Praktiserende læge får kritik for ikke at reagere tilstrækkeligt på voksende knude i brystet

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge A (autID ) for hendes behandling af den 16. marts 2016 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge B for hendes behandling af den 18. december 2015 samt den 26. april 2016 i sin klinik, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge C for hendes behandling af den 23. marts 2016 ved , da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge B ved den 18. december 2015 samt den 26. april 2016.
   

   har blandt andet anført, at lægen i forbindelse med en konsultation den 18. december 2015 afviste fremtidige undersøgelser af samt udredning for s fysiske gener, og i stedet henviste hende til en psykiater. har videre anført, at lægen trods opfordring om hjemmebesøg ved opringning fra sygehus den 26. april 2016 ikke tog på hjemmebesøg. Lægen havde i stedet kontaktet s mor og bedt hende om at holde øje med datteren.
   
   

2. At ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge A ved den 16. marts 2016.
   

   har blandt andet anført, at hun kontaktede lægen med henblik på en akut tid grundet en voksende knude i højre bryst den 16. marts 2016, men at lægen havde henvist hende til en allerede aftalt konsultationstid den 4. april 2016. Da s mor efterfølgende kontaktede lægen på vegne af , fik hun en tid den 23. marts 2016.
   
   

3. At ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge C ved den 23. marts 2016.

har blandt andet anført, at lægen efter en undersøgelse af knuden i højre bryst havde henvist til et kræftpakkeforløb, men at henvisningen aldrig blev afsendt.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

havde fået fjernet skjoldbruskkirtlen samt det meste af biskjoldbruskkirtlen, og modtog som følge heraf medicinsk behandling med stofskiftehormon, behandling mod nedsat funktion af biskjoldbruskkirtlen samt forstyrrelser i kalciumproduktionen. Hun var siden 2014 kendt med hovedpine, svimmelhed, kvalme, synkeproblemer samt føleforstyrrelser i øvre del af hovedet, synsproblemer samt vægttab uden kendt diagnose. Hun var videre kendt med en let depression. Hun var ligeledes kendt med en godartet knude i højre bryst samt flere tilfælde af brystkræft i nærmeste familie, hvorfor hun blev fulgt med årlige mammografiscreeninger.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 18. december 2015 konsulterede på 47 år praktiserende læge B i hendes klinik grundet vedvarende helbredsmæssige gener. Hun havde mange fysiske symptomer, herunder blandt andet problemer med synet, hjertebanken, svimmelhed, synkeproblemer samt betydeligt vægttab. Da det ikke havde været muligt at finde en fysisk forklaring på symptomerne, var hun tidligere blevet henvist til udredning for en eventuel funktionel lidelse. Endvidere havde hun selv kontaktet et udenlandsk behandlingssted med henblik på at få undersøgt, hvorvidt symptomerne var en følge efter en botox-indsprøjtning, som hun havde fået i panden et år tidligere. Lægen oplyste hende om, at man uanset, hvor meget man søgte, ikke ville kunne forklare hendes aktuelle symptomer med en bestemt sygdom. Lægen henviste hende til yderligere udredning for en funktionel lidelse i psykiatrisk regi. Hun var meget frustreret over situationen, og gik i vrede fra konsultationen, fordi hun ikke følte sig lyttet til.

Det fremgår af klagen, at læge B i forbindelse med en konsultation den 18. december 2015 afviste fremtidige undersøgelser af samt udredning for s fysiske gener, og i stedet henviste hende til psykiatrisk udredning.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at der ved enhver patientkontakt, såvel ved viderehenvisning samt iværksættelse af behandlingstiltag altid er tale om en afvejning af en foreløbig diagnose baseret på en klinisk vurdering i forhold til sandsynligheden for at patienten lider af en anden eller en kombination af andre lidelser.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at en funktionel lidelse er en lidelse, hvor patienten oplever legemlige symptomer, som påvirker den daglige funktionsevne eller livskvalitet, og hvor symptomerne ikke kan forklares bedre ved en anden veldefineret fysisk eller psykisk sygdom, herunder lidelser, hvor patienten i sygelig grad er bekymret for sit helbred.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge B på relevant vis vurderede, at led af en funktionel lidelse samt henviste hende til yderligere udredning herfor, idet en gennemgang af hendes tidligere lægejournal fra et andet behandlingssted, herunder tidligere undersøgelsesresultater, sammenholdt med en opsummering af s oplevede symptomer ikke stemte overens med en kendt fysisk eller psykisk sygdom, og hvor symptomerne påvirkede hendes daglige funktionsevne samt livskvalitet.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at læge B relevant vurderede, at der ikke var indikation for at henvise til yderligere udredning eller behandling, idet det var relevant at mistænke, at hun led af en funktionel lidelse.

Den 26. april 2016 blev læge B kontaktet af et andet behandlingssted, der var bekymrede for, hvorvidt kunne tage vare på sig selv. Hun var ikke mødt op til en kontrol på det andet behandlingssted samme dag, og da hun stort set intet spiste samt ikke ville tage sin medicin mod depression eller smertestillende medicin, var man bekymret for hende, hvorfor lægen blev opfordret til, at en af lægerne fra klinikken skulle tage på hjemmebesøg ved hende med henblik på en vurdering af hendes situation. Lægen kontaktede efterfølgende hendes mor telefonisk og informerede moren om situationen. Lægen oplyste videre, at hun ikke ville tage på hjemmebesøg ved hende, og moren oplyste, at moren ville tage kontakt til hende i stedet.

Det fremgår af klagen, at læge B trods opfordring om hjemmebesøg ved opringning fra andet behandlingssted den 26. april 2016 ikke tog på hjemmebesøg ved .

Det fremgår af udtalelsen fra læge B, at lægen havde valgt at kontakte moren telefonisk, da der tidligere havde været kommunikationsproblemer mellem lægen og , og da det ligeledes tidligere var blevet aftalt med hende og hendes mor, at moren skulle deltage i konsultationerne samt have den overordnede kontakt til lægeklinikken.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det i henhold til praktiserende lægers overenskomst er den enkelte praktiserende læge, der vurderer, om en patient skal tilses ved et hjemmebesøg. En praktiserende læge er således ikke forpligtet til at aflægge et hjemmebesøg efter henvendelse fra andre behandlingssteder. Endelig kræver et hjemmebesøg som udgangspunkt forudgående aftale mellem den praktiserende læge og patienten. 

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge B’s vurdering af, hvorvidt skulle have et hjemmebesøg den 26. april 2016, var relevant.

Disciplinærnævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at læge B ikke var forpligtet til at aflægge et hjemmebesøg på baggrund af et andet behandlingssteds bekymring for, om hun kunne klare sig selv.

Disciplinærnævnet har videre lagt vægt på, at læge B havde vurderet, at det var tilstrækkeligt at kontakte s mor telefonisk samt oplyse moren om hendes situation samt behandlingsmuligheder, idet direkte telefonisk kontakt mellem lægen og hende ville have kunnet forværre situationen, henset til at kommunikationen mellem dem tidligere havde givet anledning til konflikt.

Disciplinærnævnet har endelig lagt vægt på, at et hjemmebesøg havde krævet forudgående aftale mellem læge B og , og at hun ikke selv havde bedt om at få et hjemmebesøg.

Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at praktiserende læge B handlede under normen for almindelig anerkendt standard ved sin behandling af den 18. december 2015 og den 26. april 2016 i sin klinik.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Den 16. marts 2016 skrev en e-mail til praktiserende læge A ved . Hun oplyste lægen om, at hun havde talt med et andet behandlingssted, fordi hendes knude i højre bryst var vokset meget og snart fyldte det halve bryst, ligesom der var tilkommet kløe. Hun var derfor blevet anbefalet at få en akut tid ved sin praktiserende læge af det andet behandlingssted. Hun gjorde opmærksom på, at der var aftalt tid til en konsultation den 4. april 2016, men hun var blevet anbefalet en tidligere tid. Hun anmodede videre lægen om en henvisning til et andet behandlingssted med henblik på yderligere undersøgelser af knuden.

Læge A besvarede samme dag s e-mail. Lægen oplyste hende om, at der var aftalt tid til en konsultation den 4. april 2016 med hende og hendes mor, og at denne tid blev fastholdt. 

s mor ringede efterfølgende til lægen og oplyste, at havde en knude i højre bryst, og at det var vigtigt, hun blev undersøgt hurtigst muligt. Hun fik herefter en tid til en undersøgelse den 23. marts 2016.

Det fremgår af læge A’s udtalelse, at hun havde vurderet, at det var mest hensigtsmæssigt at fastholde den aftalte tid med og hendes mor godt to uger senere, men at hun havde sørget for, at hun havde fået en hurtig tid hos en anden læge i klinikken, da hendes mor havde ringet ind og oplyst, at det var rigtigt, at hun havde en knude i brystet, og at det var vigtigt, at hun blev undersøgt hurtigst muligt.

Det fremgår videre af læge A’s partshøringssvar, at patienter normalt fik en hurtig tid, når patienten kontaktede lægeklinikken med symptomer, der kunne tyde på alvorlig sygdom. I nærværende sag havde lægeklinikken en aftale med s mor om, at kommunikation og overordnet kontakt til klinikken skulle foregå via hendes mor. Lægen fastholdt derfor den tidligere aftalte tid, da hun kontaktede lægeklinikken per mail. Lægen var grundet tidligere kontakt til hendes mor ikke i tvivl om, at moren ville kontakte lægeklinikken, såfremt hun frembød symptomer, der krævede lægelig vurdering. Da hendes mor efterfølgende kontaktede lægeklinikken og oplyste, at hun havde behov for en lægelig vurdering snarest, fik hun derfor straks fremrykket konsultationstidspunktet til et tidligere tidspunkt.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at praktiserende læger skal tilrettelægge deres konsultation og tidsbestilling således, at en patient sædvanligvis kan få en konsultationstid senest femte hverdag efter tidsbestillingen. Akut behandling er som udgangspunkt forbeholdt patienter med akut opstået sygdom eller akut opstået skade efter et ulykkestilfælde.

Det er disciplinærnævnet opfattelse, at det er tilstrækkeligt at tilbyde en patient med en knude i brystet en konsultationstid senest fem hverdage efter tidsbestillingen, idet det ikke vil have en behandlingsmæssig betydning for patienten at blive set på et tidligere tidspunkt.

Disciplinærnævnet kan endelig oplyse, at en henvisning af en patient fra en praktiserende læge til et andet behandlingssted skal ske på baggrund af den praktiserende læges kliniske vurdering med henblik på udredning for mistanke om brystkræft.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge A’s behandling af den 16. marts 2016 ikke var relevant og tilstrækkelig, idet lægen, allerede på baggrund af oplysningerne i e-mailen fra hende den 16. marts 2016, burde have tilbudt hende en tidligere konsultationstid.

Det er således disciplinærnævnets vurdering, at det ikke var tilstrækkeligt, at læge A først tilbød en tidligere konsultation, efter at hendes mor havde bekræftet hendes symptomer telefonisk, idet ikke var umyndiggjort, hvorfor lægen burde have reageret på de beskrevne symptomer i hendes e-mail af den 16. marts 2016 uden at have afventet morens bekræftelse af symptomerne.

Det er dog disciplinærnævnets vurdering, at læge A på relevant vis tilbød en tidligere konsultationstid, efter at hendes mor havde ringet til lægen med de samlede oplysninger om hendes helbredsmæssige situation, idet lægen tilbød en ny konsultationstid indenfor fem hverdage efter, at hun havde modtaget hendes e-mail, hvor hun havde bedt om en fremrykket tid.

Det er endelig disciplinærnævnets vurdering, at læge A ikke kunne have henvist til yderligere udredning eller behandling på et tidligere tidspunkt, idet henvisningen måtte afvente en klinisk lægelig vurdering af knuden i hendes bryst.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 16. marts 2016 i sin klinik.

Begrundelse for afgørelsen af 3. klagepunkt

Den 23. marts 2016 blev undersøgt af praktiserende læge C. Lægen konstaterede, at der var en cirka 7 cm stor knude i højre bryst, og blev på baggrund heraf henvist til yderligere udredning i et kræftpakkeforløb på et sygehus i .

Den 29. marts 2016 blev det noteret af en anden læge, at s henvisning ikke var blevet fremsendt, og at hun havde fået en tid ved et sygehus i . Henvisningen blev herefter faxet dertil.

Det fremgår af klagen, at den 29. marts 2016 kontaktede et andet behandlingssted med henblik på fornyet screening af højre bryst. Den tidligere henvisning til et kræftpakkeforløb af den 23. marts 2016 var ikke blevet afsendt.

Det fremgår af en udtalelse fra læge C, at henvisningen blev afsendt den 23. marts 2016 via s computersystem.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og læge C om, hvorvidt henvisningen blev afsendt den 23. eller den 29. marts 2016. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Disciplinærnævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da disciplinærnævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at kritik af en sundhedsperson er en indgribende reaktion, og nævnet finder derfor, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at praktiserende læge C handlede under normen for almindelig anerkendt standard ved sin behandling af den 23. marts 2016 hos .

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 990 af 18. august 2017 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17. En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 2, stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.

§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.

§ 3, stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.