Sygeplejersker får ikke journalføringskritik

Der gives ikke kritik til:

• De involverede læger og sygeplejersker på akutafdelingen og ortopædkirurgisk klinik, , og på akutklinikken, , for behandlingen.
• De involverede sygeplejersker på akutafdelingen og ortopædkirurgisk klinik, , og på akutklinikken, , for journalføringen.

Det betyder, at de involverede læger og sygeplejersker udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Det betyder videre, at de involverede sygeplejersker udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved journalføringen.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan oplyse, at er ansvarlig for den behandling, der blev foretaget på akutklinikken, , som en udefunktion.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

1. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af de involverede læger og sygeplejersker på akutafdelingen og ortopædkirurgisk klinik, , og på akutklinikken, , i perioden fra den 31. juli 2016 til den 22. august 2016.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at ikke modtog en relevant og tilstrækkelig behandling, efter at han var blevet forbrændt.
• at burde have været henvist til specialiseret behandling på et andet hospital.
• at ikke blev smertedækket på relevant og tilstrækkelig vis.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 31. juli 2016 blev 31-årige indbragt til akutafdelingen, , da han var blevet forbrændt i ansigtet og på sine arme og ben efter en bileksplosion. blev tilset af reservelæge A, som iværksatte skyldning med vand i 3 timer, hvorefter reservelægen foretog en vurdering af omfanget af forbrændingerne og den videre behandling. På s overlæbe, øjenvipper, øjenbryn og på siden af hans hoved blev der fundet førstegradsforbrændinger. På hans arme blev der ligeledes fundet førstegradsforbrændinger, mens der på hans ben blev fundet andengradsforbrændinger, som blev vurderet til at udgøre ca. 3-4 % af hans ben. Det blev herefter besluttet, at skulle have fjernet blærer og død hud samt anlagt en sugende forbinding. Det blev desuden noteret, at havde en dækkende stivkrampevaccination, og at han var blevet opfordret til at tage smertestillende i form af håndkøbsmedicin. Det blev endelig noteret, at skulle komme til forbindingsskift, samt at han var blevet informeret om tegn på infektion.

Senere samme dag noterede sygeplejerske B, at havde fået skyllet sine forbrændinger med vand. Sygeplejersken fjernede herefter død hud på bagsiden af s knæ, hvorefter hun pålagde en forbinding. blev herefter sendt hjem.

Den 1. august 2016 henvendte sig på akutklinikken, , hvor han blev tilset af sygehuslæge C. Det blev noteret, at forbindingerne på s ben var gennemsivet, hvorfor de blev fjernet. Der blev herefter fundet store blærer på s ben, som var delvis bristet, hvorefter sygehuslægen vurderede, at forbrændingerne på s ben var noget større end først antaget, idet de blev vurderet til at udgøre ca. 10 % af s ben. Det blev herefter besluttet, at skulle have anlagt en ny sugende forbinding, som skulle skiftes efter 10 dage eller ved gennemsivning. Sygehuslægen opfordrede endvidere , der blev fundet velbefindende og uden feber, til at forholde sig i nogenlunde i ro og drikke rigeligt med væske.

Senere samme dag fjernede sygeplejerske D blærer fra s ben, hvorefter brandsårene blev vasket med vand. Sygeplejersken anlagde herefter en ny forbinding.

Den 5. august 2016 kontaktede s pårørende akutklinikken, , telefonisk og oplyste, at der var kraftig gennemsivning af forbindingerne og blødning, samt at de var utrygge ved situationen. s pårørende oplyste videre, at ikke havde sovet på grund af smerter, ligesom det blev oplyst, at et andet hospital havde fortalt, at den hidtidige behandling af s forbrændinger var forkert. Sygeplejerske E oplyste hertil, at kunne komme til en konsultation på ortopædkirurgisk klinik, , og blive tilset senere samme dag.

Senere samme dag var til en konsultation hos reservelæge F på ortopædkirurgisk klinik, . Reservelægen noterede, at s pårørende var utrygge ved situationen, som var blevet uholdbar. Reservelægen noterede videre, at forbindingerne var gennemsivet, og at havde haft mange smerter i forbindelse med tidligere skiftning af forbindingerne. blev derfor behandlet med 30 mg Morfin, hvorefter forbindingerne blev løsnet. Reservelægen foretog en objektiv undersøgelse af forbrændingerne, som blev fundet pæne med vitalt væv overalt og uden spontane blødninger eller infektionstegn. Det blev efterfølgende besluttet, at der skulle pålægges en ny forbinding, som skulle skiftes efter 5 dage.

Ved konsultationen blev s forbindinger opløst med saltvand af sygeplejerske G, som noterede, at alle forbrændingerne var uden infektionstegn. Sygeplejersken anlagde herefter en ny forbinding.

Den 10. august 2016 blev tilset af reservelæge H og overlæge I på ortopædkirurgisk klinik, . Det blev noteret, at der var fremgang, og at sårene ikke væskede så meget længere. Der var desuden ingen gennemsivning af bandagen. Overlæge I foretog herefter en objektiv undersøgelse, hvor der ikke blev fundet tegn på infektion. Det blev herefter besluttet, at sårene skulle soigneres, og at der skulle anlægges en ny forbinding.

Ved konsultationen blev s forbindinger fjernet af sygeplejerske G, der efterfølgende pålagde en ny forbinding, som indeholdte et sølvprodukt.

Den 15. august 2016 blev tilset af sygeplejerske G på ortopædkirurgisk klinik, . Sygeplejersken fjernede forbindingerne og foretog en objektiv undersøgelse af brandsårene. Der blev herefter fjernet død hud, hvorefter den resterende hud blev renset, og der blev anlagt en ny forbinding. Sygeplejersken noterede, at stort set ikke havde taget morfin siden den 10. august 2016, men at han dog havde taget morfin i dag. Sygeplejersken noterede videre, at stadig var forholdsvis immobil, men at han var begyndt at gå lidt mere rundt.

Den 18. august 2016 var til en konsultation hos sygeplejerske J på ortopædkirurgisk klinik, . Sygeplejersken noterede, at var begyndt at gå mere rundt, og at han ikke havde anvendt smertestillende medicin siden den seneste kontrol. s forbindinger blev herefter fjernet, og sygeplejersken inspicerede sårene og fjernede død hud fra begge ben. Der blev fundet fin opheling flere steder, og de ophelede hudområder blev smurt med creme, hvorefter der blev anlagt en ny forbinding.

Den 22. august 2016 var til endnu en konsultation hos sygeplejerske J på ortopædkirurgisk klinik, . Sygeplejersken fjernede s forbindinger, hvorefter hun noterede, at hans venstre ben var fuldstændig ophelet, mens der fortsat var få defekter på hans højre ben. Begge ben blev herefter renset, hvorefter venstre ben blev smurt med creme. Højre ben blev ligeledes smurt med creme, hvorefter der blev pålagt en forbinding. blev efterfølgende vejledt om pleje af huden.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Reservelæge A

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere reservelæge A for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at reservelæge A iværksatte skyldning med vand i 3 timer, da blev indbragt til afdelingen, idet det følger af almindelig praksis, at der skal skylles med rigeligt vand ved forbrændinger. Der er ikke belæg for, at skyldning i mere end nogle timer forbedrer resultatet, hvorfor det var i overensstemmelse med almindelig praksis at iværksætte skyldning i 3 timer. Sædvanligvis overlades de praktiske omstændigheder vedrørende skyldningen til plejepersonalet, men der er intet til hinder for at lade pårørende foretage skyldning, idet dette ikke kræver noget særligt sundhedsfagligt kundskab.
• at reservelæge A på relevant vis vurderede, at der var tale om førstegradsforbrændinger på s overlæbe, øjenvipper, øjenbryn samt på siden af hans hoved og på hans arme, mens reservelægen på relevant vis vurderede, at der var tale om andengradsforbrændinger på hans ben, der blev vurderet til at udgøre ca. 3-4 % af hans ben. Førstegradsforbrændinger ses ved rødme af huden, mens andengradsforbrændinger ses ved rødme, vabler og eventuelt hudtab. Tredjegradsforbrændinger ses ved, at huden er brændt bort, hvorved der er manglende vitalitet af huden og dermed tale om en fuldhudsskade.
• at den omstændighed, at det den 1. august 2018 blev vurderet af en anden læge, at andengradsforbrændingerne på s ben var større end først antaget og dermed udgjorde ca. 10 % af hans ben, ikke er ensbetydende med, at reservelæge A begik fejl eller forsømmelse i forbindelse med behandlingen, idet den af hende iværksatte behandling var relevant og tilstrækkelig til andengradsforbrændinger af en størrelse på 10 %.
• at reservelæge A på relevant vis besluttede, at efter endt skydning skulle have fjernet blærer og død hud samt have anlagt en sugende forbinding. Der blev desuden på relevant vis planlagt forbindingsskift efter 10 dage, idet denne type forbinding sædvanligvis skal sidde urørt i 10 dage, medmindre der er gennemsivning. I så fald skal forbindingens sugende lag skiftes. Hvorvidt forbindingens inderste lag ligeledes skal skiftes, afhænger af en konkret vurdering.
• at reservelæge A på relevant vis opfordrede til at tage smertestillende i form af håndkøbsmedicin efter behov, hvilket er i overensstemmelse med almindelig praksis ved forbrændinger.
• at reservelæge A på relevant vis sikrede sig, at havde en dækkende stivkrampevaccination, ligesom hun på relevant vis afstod fra at iværksætte intravenøs væsketerapi, idet intravenøs væsketerapi sædvanligvis ikke er nødvendig, før der er tale om andengradsforbrændinger på op mod 10 % af kroppen.
• at reservelæge A ikke henviste til specialiseret behandling på et andet hospital, idet den iværksætte behandling både var relevant og tilstrækkelig.
• at det var sundhedsfagligt forsvarligt, at reservelæge A udskrev til eget hjem efter endt behandling, ligesom hun på relevant vis informerede om, hvilke tegn han skulle være opmærksom på, herunder gennemsivning, feber og infektion. Hvorvidt patienten skal forholde sig i ro efter udskrivelsen, afhænger af omfanget af forbrændingerne, men generelt tilrådes det, at patienten bevæger de involverede led igennem et par gange om dagen og derudover bevæger sig i det omfang, som patientens almene tilstand tillader det.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at reservelæge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 31. juli 2016 på akutafdelingen, .

Sygeplejerske B

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere sygeplejerske B for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at det var sundhedsfagligt forsvarligt, at sygeplejerske B ikke førte tilsyn med skyldningen af s forbrændinger, idet det ikke kræver noget særligt sundhedsfagligt kundskab at foretage skyldning af forbrændinger, samt idet og hans pårørende var informeret om, at formålet med skyldningen var at opnå smertefrihed.
• at sygeplejerske B efter endt skyldning på relevant vis fjernede død hud, opklippede vabler og vaskede s forbrændinger med vand og sæbe, ligesom hun på korrekt vis anlagde en tynd, formbar og absorberede silikoneskumbandage efterfulgt af en sekundær, sugende forbinding.
• at sygeplejerske B på relevant vis udleverede yderligere sekundær, sugende forbinding samt informationsmateriale om pleje af brandsår til , inden han blev udskrevet.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at sygeplejerske B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 31. juli 2016 på akutafdelingen, .

Sygehuslæge C

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere sygehuslæge C for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at sygehuslæge C fjernede s forbindinger, da disse var gennemsivet, hvorefter sygehuslægen på relevant vis foretog en fornyet vurdering af andengradsforbrændingernes omfang. Sygehuslægen vurderede herefter på relevant vis andengradsforbrændingerne til at udgøre 10 % af s ben.
• at sygehuslæge C på relevant vis besluttede, at der skulle fjernes løs hud og blærer fra s ben, hvorefter der skulle anlægges en ny sugende forbinding, som skulle skiftes efter 10 dage eller ved gennemsivning.
• at sygehuslæge C ikke foretog ændringer af smerteplanen, idet der ikke forelå oplysninger om, at havde smerter.
• at sygehuslæge C ikke henviste til specialiseret behandling på et andet hospital, idet den iværksætte behandling både var relevant og tilstrækkelig.
• at sygehuslæge C foretog en korrekt vurdering af, at ikke var indlæggelseskrævende, og at behandlingen kunne fortsættes i hjemmet, idet blev beskrevet som værende velbefindende og uden feber. Sygehuslægen opfordrede videre på relevant vis til at forholde sig nogenlunde i ro og drikke rigeligt med væske.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at sygehuslæge C handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 1. august 2016 på akutklinikken, .

Sygeplejerske D

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere sygeplejerske D for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at sygeplejerske D på relevant vis klippede blærerne på s ben op, hvorefter hun med anvendelse af steril teknik soignerede sårene og såromgivelserne. Sygeplejersken anlagde herefter en ny forbinding bestående af Mepilex og Jelonet efterfulgt af en sekundær, sugende forbinding.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at sygeplejerske D handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 1. august 2016 på akutklinikken, .

Sygeplejerske E

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere sygeplejerske E for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at sygeplejerske E på relevant vis opfordrede til at komme til en konsultation med henblik på at blive tilset af en læge, idet s pårørende havde oplyst telefonisk, at de var utrygge ved situationen, samt at de havde fået oplyst af et andet hospital, at den hidtidige behandling af s forbrændinger var forkert.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at sygeplejerske E handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 5. august 2016 på akutklinikken, .

Reservelæge F

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere reservelæge F for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at reservelæge F på relevant vis besluttede, at s forbindinger skulle skiftes, da disse var gennemsivet, ligesom hun på relevant vis behandlede med 30 mg Morfin inden skiftningen, idet de tidligere skiftninger havde været forbundet med mange smerter.
• at reservelæge F foretog en relevant objektiv undersøgelse af s forbrændinger, da forbindingerne var blevet løsnet. Undersøgelsen viste, at den hidtidige behandling havde efterladt brandsårene i god heling og uden tegn på blødning eller infektion. Reservelægen besluttede herefter på relevant vis, at der skulle pålægges en ny forbinding, som skulle skiftes efter 5 dage.
• at reservelæge F ikke henviste til specialiseret behandling på et andet hospital, idet den iværksætte behandling både var relevant og tilstrækkelig.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at reservelæge F handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 5. august 2016 på ortopædkirurgisk klinik, .

Reservelæge H

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere reservelæge H for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at reservelæge H på relevant vis besluttede, at s forbindinger skulle fjernes, idet dette var nødvendigt for at vurdere brandsårenes tilstand, samt idet det var 10 dages siden, at skaden var sket, hvorfor det var relevant at fjerne forbindingerne.
• at reservelæge H ikke ordinerede smertestillende medicin, idet der ikke var oplysninger om smerteklager i forbindelse med at forbindingerne blev fjernet.
• at reservelæge H på relevant vis tilkaldte den sårplejeansvarlige overlæge, da s pårørende tidligere havde været utrygge ved situationen.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at reservelæge H handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 10. august 2016 på ortopædkirurgisk klinik, .

Overlæge I

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere overlæge I for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at overlæge I på relevant vis vurderede, at den hidtidige behandling af s forbrændinger var korrekt, og at sårene var i forventet heling. Overlægen lagde videre en relevant plan for det videre forløb, idet det blev besluttet, at sårene skulle soigneres, og at der skulle anlægges ny en forbinding, hvorefter blev medgivet en ny tid til kontrol.
• at overlæge I ikke henviste til specialiseret behandling på et andet hospital, idet den iværksætte behandling både var relevant og tilstrækkelig.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge I handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 10. august 2016 på ortopædkirurgisk klinik, .

Sygeplejerske G

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere sygeplejerske G for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at sygeplejerske G på relevant vis den 5. august 2016 løsnede s forbindinger med saltvand, hvorefter hun noterede, at der ikke var tegn på infektion i sårene. Sygeplejersken anlagde herefter en relevant beskyttende forbinding i form af transfer direkte på sårene med henblik på at skabe et fugtigt sårmiljø, så forbindingen ikke skulle hænge fast i sårene ved et senere sårskifte. Der blev efterfølgende anlagt sekundær, sugende forbinding.
• at sygeplejerske G på relevant vis den 10. august 2016 løsnede s forbindinger med saltvand, hvorefter hun anlagde en ny, relevant forbinding, som indeholdte et sølvprodukt, da hun havde observeret irgrøn sekretion i den forbinding, der var blevet fjernet ved konsultationen. Sølv har en forebyggende effekt mod infektion, og det er således relevant at anvende sårplejemidler med sølv, når der observeres tegn på infektion i et sår.
• at sygeplejerske G på relevant vis den 15. august 2016 fjernede s forbindinger og foretog en objektiv undersøgelse af brandsårene, hvorefter hun fjernede død hud, rensede det involverede hudområde og anlagde en ny forbinding.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at sygeplejerske G handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 5., den 10. og den 15. august 2016 på ortopædkirurgisk klinik, .

Sygeplejerske J

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere sygeplejerske J for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at sygeplejerske J den 18. august 2016 på relevant vis fjernede s forbindinger, hvorefter sårene blev vasket med sæbe og skyllet i saltvand. Sygeplejersken fjernede herefter død hud, og konstaterede, at der var fin sårheling med undtagelse af enkelte defekter. Der blev efterfølgende anlagt en ny forbinding indeholdende et sølvprodukt på de resterende defekter, ligesom begge ben blev smurt med creme.
• at sygeplejerske J den 22. august 2016 på relevant vis fjernede s forbindinger, hvorefter sygeplejersken konstaterede, at s venstre ben var ophelet, mens der fortsat var få defekter på hans højre ben. Sygeplejersken vaskede herefter begge s ben med vand og sæbe, hvorefter der blev pålagt en ny, relevant forbinding på de tilbageværende defekter, ligesom begge ben blev smurt med creme. Sygeplejerske J vejledte desuden relevant om pleje af huden.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at sygeplejerske J handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 18. og den 22. august 2016 på ortopædkirurgisk klinik, .

2. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at sygeplejerske B, sygeplejerske D og sygeplejerske G ikke foretog en korrekt journalføring af behandlingen af på akutafdelingen og ortopædkirurgisk klinik, , og på akutklinikken, , i perioden fra den 31. juli 2016 til den 10. august 2016.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at der blev tilføjet journalnotater i journalen vedrørende behandlingen af s brandsår 2 år efter endt behandling.

SAGSFREMSTILLING

Klager har anført, at der er blevet tilføjet notater i journalen vedrørende behandlingen af s brandsår 2 år efter, behandlingen heraf blev afsluttet. Klager har anført, at det drejer sig om journalnotatet, der blev foretaget af sygeplejerske B, den 31. juli 2016, kl. 05.39, journalnotatet, der blev foretaget af sygeplejerske D, den 1. august 2016, kl. 14.23 og journalnotaterne, der blev foretaget af sygeplejerske G, den 5. og 10. august 2016. Klager har anført, at disse journalnotater først er tilføjet i journalen efter den 21. juni 2018, idet de ikke fremgår af den version af journalen, som hun har printet fra Sundhed.dk den 21. juni 2018.

Disciplinærnævnet har bemærket, at det fremgår af journalen fra den 31. juli 2016, kl. 05.39, at sygeplejerske B foretog behandling af s brandsår, ligesom det fremgår af journalen fra den 1. august 2016, kl. 14.23, at sygeplejerske D behandlede s brandsår. Disciplinærnævnet har endelig bemærket, at det fremgår af journalen fra den 5. og den 10. august 2016, at sygeplejerske G foretog behandling af s brandsår.

Det fremgår af en udtalelse til brug for sagen fra sygeplejerske G, at hun ikke har kendskab til, at der skulle være tilføjet notater i journalen, efter at behandlingen af var afsluttet. Det fremgår videre af udtalelsen, at årsagen til at klager ikke har kunnet se alle journalnotater kan skyldes, at alle notater ikke er valgt til visning i journalen.

Det fremgår videre af en udtalelse fra sygeplejerske B, at hun hverken har tilføjet eller ændret journalnotater i journalen vedrørende behandlingen af . Det fremgår videre af udtalelsen, at klager formentlig har printet hendes version fra Sundhed.dk, hvor sygplejenotater ikke overføres.

Det fremgår endelig af en udtalelse fra sygeplejerske D, at det ikke er muligt at rette i en journal. Det fremgår videre af udtalelsen, at klager formentlig har hentet sine journalnotater fra Sundhed.dk, hvor det kun er epikriser og lægenotater, der er tilgængelige.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om journalføringen har været i overensstemmelse med reglerne om journalføring samt ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god journalføring.

I henhold til dagældende journalføringsbekendtgørelses § 5, stk. 1, påhviler pligten til at føre journal enhver autoriseret sundhedsperson, der som led i sin virksomhed foretaget behandling af en patient, jf. § 1.

Det fremgår videre af dagældende journalføringsbekendtgørelses § 9, stk. 3, at journalføringen skal ske i forbindelse med eller snarest muligt efter patientkontakten, ligesom det fremgår af den dagældende journalføringsbekendtgørelses § 14, stk. 2, at rettelser eller tilføjelser i patientjournalen skal ske på en sådan måde, at den oprindelige tekst bevares. Det skal desuden fremgå, hvem der har foretaget rettelsen eller tilføjelsen og hvornår. 

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere sygeplejerske B, sygeplejerske D og sygeplejerske G for deres journalføring.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at der foreligger tidstro journalnotater fra sygeplejerske B, sygeplejerske D og sygeplejerske G vedrørende behandlingen af s brandsår, som er skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen.
• at den af klager fremsendte dokumentation for, at der skulle være tilføjet notater i journalen vedrørende behandlingen af s brandsår 2 år efter behandlingen heraf blev afsluttet, alene er en udskrift af lægenotater og epikriser, som var tilgængelige Sundhed.dk., idet det er ikke muligt for patienter at tilgå sygeplejenotater via Sundhed.dk. Sygeplejenotater kan således kun tilgås ved, at patienten henvender sig til sygehuset og anmoder om aktindsigt i hele journalen.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at sygeplejerske B, sygeplejerske D og sygeplejerske G handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt standard ved deres journalføring af behandlingen af i perioden fra den 31. juli 2016 til den 10. august 2016 på akutafdelingen og ortopædkirurgisk klinik, , og på akutklinikken, .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

• § 5, stk. 2 om kompetence for disciplinærnævnets formand og næstformænd

Bekendtgørelse nr. 1090 af 28. juli 2016 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) (journalføringsbekendtgørelsen):

• § 5 om journalføringspligt og -ansvar
• § 9 om journalføring
• § 14 om rettelser