behandlingsstedet, idet speciallægen efter lovgivningen alene var ansvarlig for journalføringen af den behandling, som speciallægen foretog, og idet speciallægen ikke deltog i det afholdte møde, ligesom speciallægen ikke blev kontaktet eller rådført med i forbindelse med mødet eller i forbindelse med, at forlod behandlingsstedet.
• at speciallægen i øvrigt foretog en relevant og tilstrækkelig journalføring af sin behandling af , idet speciallægen udarbejdede en god og fyldestgørende indskrivningsjournal, ligesom speciallægen journalførte oplysninger om medicinordinationer, planlagt behandling samt opfølgning på iværksat behandling.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at speciallæge i samfundsmedicin handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af den 9. marts 2019 hos , Region .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

• § 5, stk. 2 om kompetence for disciplinærnævnets formand og næstformænd

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 21 om journalføring

Bekendtgørelse nr. 530 af 24. maj 2018 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) (journalføringsbekendtgørelsen):

• § 10 om patientjournalens indhold

Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9166 af 19. marts 2018 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler:

• Afsnit 1.1 om formålet med vejledningen om ordination af afhængighedsskabende lægemidler
• Afsnit 2.2 om individuel vurdering af fordele, ulemper og risikogrupper
• Afsnit 2.2.7 om behandlingsplaner og opfølgning