Kritik af psykolog for behandling og journalføring

Psykolog (aut. ID ), tidligere , får kritik for at have haft et privat og intimt forhold til patient sideløbende med et behandlingsforløb og for ikke at have ført en ordnet optegnelse for behandlingen. (Offentliggøres som led i styrelsens praksissammenfatning om journalføring)

Sagsnummer:

21DNU33

Offentliggørelsesdato:

torsdag den 15. april 2021

Speciale:

Psykiatri

Faggruppe:

Psykologer

Behandlingssted:

Øvrig privatpraksis

Type:

Journalføring, Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives kritik med indskærpelse til:

  • Psykolog (aut. ID ), tidligere , , for behandlingen og for journalføringen.

Det betyder, at psykolog ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen og ved journalføringen.

Det skal desuden indskærpes overfor psykolog at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

1. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af psykolog ved i perioden fra den 27. oktober 2016 til den 6. marts 2017.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at ikke modtog en relevant behandling.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har fra modtaget en sms-korrespondance mellem og psykolog .

Det fremgår samtidig af dommen i straffesagen fra Retten i af 8. februar 2019, at det blev lagt til grund, at der havde været et seksuelt forhold mellem psykologen og fra slutningen af oktober 2016 til den 6. marts 2017, og at forholdet fandt sted, mens var i behandling hos psykologen.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

Det fremgår videre af § 1, nr. 1, i bekendtgørelse om ikke-autoriserede persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed, at den sundhedsfaglige virksomhed, der udøves af autoriserede psykologer, er omfattet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed.

Disciplinærnævnet har ved opslag i autorisationsregisteret for psykologer konstateret, at var autoriseret i perioden fra den 27. oktober 2016 til den 6. marts 2017.

Det er på baggrund heraf disciplinærnævnets vurdering, at psykolog er omfattet af disciplinærnævnets kompetence.

En autoriseret psykolog er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af § 12 i bekendtgørelse af lov om psykologer m.v. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Det fremgår af bemærkningerne til nr. 8 i betænkning af 9. juni 1993, tillæg B 1759 til lov om psykologer m.v., at en autoriseret psykologs typiske virksomhedsområde inden for sundhedsvæsenet omfatter psykologisk undersøgelse og behandling af psykisk lidende samt rådgivning af mennesker, der uden at være syge befinder sig i en krisesituation eller på anden måde har personlige vanskeligheder. Der kan dels være tale om virksomhed på et sygehus eller anden behandlingsinstitution inden for sundhedsvæsenet, dels om virksomhed i privat praksis, når virksomheden omfattes af ovennævnte beskrivelse.

Disciplinærnævnet kan på baggrund heraf vurdere en autoriseret psykologs virke inden for sundhedsvæsenet, såfremt dette omfatter psykologisk undersøgelse og behandling af psykisk lidende samt rådgivning af mennesker, der uden at være syge befinder sig i en krisesituation eller på anden måde har personlige vanskeligheder.

Vedrørende sms-korrespondancen

Disciplinærnævnet har fra modtaget en sms-korrespondance mellem og psykolog .

Disciplinærnævnet har fremsendt sms-korrespondancen sammen med sagens øvrige materiale til psykolog , som har anført, at sms-korrespondancen refererer til tidligere samtaler, som han har haft med . Psykologen har videre anført, at hele dialogen på sms er en kontekstuel rekonstruktion af bydende meldinger, som tidligere har trigget usikkerhed og manglende fornemmelse af rettigheder. Psykologen har videre anført, at sms-korrespondancen er en kraftig forvrængning af den funktion, dialogen har haft.

Psykolog s advokat har til sagen anført, at det af fremførte materiale består af en selvopfunden historie.

Disciplinærnævnet har på baggrund af ovenstående lagt til grund, at sms-korrespondancen har fundet sted.

Behandlingsforløbet

I perioden frem til den 17. oktober 2016 var i et behandlingsforløb ved psykolog .

har til sagen anført, at hun i perioden fra den 27. oktober 2016 til den 17. marts 2017 var i et behandlingsforløb hos psykolog . Hun har oplyst, at hun havde flere terapisessioner i oktober, november og december 2016, og at hun også i januar og februar 2017 fik terapi ved psykologen.

Den af indsendte sms-korrespondance strækker sig fra den 6. december 2016 til den 6. marts 2017. Det fremgår heraf, at der blev aftalt tider til konsultation den 9. og 19. december 2016 samt den 5. og 30. januar 2017, som blev gensidigt bekræftet. har hertil anført, at tider til konsultation sædvanligvis blev aftalt fra gang til gang, og at de i sms-korrespondancen aftalte konsultationer var ekstra konsultationer eller ændringer af allerede aftalte konsultationer.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at sms-korrespondancen indeholder behandlingsmæssige aspekter, da psykologen blandt andet skrev til , at hun havde katastrofetanker, som hun skulle give slip på, at hendes tanker var udtryk for et gammelt mønster, henholdsvis gammel læring, der gentog sig, og at psykologen foreslog medicinsk behandling med Seroquel. Hertil kommer, at psykologen den 19. december 2016 skrev til , at han også fremover ville være hendes psykolog, og den 31. januar 2017 skrev han, at han afsluttede hende dagen efter.

Psykolog har til sagen anført, at havde formelle samtaler hos ham, som ophørte i oktober 2016. Efter ophøret blev hun selvmordstruet, og han var bange for, at hun kunne finde på at gøre vold på sig selv og sine børn. I december 2016 sendte hun et testamente til ham, hvori han indgik. Hun skrev til ham, at hun ville være mindre bange for at skade sig selv, hvis hun kunne komme hos ham, når det brændte på. Dette indvilgede han i, da han var bange for alternativet. I forbindelse med besøgene skrev han de ting ned, som hun havde nævnt som triggere til ikke at kunne sige fra, og de talte om de følelser og reaktioner, hun havde, når hun blev mødt af meldinger, som tidligere kunne intimidere hende. Psykologen har hertil anført, at hele dialogen på sms er en kontekstuel rekonstruktion af bydende meldinger, som tidligere har trigget usikkerhed og manglende fornemmelse af rettigheder.

Det fremgår samtidig af dommen i straffesagen fra Retten i af 8. februar 2019, at psykolog forklarede i retten, at stoppede hos ham i oktober 2016. Psykologen forklarede videre, at , efter behandlingen var afsluttet, var hjemme hos ham privat i slutningen af oktober 2016, og at hun kom hos ham privat 5-7 gange. Det blev ved dommen lagt til grund, at der havde været et seksuelt forhold mellem psykologen og fra slutningen af oktober 2016 til den 6. marts 2017, og at forholdet fandt sted, mens var i behandling hos psykologen.

Disciplinærnævnet finder på baggrund af ovenstående tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at psykolog foretog behandling af i perioden fra den 27. oktober 2016 til den 6. marts 2017.

Disciplinærnævnet har i den forbindelse lagt vægt på:

  • at den af fremsendte sms-korrespondance har et behandlingsmæssigt præg, og hvor der ad flere omgange blev aftalt konsultationer.
  • at psykolog har anført, at han efter ophør af formelle samtaler i oktober 2016 indvilgede i, at kunne besøge ham, og at de i perioden talte om de følelser og reaktioner, hun havde, når hun blev mødt af meldinger, som tidligere kunne intimidere hende, ligesom han gennem sms fremkom med meldinger, som tidligere havde trigget usikkerhed og manglende fornemmelse af rettigheder hos .

Disciplinærnævnet har tillige vurderet, at i perioden fra den 27. oktober 2016 til den 6. marts 2017 modtog behandling af psykolog , der er omfattet af disciplinærnævnets kompetence, idet psykologen i perioden ydede psykologfaglig rådgivning af .

Disciplinærnævnet vurderer herefter, at der er grundlag for at kritisere psykolog for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

  • at der ikke foreligger noget journalmateriale vedrørende behandlingen, og at det derfor ikke er muligt at opnå indsigt heri og tage stilling hertil.
  • at det ikke er sædvanligt, at psykologbehandling foregår via sms, men at psykologbehandling traditionelt foregår ved samtale med fysisk fremmøde, omend internetbaseret behandling via e-mail, online chat og videobaseret e-terapi har vundet indpas inden for de senere år.
  • at psykolog sideløbende med behandlingsforløbet havde et privat og intimt forhold til , hvilket ud fra et behandlingsmæssigt perspektiv har været særdeles uhensigtsmæssigt og potentielt skadeligt for hende.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at angsttilstande sædvanligvis behandles med psykoterapi eller med en kombination af psykoterapi og antidepressiv medicin.

Den omstændighed, at psykolog ifølge sine bemærkninger til en sag, der været behandlet hos Patienterstatningen, har anført, at han har arbejdet evidensbaseret med ud fra mindfullness og ACT (Acceptance and Commitment Therapy), hvilket er en almindelig anerkendt version af kognitiv terapi, kan efter nævnets opfattelse ikke føre til en anden vurdering.,

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at psykolog handlede meget væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 27. december 2016 til den 6. marts 2017 hos .

Det skal desuden indskærpes over for psykolog at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Disciplinærnævnet er i den forbindelse opmærksomt på, at Landsret ved dom af 9. oktober 2019 i straffesagen frakendte psykolog retten til at virke som psykolog i 5 år fra dommens dato.

2. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at psykolog ikke foretog en korrekt journalføring af behandlingen af ved i perioden fra den 27. oktober 2016 til den 6. marts 2017.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at der ikke foreligger journalmateriale for perioden.

SAGSFREMSTILLING

Med henvisning til 1. klagepunkt har disciplinærnævnet lagt til grund, at psykolog foretog behandling af i perioden fra den 27. oktober 2016 til den 6. marts 2017.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om journalføringen har været i overensstemmelse med reglerne om journalføring samt ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god journalføring.

Det fremgår af psykologlovens § 14, stk. 1, at autoriserede psykologer skal føre ordnede optegnelser over deres virksomhed.

Det fremgår videre af § 1 i bekendtgørelse nr. 813 af 12. september 1994 om autoriserede psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser, at pligten til at føre ordnede optegnelser (journal) gælder enhver autoriseret psykolog, der yder psykologisk rådgivning, undersøgelse eller behandling for personlige, familiemæssige eller tilsvarende problemer, individuelt såvel som i grupper.

Det fremgår desuden af bekendtgørelsens § 5 nr. 3 og 4, at journalen blandet andet skal indeholde oplysninger om de foretagne psykologiske undersøgelser og foreløbige vurderinger og den iværksatte psykologiske rådgivning og behandling.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere psykolog for hans journalføring.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

  • at psykolog foretog sundhedsfaglig behandling af i perioden fra den 27. oktober 2016 til den 6. marts 2017, og at psykologen derfor havde pligt til at føre en ordnet optegnelse (journal).
  • at der for perioden fra den 27. oktober 2016 til den 6. marts 2017 alene foreligger e-mails og vedhæftede dokumenter fra til psykolog , hvor psykologen på nogle af disse med håndskrift har tilføjet enkelte løsrevne kommentarer og understregninger, hvilket ikke kan betragtes som ordnede optegnelser (journal).

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at psykolog handlede meget væsentligt under normen for almindelig anerkendt standard ved sin journalføring af behandlingen af i perioden fra den 27. oktober 2016 til den 6. marts 2017 hos .

Det skal desuden indskærpes over for psykolog at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

OFFENTLIGGØRELSE

Denne afgørelse vil blive offentliggjort på www.sundhed.dk og www.stpk.dk med angivelse af titel, navn og autorisationsID, for så vidt angår . Dette følger af klage- og erstatningslovens § 17, og af § 3, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klagesager på sundhedsområdet.

Patientens navn og alle andre navne, herunder stednavne og navne på sygehuse og afdelinger vil blive anonymiseret ved offentliggørelse.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
  • § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
  • § 17 om offentliggørelse af afgørelser om sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed

Bekendtgørelse nr. 229 af 8. marts 2012 af lov om psykologer m.v.:

  • § 12 om omhu og samvittighedsfuldhed
  • § 14 om ordnede optegnelser

Bekendtgørelse nr. 1109 af 11. september 2015 om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klagesager på sundhedsområdet:

  • § 3, stk. 1, nr. 2 om kritik med indskærpelse

Bekendtgørelse nr. 813 af 12. september 1994 om autoriserede psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser:

  • § 1 om journalføringspligt