Ikke-kritik for behandling af brækket arm

Der gives ikke kritik til:

• praktiserende læge , , for behandlingen.

• fysioterapeut , , for behandlingen.

Det betyder, at praktiserende læge og fysioterapeut udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

1. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge hos , den 21. november og den 26. november 2019.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at ikke modtog en sundhedsfaglig forsvarlig behandling, henset til at armen var hævet, misfarvet og med manglende bevægelse, da gipsen blev taget af

• at der ikke blev taget røntgenkontrol af armen på et tidligere tidspunkt.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 21. november 2019 fik fjernet gipsen på sin arm af praktiserende læge hos . Der var nogen hævelse af albueregionen samt underarmen og indskrænket bevægelighed, og angav lidt ømhed. Praktiserende læge vejledte til at se tiden an med forsigtige bevægeøvelser, og at lægeklinikken skulle kontaktes efter en uge, hvis ikke der var betydelige fremskridt.

Den 26. november 2019 var til konsultation hos praktiserende læge . Det blev noteret, at hævelsen var aftaget på håndryg og underarm, at albuen var moderat fortykket, og at der fortsat var betydelig afgrænsning af bevægeligheden. Praktiserende læge henviste til fysioterapi.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere praktiserende læge for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at modtog en sundhedsfaglig forsvarlig behandling, idet praktiserende læge fulgte de forskrifter, som lægeklinikken havde modtaget i form af en epikrise fra den behandlende ortopædkirurgiske afdeling.

• at der ikke burde være iværksat yderligere handlinger, undersøgelser eller røntgenkontrol, da gipsen blev fjernet den 21. november 2019, idet ortopædkirurgerne selv havde undersøgt med to ekstra røntgenundersøgelser i deres eget regi. Disciplinærnævnet kan oplyses, at når en patient er udsat for et brud og behandles i skadestuen eller ortopædkirurgisk ambulatorium, er det de ortopædkirurgiske læger, der lægger linjen for kontrolforløbet alt efter bruddets art og karakter. I s tilfælde stod afdelingen selv for to af disse kontroller inklusive røntgen, hvorefter det blev overladt til praktiserende læge at fjerne gipsen.

• at praktiserende læge foretog en relevant og tilstrækkelig behandling, idet instruksen til den praktiserende læge efter sidste røntgenkontrol lød som følgende: ”Fortsætter med vinkelgips i yderligere 1½ uge og efterfølgende går til egen læge og fj. gipsen og starter bevægelighed samt belastning af armen til smertegrænsen. Indforstået med planen og afsluttes herfra.”

• at der ikke burde være henvist til røntgenkontrol tidligere i forløbet henset til smerterne, hævelsen og den manglende bevægelighed, idet det indgik i planen fra ortopædkirurgerne, at ikke var smertefri umiddelbart efter gipsfjernelse, men skulle træne bevægelighed og belastning til smertegrænsen.

• at disciplinærnævnet kan oplyse, at en praktiserende læge skal følge planen fra ortopædkirurgerne og kun henvise til røntgenkontrol, hvis en klinisk vurdering tydeligt peger i retning af, at et brud ikke er helet. var allerede kontrolrøntgenfotograferet to gange i den sårbare fase af helingsprocessen, hvor der blev fundet en god stilling, hvorfor den praktiserende læge ikke burde have henvist til yderligere røntgenkontrol. Det kan endvidere oplyses, at en praktiserende læge kan henvise til yderligere røntgenkontrol, hvis efterforløbet efter en rum tid på mere end fem dage ikke medfører den forventede gradvise bedring.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 21. november og den 26. november 2019 hos .

2. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af fysioterapeut hos , den 28. november 2019.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at ikke modtog en relevant og tilstrækkelig behandling, herunder at der ikke blev lyttet til hans smerter under øvelserne

• at der blev forårsaget kontraktur på et brud.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 28. november 2019 var 8-årige til konsultation hos fysioterapeut hos , idet han var henvist til fysioterapi af praktiserende læge efter at have brækket sin arm. Ved konsultationen undersøgte fysioterapeut armen, og der fandtes smerter ved berøring.

Det viste sig den 3. december 2019 ved røntgenkontrol, at bruddet i venstre arm ikke var helet.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet henviser til ovenstående afsnit vedrørende autorisationslovens § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed og vedrørende ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”.

Det fremgår af klagen, at fysioterapeut ikke lyttede til s klager om smerter under øvelserne, og at endte med at græde over smerterne.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra fysioterapeut , at havde smerter, men at han ikke vred sig i smerter, idet fysioterapeuten i et sådant tilfælde slet ikke vil kunne komme igennem med en behandling, ligesom fysioterapeut har anført, at han ville have stoppet behandlingen med det samme. Det er ydermere anført af fysioterapeut , at han var opmærksom på, at der manglede kontrolrøntgen, hvorfor han derfor aldrig kunne finde på at udføre en voldsom behandling. Hertil har han anført, at da patienten havde haft armen i gips, tænkte han mere på at modvirke kontrakturer ved manuel behandling som massage, og at planen efter kontrolrøntgen på sigt var udspændingsøvelser.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og fysioterapeut om, hvorvidt fysioterapeut ikke skulle have lyttet til s smerter, og om skulle have vredet sig i smerte.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at intet i journalen indikerer, at var voldsomt smertepåvirket ved manipulation

• at der ikke foreligger yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden.

• at disciplinærnævnet ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

• at kritik af en sundhedsperson er en indgribende reaktion, og nævnet finder derfor, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at fysioterapeut ikke lyttede til s smerter, ligesom fysioterapeut ikke lavede øvelser, der fik til at vride sig i smerter.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere fysioterapeut for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at modtog en sundhedsfaglig forsvarlig behandling den 28. november 2019, idet fysioterapeut udførte en relevant og tilstrækkelig behandling, efter at havde fået gipsen af armen.

• at s mor udtalte, at hans arm sad som i gipsstillingen, hvilket kan indikere, at albuen og eventuelt skulder og håndled havde opnået kontrakturer, som er stramninger omkring leddet, efter længere tids immobilisering i gips. Herved stivner leddet og muskulaturen i samme stilling, som det har været fastholdt i, da gipsen var på.

• at disciplinærnævnet kan oplyse, at den rette behandling ved et stivnet led og muskulatur er at bevæge albueleddet samt øvrige muskler og led, hvorved den normale bevægelighed vil blive genskabt. Hvis patienten ikke selv bevæger albueleddet grundet smerter eller angsten for smerter, skal det hjælpes på vej ved eksempelvis en fysioterapeut. Der kan opstå smerter ved bevægelse af albueleddet, men der er intet farligt herved.

• at fysioterapeut beskrev, at han hele tiden forholdt sig til s smerter og ikke vurderede, at han gik over, hvad selv ville være med til. Det er noteret, at der ikke var kontrolrøntgen efter fjernelse af gipsen, hvorfor fysioterapeut ved konsultationen den 28. november 2019 indledte med at massere overarmens muskel (musculus biceps) og først senere ville lave mobiliserende og strækkende øvelser på leddet efter kontrolrøntgen.

• at proceduren og behandlingen ved en arm, hvor der lige er fjernet gips efter fraktur, er bevægelse og belastning af leddet til det gipsede område. Det handler først og fremmest om at få genskabt så meget af normal bevægelighed som muligt for derefter at genskabe styrken i området med styrketræning. Der kan arbejdes med genskabelsen af bevægeligheden ved mobilitetsøvelser, styrkeøvelser eller hjælp via behandling til manuelt at hjælpe bevægelighed tilbage i leddet eller massere spændte muskler i området. Dette kan ikke gøres helt smertefrit, da stræk af kontrakturer vil medføre smerte. Ligeledes vil massage af en spændt muskel kunne mærkes i form af smerte. Dette skal holdes på et niveau aftalt imellem fysioterapeut og patient.

• at det ligeledes kan oplyses, at det tager tid at genskabe bevægelighed i et led med kontrakturer, hvilket betyder mange gentagelser af de samme bevægelser for at genskabe smidigheden. Mobiliseringen kan foretages over dage eller uger alt efter, hvor hurtigt det går fremad, og hvor meget patienten smertemæssigt kan holde til, samt hvor deltagende patienten selv er i dagligdagen med at genskabe bevægelse.

• at fysioterapeut ikke behandlede for hårdt og ikke forvoldte skade på med den behandling, han igangsatte, hverken i form af den manglende opheling af frakturen eller unødvendig smerte ved behandlingen, idet hans valg i behandlingen var velbegrundet, da der manglede kontrolrøntgen. Behandlingen var dermed efter sædvanlig procedure for at genskabe så meget af den normale bevægelighed.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at fysioterapeut handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 28. november 2019 hos .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

• § 5, stk. 2 om kompetence for disciplinærnævnets formand og næstformænd