Kritik for manglende selvstændig psykologisk vurdering

Der gives kritik til:

• psykolog , (aut.ID: ), , for behandlingen i perioden fra den 19. september til den 14. november 2017.

Der gives ikke kritik til:

• psykolog for journalføringen.

Det betyder, at psykolog ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Det betyder videre, at psykolog udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved journalføringen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

1. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af psykolog i , i perioden fra den 19. september til den 14. november 2017.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at den behandling, som modtog af psykolog , ikke var relevant i forhold til hendes tilstand og symptomer.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 19. september 2017 startede 24-årige i et forløb hos psykolog , . havde tidligere haft et forløb hos en anden psykolog i , der på dette tidspunkt var fratrådt.

var henvist til psykolog til behandling af depression. Hun havde 4 samtaler med psykolog . Forløbet blev afsluttet med sidste samtale den 14. november 2017.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret psykolog er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af psykologlovens § 12. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god psykolog med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstids-punktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere psykolog , , for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at psykolog ikke foretog en selvstændig psykologisk vurdering af s tilstand og symptomer, inden hun påbegyndte behandlingsforløbet, men at hun iværksatte behandlingen med udgangspunkt i den diagnose, der var stillet af egen læge

• at psykolog burde have forsøgt at finde årsagen til, at ikke havde haft effekt af det tidligere behandlingsforløb, herunder om det kunne skyldes manglende motivation fra s side, manglende individuel tilrettelæggelse af behandlingen, eller om der forelå uafdækkede årsager af psykopatologisk karakter.
  
  Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at der er risiko for, at et psykologisk behandlingsforløb ikke har effekt, hvis det påbegyndes, uden at der er foretaget en tilstrækkelig grundig vurdering af, hvilken lidelse der skal behandles.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at psykolog handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 19. september til den 14. november 2017 i .

2. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at psykolog ikke foretog en korrekt journalføring af behandlingen af i , i perioden fra den 19. september til den 14. november 2017.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at journalen indeholder upræcise og forkerte oplysninger om s situation.

SAGSFREMSTILLING

har oplyst, at journalen indeholder en række ukorrekte oplysninger omkring hendes uddannelsesmæssige forhold. Hun har i denne forbindelse særligt oplyst, at hun ikke var startet på uddannelsen til teknisk designer på behandlingstidspunktet.

Endvidere har oplyst, at der er en række oplysninger vedrørende hendes familie, som er forkerte. Hun har oplyst, at hendes forældre ikke skændtes, og at hun ikke følte sig svigtet af sine forældre.

Vedrørende et tidligere forhold har oplyst, at hun og den tidligere kæreste ikke skændtes, og at bruddet med den tidligere kæreste ikke påvirkede hende i det omfang, der fremgår af journalen.

Vedrørende forholdet til psykolog har blandt andet oplyst, at hun samarbejdede om behandlingen i højere grad, end det der fremgår af journalen. Hun mødte således op med et åbent sind i forhold til, hvordan hendes situation kunne forbedres. Hun arbejdede med hjemmeopgaverne, fx maveåndedrætsøvelser og færdiggørelse af et brev til den tidligere kæreste.

Endelig har fremsat en række bemærkninger, der vedrører oplysninger, som psykolog har anført under ”hypoteser/spørgsmål”, ”indtryk” eller ”refleksioner”.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om journalføringen har været i overensstemmelse med reglerne om journalføring samt ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god journalføring.

I henhold til psykologlovens § 14 skal autoriserede psykologer føre ordnede optegnelser over deres virksomhed.

Der er fastsat nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal fremgå af patientoptegnelserne i bekendtgørelse om autoriserede psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser i bekendtgørelse nr. 567 af 19. maj 2017.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at psykologens pligt til at føre journal omfatter oplysninger, der er nødvendige og relevante for behandlingen. Journalen er et arbejdsredskab, som psykologen har til rådighed, når der skal noteres overvejelser om en patients helbredsforhold. Oplysningerne i journalen er derfor i høj grad udtryk for psykologens opfattelse af forløbet. Det er videre disciplinærnævnets opfattelse, at psykologen i journalen skal anføre det, som psykologen finder relevant.

Generelt tillægges journalen stor bevisværdi. Dette skyldes, at journalnotater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen. Endvidere har nævnet ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere psykolog for hendes journalføring.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at der ikke er grundlag for at tilsidesætte de oplysninger, som psykolog har anført i journalen, da psykolog journalførte de oplysninger, som hun fandt relevante

• at der ikke i øvrigt er grundlag for at fastslå, at psykolog s journalføring var i strid med hendes opfattelse af situationen. Det kan herefter ikke kritiseres, at det fremgår af journalen, at var i gang med en uddannelse, at s forældre skændtes, eller at hun og hendes tidligere kæreste skændtes. Der findes endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte de oplysninger, som journalen indeholder vedrørende s samarbejde med psykolog , herunder oplysningerne om s arbejde med hjemmeopgaverne

• at de oplysninger, der er medtaget under punkterne under ”hypoteser/spørgsmål”, ”indtryk” eller ”refleksioner”, må anses for at være oplysninger, som psykolog har noteret til senere brug, fx i forbindelse med tilrettelæggelse af den videre behandling, eller forhold hun ønsker at undersøge/uddybe nærmere. Oplysningerne har således karakter af at være udtryk for psykolog s foreløbige vurderinger og overvejelser. På denne baggrund var psykolog s udformning af punkterne ”hypoteser/spørgsmål” ikke i strid med psykologlovens § 14.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at psykolog handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt standard ved sin journalføring af behandlingen af i perioden fra den 19. september til den 14. november 2017 i .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Lovbekendtgørelse nr. 924 af 17. juni 2017:

• § 12. En autoriseret psykolog er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed.
• § 14. Autoriserede psykologer skal føre ordnede optegnelser over deres virksomhed.

Bekendtgørelse nr. 567 af 19. maj 2017:

• § 1. Autoriserede psykologer er forpligtede til at føre ordnede optegnelser for psykologisk rådgivning, undersøgelse og behandling. Den autoriserede psykolog er ansvarlig for indholdet af sine optegnelser
• § 3. En journal skal indeholde oplysninger om:

1. Klientens navn, alder og bopæl.
2. Årsagen til klientens henvendelse, herunder om klienten er henvist.
3. Foretagne psykologiske undersøgelser, vurderinger og råmateriale.
4. Iværksat psykologisk rådgivning og behandling.
5. Hvilke oplysninger, der er givet til klienten om den psykologiske rådgivning, undersøgelse eller behandling.
6. Hvem der har foretaget den psykologiske rådgivning, undersøgelse eller behandling.
7. Opdraget, såfremt der foreligger et sådant.
8. Samtykke, såfremt den autoriserede psykolog har indhentet et sådant i forbindelse med den psykologiske rådgivning, undersøgelse eller behandling, f.eks. fra klientens forældremyndighedsindehaver.
9. Oplysninger, som den autoriserede psykolog har modtaget, indhentet eller videregivet i forbindelse med den psykologiske rådgivning, undersøgelse eller behandling.
10. Eventuel anbefaling af kontakt til sundhedsvæsenet m.v.

Vejledning nr. 10482 af 1. december 2017:

4.1.4. Metodevalg

Psykologen er forpligtet til at foretage en udredning/assessment, inden behandlingen iværksættes i dialog med klienten.