Kritik for manglende information om mulighed for at søge erstatning

Der gives kritik til:

• afdelingslæge A (aut. ID ) og overlæge B (aut. ID ), Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet , for ikke at informere om muligheden for at søge om erstatning i perioden fra den 4. til den 26. juni 2018.

Der gives ikke kritik til:

• overlæge C, Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet , for at informere om muligheden for at søge om erstatning, og for at henvise til Patientkontoret for bistand med anmeldelsen til Patienterstatningen.

Det betyder, at afdelingslæge A og overlæge B ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved information om muligheden for at søge erstatning.

Det betyder desuden, at overlæge C udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved information om muligheden for at søge erstatning.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke blev oplyst om muligheden for at søge erstatning og ikke fik bistand med anmeldelse i forbindelse med behandlingen hos afdelingslæge A og overlæge B samt overlæge C på Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet , i perioden fra den 4. juni til den 14. august 2018.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at ikke blev rettidig oplyst om muligheden for at søge erstatning

• at ikke fik bistand med anmeldelse til Patienterstatningen

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 4. juni 2018 blev 50-årige opereret af afdelingslæge A på Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet , for bagvægsprolaps og fjernelse af muskelknuder i livmoderen. Et medicinsk apparat til varmebehandling (Thermablate) blev indført med ballon. Ved en fejl blev slimhinden i livmoderen ikke varmebehandlet, men forvæggen af vaginas slimhinde blev i stedet forbrændt.

fik den 5. juni 2018 foretaget en gynækologisk undersøgelse af overlæge B på Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet og efterfølgende en kikkertundersøgelse (cystoskopi) på en anden afdeling. Herefter blev udskrevet af overlæge B.

Den 13. juni 2018 var til kontrol ved afdelingslæge A, hvor der på ny blev foretaget kikkertundersøgelse. Overlæge B var med til kikkertundersøgelsen.

Den 26. juni 2018 var til kontrolundersøgelse på afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler. Der blev igen foretaget kikkertundersøgelse og gynækologisk undersøgelse. Kontrolundersøgelsen blev konfereret med overlæge B, hvorefter fik tid til fornyet kontrol.

Den 14. august 2018 blev i forbindelse med kontrolundersøgelsen hos overlæge C oplyst om muligheden for at søge erstatning, ligesom hun fik udleveret diverse foldere, der indeholdt henvisning til Patientkontoret for hjælp til at klage eller søge erstatning. Endelig blev hun blev oplyst om, at hendes mand, der er læge, kunne rådgive hende omkring at lave en ansøgning om erstatning til Patienterstatningen og en klage til Styrelsen for Patientklager.

I forbindelse med kontrolundersøgelsen den 14. august 2018 hos overlæge C blev via en sygeplejestuderende opfordret til at tage kontakt til en patientvejleder (som arbejder hos Patientkontoret), som kunne guide videre gennem forløbet.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Disciplinærnævnte kan oplyse, at det følger af § 23 i lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet, at det påhviler enhver autoriseret sundhedsperson, som i sin virksomhed bliver bekendt med skader, som må antages at kunne give ret til erstatning efter loven, at informere skadelidte herom samt i fornødent omgang at bistå med anmeldelse til Patienterstatningen.

Det følger af samme lovs § 19, at der ydes erstatning til patienter eller efterladte til patienter, som her i landet påføres skade i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende.

Det fremgår videre af bemærkningerne til lovforslag 225 fra 2002 til den nu ophævede lov om patientforsikring, lov nr. 430 af 10. juni 2003, § 4a, at informationen til de pågældende skadelidte vil skulle gives på grundlag af en konkret vurdering af det stedfundne undersøgelses- eller behandlingsforløb mv., hvor det konstateres, at der er indtruffet en skade, der antages at kunne give ret til en erstatning efter loven. Informationspligten vil således ikke være opfyldt, såfremt informationen gives forud for en given undersøgelse, behandling eller lignende. En eventuel overtrædelse af informationspligten om retten til erstatning vil kunne indbringes for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at sundhedspersonen har pligt til at give informationen, når denne er blevet bekendt med, at der har været fejl i forbindelse med behandlingen, som kunne lægges til grund for, at patienten kunne være berettiget til erstatning.

Disciplinærnævnet kan desuden oplyse, at information omkring muligheden for at søge erstatning ved Patienterstatningen normalt gives i forbindelse med behandlingen eller i forbindelse med konsultationer, efter at patienten har været i behandling andetsteds.

Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse, at der på alle hospitaler findes patientkontorer, hvor patientvejledere blandt andet hjælper patienter med anmeldelse til Patienterstatningen i forbindelse med ansøgning om erstatning.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere afdelingslæge A og overlæge B for ikke at informere om muligheden for at søge om erstatning.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at aktivering i vagina af den varmebehandling, der skal foretages i livmoderhulen, er en så usædvanlig og alvorlig komplikation, at der er tale om en skade, som må antages at kunne give ret til erstatning

• at information om muligheden for at søge erstatning ved Patienterstatningen bør gives umiddelbart efter et indgreb, hvor skaden konstateres

• at ved operationen den 4. juni 2018 blev forbrændt i vagina, da varmebehandlingen fejlagtigt ikke skete i livmoderhulen

• at afdelingslæge A i forbindelse med sine behandlinger den 4. og 13. juni 2018 ikke gav information om muligheden for at søge erstatning, hvorved hun overtrådte reglerne i klage- og erstatningslovens § 23, fordi hun var bekendt med skaden allerede umiddelbart efter indgrebet den 4. juni 2018

• at overlæge B i forbindelse med sine behandlinger den 5. og 26. juni 2018 ikke gav information om muligheden for at søge erstatning, hvorved han overtrådte reglerne i klage- og erstatningslovens § 23, fordi han var bekendt med skaden allerede den 5. juni 2018

• at afdelingslæge A og overlæge B straks burde have givet information om muligheden for at søge erstatning, selvom det var uvist, hvor alvorlige konsekvenser forbrændingen i vagina ville få. Desuden burde lægerne have henvist til Patientkontoret for hjælp til anmeldelse til Patienterstatningen.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at afdelingslæge A og overlæge B handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres information til i perioden fra den 4. til den 26. juni 2018 på Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet .

Disciplinærnævnet vurderer desuden, at der ikke er grundlag for at kritisere overlæge C for at informere om muligheden for at søge erstatning og henvise til Patientkontoret.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at overlæge C i overensstemmelse med klage- og erstatningslovens § 23 relevant informerede om muligheden for at søge erstatning

• at overlæge C relevant sørgede for, at fik udleveret informationsmateriale og via en sygeplejestuderende mundtligt blev opfordret til at tage kontakt til en patientvejleder ved Patientkontoret

• at overlæge C med henblik på hjælp til anmeldelse til Patienterstatningen henviste til Patientkontoret i det udleverede materiale og mundtligt via en sygeplejestuderende, hvilket var en relevant og tilstrækkelig vejledning til , fordi der ikke var oplysninger, der indikerede, at hun havde vanskeligheder med at kunne kontakte Patientkontoret herom. Der var således ikke indikation for, at der var behov for, at overlæge C tilbød personligt at bistå med anmeldelse til Patienterstatningen.
  
  Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at information om muligheden for at søge erstatning ved Patienterstatningen kan gives mundtligt, og at det for så vidt angår eventuel bistand til anmeldelse ikke er tilstrækkeligt at henvise til, at patientens ægtefælle er læge.
  
  Den omstændighed, at overlæge C under informationen om muligheden for at søge om erstatning henviste til, at s ægtefælle er læge, er efter disciplinærnævnets opfattelse ikke ensbetydende med, at informationen ikke blev givet relevant og tilstrækkeligt, idet hun samtidig blev opfordret til at kontakte Patientkontoret/patientvejleder.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge C handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin information til den 14. august 2018 på Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 23 om erstatningsberettigende skader

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed