Praktiserende læge får ikke kritik for ikke at reagere på gener i brystet, som patienten ikke havde oplyst om

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge for hendes behandling af i 2014 i sin klinik, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At i forbindelse med ømhed i venstre bryst i 2014 ikke af praktiserende læge blev taget alvorligt og blev sendt videre til undersøgelse herfor.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

havde været patient hos praktiserende læge siden 2011.

I 2014 havde flere henvendelser til læge , blandt andet vedrørende smerter fra skulder og hovedpine.

Ifølge oplyste hun under en konsultation, at hun var begyndt at få ondt i venstre bryst.

Ifølge læge var på et tidspunkt i 2014 i praksis i anden anledning, hvor oplyste, at hun havde gået til kontrolmammografi hvert andet år, hvorefter læge oplyste, at der ikke var screening for patienter i hendes aldersgruppe. Ifølge udtalelse til sagen fra læge forstod hun ikke oplysningen således, at havde oplevet en forandring i brystet.

Det er samlet på baggrund af gennemgang af det foreliggende materiale disciplinærnævnets vurdering, at der ikke foreligger forhold eller oplysninger om sådanne, der burde have ført til yderligere udredning.

gik til kontrol hos gynækolog, og fik her den 30. oktober 2014 foretaget undersøgelse af brystet. Det blev herved ikke fundet abnorme forhold. Det fremgår desuden af epikrisen vedrørende denne undersøgelse, at gynækologen sendte videre til mammografi og ultralyd i den hensigt at berolige hende og ikke fordi, at der var noget, der tydede på ondartede forhold.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at den praktiserende læge i sin konsultation lytter til patientens klager og på den baggrund foretager relevante undersøgelser og eventuelle viderehenvisninger. Når patientens helbredsproblem ikke er umiddelbart åbenlyst, er forudsætningen for det lægelige arbejde, at lægen opfatter, at der fremføres et spørgsmål eller en bekymring.

Samlet finder disciplinærnævnet, at læge ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i 2014.

LOVGRUNDLAG

Ordlyden af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet blev ikke ændret, da Patientombuddet blev en del af Styrelsen for Patientsikkerhed den 8. oktober 2015. Derfor refereres der i nedenstående lovgrundlag fortsat til Patientombuddet. De kompetencer, der hørte under Patientombuddet, tilkommer nu Styrelsen for Patientsikkerhed.

Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

§ 5, stk. 2. Formand og næstformænd kan træffe afgørelser i sager, som efter den af nævnet fulgte praksis ikke skønnes at give anledning til tvivl, herunder afvise anmodninger om genoptagelse af sager, jf. dog § 14, stk. 3. Dette gælder dog ikke sager, som skønnes at give anledning til at udtale kritik over for den pågældende sundhedsperson, jf. § 13, nr. 3-6.

Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17: En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Patientombuddet i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.

§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Sundhedsstyrelsen eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.

§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.