Sygehus får ikke kritik for at foretage klinisk mammografi af patient med ømhed i brysterne og fortykkelse af det ene bryst

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere overlæge i diagnostisk radiologi for hans behandling af , den 21. januar 2016, hos , da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling af overlæge i diagnostisk radiologi på den 21. januar 2016.

har blandt andet anført, at hun fik foretaget mammografi og ultralydsundersøgelse, men ikke nogen biopsi, og hun blev informeret om, at undersøgelserne kun viste fortættet brystvæv. har videre anført, at hun i maj samme år fik foretaget to biopsier, som viste en ondartet tumor i brystet.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

fik i 2003 foretaget operativ fjernelse af en svulst i højre bryst med bevaring af det omgivende væv. Efterfølgende var højre brystvorte tilbagetrukket. I maj 2016 fik hun konstateret kræft af typen lobulært karcinom i venstre bryst.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Den 21. januar 2016 mødte 68-årige efter henvisning fra egen læge hos , , fordi der var opstået ømhed i begge hendes bryster, og hun havde mærket en fortykkelse på venstre bryst, over den runde pigmenterede zone rundt om brystvorten. Ifølge journalen var symptomerne forvundet igen.

Overlæge i diagnostisk radiologi foretog inspektion og gennemføling af s bryster. Han vurderede, at der ikke var nogen mærkbare tumorer, og at det, hun pegede på i venstre bryst, føltes som normalt kirtelvæv. Derpå foretog han mammografi af begge bryster. Han vurderede, at mammografibillederne viste tæt og knudret kirtelvæv, men der kunne ikke ses isolerede tumorer eller ondartet udseende mikroforkalkninger. Derpå foretog han ultralydsscanning af begge bryster og armhuler og vurderede, at der ikke var noget i det aktuelle område på venstre bryst, som strukturmæssigt adskilte sig fra normalt kirtelvæv, og armhulerne var normale. Han informerede derpå om, at han ikke havde fundet tegn på sygdom i hendes bryster eller armhuler.

Af udtalelse til sagen fra overlæge fremgår det blandt andet, at den 21. januar 2016 oplyste, at symptomerne var forsvundet, og undersøgelsen viste ikke synlige eller følelige forandringer i venstre bryst, ligesom mammografioptagelserne viste normale forhold på venstre side. Af udtalelsen fremgår det videre, at han ved ultralydsscanningen koncentrerede sig specielt om det udpegede område i venstre bryst, men han fandt intet, som i struktur afskilte sig fra normalt kirtelvæv, og fandt derfor ikke indikation for biopsi.

Ifølge oplyste hun den 21. januar 2016, at ømheden i brystet var forsvundet, men hun oplyste ikke, at knuden var væk, for den følte hun tydeligt.

Ifølge journalen og udtalelsen fra overlæge oplyste den 21. januar 2016, at hendes symptomer var forsvundet.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og overlæge om, hvorvidt hun den 21. januar 2016 oplyste, at symptomerne var forsvundet. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Disciplinærnævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da disciplinærnævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Ved afgørelsen af sagen har disciplinærnævnet lagt vægt på oplysningerne i journalen, der generelt tillægges stor bevisværdi. Dette skyldes, at journalnotater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen. Der kan dog være tilfælde, hvor disciplinærnævnet efter en konkret bevisafvejning finder, at det er overvejende sandsynligt, at oplysningerne i journalen ikke kan være korrekte. Dette har dog ikke været tilfældet i denne sag.

Disciplinærnævnet har derfor lagt til grund, at den 21. januar 2016 oplyste, at hendes symptomer var forsvundet.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at lobulært karcinom er en kræfttype, som er kendt for at være vanskelig at se på billeder.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at det er almindelig faglig standard at tage biopsi fra knuder, som er nyopståede, også selv om de ikke kan ses på billedmateriale. Det skyldes, at visse kræftknuder ikke giver sig tydeligt til kende på billeder, men viser sig ved en følbar knude, et eksem eller en indtrækning i brystet. Derimod er smerter i brystet normalt ikke et tegn på brystkræft.

Det er efter en gennemgang af sagens billedmateriale disciplinærnævnets vurdering, at det viser operationsfølger på højre side, og på venstre side viser det tæt kirtelvæv og nogle små fortætninger opadtil i brystet, der ligner normale lymfeknuder. Specielt omkring brystvorten kan man ane en lille indtrækning, men ikke i en grad, som nødvendigvis giver anledning til at mistænke brystkræft, og der ses ingen sikre suspekte knuder.

Det er på den baggrund disciplinærnævnets vurdering, at overlæge den 21. januar 2016 relevant vurderede, at undersøgelsen ikke viste sikre tegn på brystkræft.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at overlæge den 21. januar 2016 relevant vurderede, at der ikke var indikation for at tage biopsi, idet oplyste, at hendes symptomer var forsvundet, og da han ved undersøgelsen ikke kunne føle en knude eller andet mistænkeligt.

Sundhedsvæsnets Disciplinærnævn finder på den baggrund, at den behandling, som modtog af overlæge i diagnostisk radiologi , hos , den 21. januar 2016, var i overensstemmelse med normen for almindelig faglig standard.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

§ 5, stk. 2. Formand og næstformænd kan træffe afgørelser i sager, som efter den af nævnet fulgte praksis ikke skønnes at give anledning til tvivl, herunder afvise anmodninger om genoptagelse af sager, jf. dog § 14, stk. 3. Dette gælder dog ikke sager, som skønnes at give anledning til at udtale kritik over for den pågældende sundhedsperson, jf. § 13, nr. 3-6.

Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17: En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 656 af 8. juni 2016:

§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.

§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.

§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.