Kritik til speciallæge for mangelfuld indikation for drænanlæggelse

Der gives kritik til:

• speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme (aut. ID ), , for behandlingen den 15. januar 2020.

Det betyder, at speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme hos , den 15. januar 2020.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at ikke blev undersøgt på relevant og tilstrækkelig vis, herunder at det ikke var relevant at foreslå, at der skulle lægges dræn.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 15. januar 2020 blev på 1 år og 9 måneder undersøgt af speciallæge i øre-, næse og halssygdomme hos . Speciallægen noterede, at havde sovet dårligt de sidste tre til fire måneder. Egen læge havde fundet store mængder ørevoks. Der var ingen infektioner. Balancen var ikke helt i orden, og hun snakkede ikke så godt. Der blev foretaget undersøgelse med mikroskopi, trykmåling og en subjektiv vurdering af hørelsen. Trykmålingen viste væske i mellemørerne. Der blev tilbudt behandling med dræn.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra speciallægen, at hun i situationer, hvor et barn modsætter sig en undersøgelse, kan tilbyde en oprensning og kontrol af mellemøret i fuld bedøvelse, hvis der er udtalt ørevoks. Hvis forældrene oplyser om længerevarende symptomer, vil hun i samme anæstesibehandling tilbyde behandling med dræn for at minimere antallet af gange, barnet skal bedøves. Symptomer på væske i øret er blandt andet dårlig søvn, dårlig balance, dårligt sprog/hørenedsættelse og tilbagevendende mellemørebetændelse. På baggrund af sygehistorien og undersøgelsen vurderede speciallægen, at der var væske i begge ører med symptomer gennem tre til fire måneder, hvorfor der var indikation for behandling med dræn.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere speciallæge for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at væske i mellemøret hyppigt ses i forbindelse med forkølelse. Hos børn i 2-årsalderen konstateres der i vinterhalvåret væske i mellemøret hos cirka 20-30 %. Væsken forsvinder oftest sammen med forkølelsen. I en del tilfælde kan væsken dog holde sig i øret i lange perioder, herunder måneder til år. Væsken medfører et lettere høretab på 10-20 decibel. Drænanlæggelse i trommehinden på grund af væske i mellemøret er uhyre almindeligt. Drænbehandling ophæver høretabet delvist.

• at der blev foretaget relevante undersøgelser under de givne omstændigheder med et uroligt barn, da der blev foretaget mikroskopi, trykmåling og en subjektiv vurdering af hørelsen. Hos en knap 2-årig er det ikke muligt at lave en almindelig høreprøve.

• at det er speciallægens skøn og præference samt klinikkens indretning, som er afgørende for, om det er mest hensigtsmæssigt at undersøge et barn siddende eller liggende. Småbørn udgør den største klientgruppe hos de fleste ørelæger, så speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme har typisk stor rutine i at håndtere denne aldersgruppe. Der bør aldrig anvendes magt eller tvang ved en undersøgelse. Hvis et barn er meget uroligt, kan det være nødvendigt, at barnet bedøves, så der kan foretages den nødvendige undersøgelse.

• at symptomer i form af tre til fire måneder med urolig nattesøvn og balanceproblemer ofte tolkes som tegn på væske i mellemørerne, men ifølge nationale retningslinjer bør en patient observeres i mindst tre måneder, før der gribes til behandling med dræn, når der er konstateret væske i mellemørerne. Der kan efter speciallægens skøn i en række tilfælde drænbehandles, hvis der for eksempel har været tale om gentagne tilfælde af mellemørebetændelse, specialundersøgelse som har vist dårlig hørelse, skader på trommehinden eller mellemøret på grund af langvarige undertryk m.v. I vurderingen indgår også, at der generelt er en øget risiko ved at bedøve et barn under 2 år.

• at det ikke var relevant, at speciallægen tilbød behandling med dræn, da den anbefalede observationsperiode ikke var fulgt.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 15. januar 2020 hos .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed