Ikke kritik for operation med fjernelse af livmoder og efterfølgende behandling

Der gives ikke kritik til:

• de involverede sundhedspersoner for behandlingen.

Det betyder, at de involverede sundhedspersoner udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af de involverede sundhedspersoner på Regionshospitalet i perioden fra den 25. til den 26. juni 2018.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at operationen i forbindelse med fjernelse af livmoderen den 25. juni 2018 ikke blev udført korrekt, henset til at s blære blev perforeret under operationen, og hun efterfølgende havde stærke smerter, kvalme og kastede op.

• at ikke burde være blevet udskrevet den 25. juni 2018.

• at der ikke blev reageret relevant på s klager på opvågningsafsnittet efter operationen, samt at hun blev udskrevet.

• at drænet i nyrerne ikke blev lagt på relevant vis, henset til at der blev forsøgt at lægge dræn af 2 omgange, uden at det lykkedes.

• at ikke blev overflyttet til et andet sygehus på et tidligere tidspunkt med henblik på at anlægge et nefrostomikateter.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 25. juni 2018 fik 55-årige fjernet sin livmoder af 1. reservelæge A under supervision af overlæge B på Afdeling A, Regionshospitalet . I forbindelse med fjernelse af livmoderen skete der en blærelæsion, hvorfor ledende overlæge E blev tilkaldt for at sy læsionen, og der blev anlagt et blærekateter.

blev samme dag overflyttet til Afdeling D, Regionshospitalet , efter operationen. Her blev hun vurderet af sygeplejerske F, inden hun blev udskrevet samme dag. var forinden blevet tilset af overlæge B, som havde informeret hende om operationens forløb, ligesom hun fik tid til fjernelse af kateret 10 dage senere.

Den 26. juni 2018 blev genindlagt på en anden afdeling på Regionshospitalet på grund af smerter, kvalme og opkastning efter operationen dagen før. Hun blev her ved tilsyn fra Afdeling A set af 1. reservelæge A, som herefter rekvirerede tilsyn fra overlæge B fra Afdeling A. Overlægen konstaterede, at der var sparsom urinproduktion i kateteret, hvorfor væskebehandling blev opstartet, og der blev bestilt en CT-skanning af nyrerne, urinlederne og blæren (CT-urografi) og senere en ultralydsskanning af begge nyrer.

Herefter blev overlæge C fra Afdeling B, Regionshospitalet , kontaktet af overlæge B. Overlæge C undersøgte og kontrollerede blærekateteret. Det blev i den forbindelse vurderet af begge overlæger, at på baggrund af CT-skanning af sine nyrer, urinleder og blære samt ultralydsundersøgelsen af nyrerne skulle have anlagt nyredræn i begge nyrer, og at skulle overflyttes til B Afdeling, når hun var gynækologisk færdigbehandlet.

Det blev derfor forsøgt at lægge et kateter i s venstre nyre af overlæge D fra Afdeling C.

Det fremgår af klagen, at efterfølgende blev overført til et andet sygehus med meget dårlige nyretal og stærke smerter.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Behandlingen på Afdeling A

Det fremgår af klagen, at det efter forløbet på Regionshospitalet viste sig, at s blære var blevet syet helt sammen i forbindelse med operationen den 25. juni 2018. Ligeledes fremgår det, at lå på en anden afdeling hele dagen den 26. juni 2018, hvor der blev taget prøver, men at der ikke blev foretaget behandling eller givet smertelindring.

Det fremgår af journalen, at i forbindelse med genindlæggelsen den 26. juni 2018 kl. 05.58 af 1. reservelæge A fik ordineret Ondansetron 4 mg (kvalmestillende middel), Pamol 1 g og Ibumetin 400 mg. Ligeledes fremgår det, at overlæge B kl. 08.30 ordinerede Furix (vanddrivende middel) samt 5 mg Oxynorm (stærk smertestillende medicin). Derudover fik under genindlæggelsen Ampicillin (bredspektret penicillin).

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at oplysningerne i journalen generelt tillægges stor bevisværdi. Dette skyldes, at journalnotater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen.

• at disciplinærnævnet ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag, og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

• at kritik af en sundhedsperson er en indgribende reaktion, og nævnet finder derfor, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at ikke blev behandlet eller fik smertestillende medicin i forbindelse med genindlæggelsen den 26. juni 2018.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere 1. reservelæge A for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at operationen den 25. juni 2018 blev foretaget korrekt, idet livmoderen blev løsnet trinvist fra sit ophæng samt de omkringliggende organer og strukturer.
  
  Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at de typiske komplikationer i forbindelse med fjernelse af livmoderen er blødning, infektion og læsion af de omkringliggende organer, herunder også blæren.

• at 1. reservelæge A ikke havde behandlingsansvaret for efter den foretagne operation, og at 1. reservelægen på baggrund af de oplysninger, som hun havde til rådighed, lavede en relevant epikrise.
  
  
• at 1. reservelæge A i forbindelse med genindlæggelsen af den 26. juni 2018 foretog en tilstrækkelig behandling, idet der blev foretaget en objektiv undersøgelse, taget blodprøver og bestilt tid til en CT-skanning af nyrerne og urinvejene. Ligeledes foretog 1. reservelægen en vaginal ultralydsundersøgelse, som ikke viste tegn på blødning, ligesom 1. reservelægen foretog en ultralydsundersøgelsen i området ved nyrerne.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at 1. reservelæge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 25. og 26. juni 2018 på Afdeling A, Regionshospitalet .

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere overlæge B for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at overlæge B foretog en relevant og tilstrækkelig behandling i forbindelse med operationen den 25. juni 2018, idet der blev tilkaldt en mere erfaren kollega, da det blev påvist, at s blære var blevet perforeret under operationen.

• at overlæge B reagerede relevant i forbindelse med genindlæggelsen af den 26. juni 2018, idet der blev foretaget en objektiv undersøgelse, taget relevante blodprøver inklusiv kreatinin (nyretal), givet vanddrivende medicin på grund af sparsom urinproduktion samt smertestillende medicin. Derudover blev der bestilt en akut CT-skanning af nyrer og urinveje og herefter bestilt en akut tid til anlæggelse af nyredræn i samråd med B på baggrund af CT-skanningen, som viste udvidelse af nyrebækkenet, ligesom der var mistanke til afklemning af venstre urinleder. Overlægen rekvirerede ligeledes på relevant vis ultralydsundersøgelse af begge nyrer med henblik på anlæggelse af nyredræn.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 25. og 26 juni 2018 på Afdeling A, Regionshospitalet .

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere ledende overlæge E for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at der ikke burde have været tilkaldt en urolog til at sy blærelæsionen i forbindelse med operationen den 25. juni 2018, da der ved en simpel blærelæsion, hvor der sædvanligvis ikke tilkaldes en urolog, idet blærelæsioner optræder så ofte i forbindelse med fjernelse af livmoderen, at erfarne gynækologer almindeligvis mestrer dette indgreb.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at en blærelæsion, som den pådrog sig i forbindelse med operationen den 25. juni 2018, sædvanligvis lukkes i 2 lag.

Disciplinærnævnet kan i øvrigt oplyse, at der ikke er noget krav om, at der i forbindelse med en kikkertoperation af blæren og urinrøret bør sikres, at der er frit afløb fra de to urinledere ved indgift af farvestof, vanddrivende eller kateterisation, hvorfor ledende overlæge E ikke har handlet kritisabelt.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at ledende overlæge E handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 25. juni 2018 på Afdeling A, Regionshospitalet .

Behandlingen på Afdeling D

Det fremgår af klagen, at på trods af at var dårlig, kastede op og gjorde opmærksom på, at der var noget, der trykkede, blev hun udskrevet den 25. juni 2018.

Det fremgår af en udtalelse fra sygeplejerske F, at udskrivelsesdokumentationen ikke gav anledning til at mistænke, at ikke var klar til udskrivelse. Derudover havde operatøren ikke antydet, at noget skulle være imod udskrivelsen.

Det fremgår af journalen, at havde lette til moderate smerter samt følte vandladningstrang trods det anlagte blærekateter, men at hun ikke havde kvalme, ligesom det var observeret, at kateteret fungerede korrekt.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at oplysningerne i journalen generelt tillægges stor bevisværdi. Dette skyldes, at journalnotater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen.

• at disciplinærnævnet ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag, og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

• at kritik af en sundhedsperson er en indgribende reaktion, og nævnet finder derfor, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

Disciplinærnævnet finder herefter grundlag for at fastslå, at havde vandladningstrang, men at kateteret fungerede korrekt, ligesom hun ikke havde kvalme eller opkastning.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere sygeplejerske F for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at sygeplejerske F foretog en relevant vurdering i forbindelse med, at blev overflyttet til Afdeling D i forbindelse med opvågning, hvor sygeplejersken konstaterede, at havde moderate smerter, men ikke kvalme, ligesom at blærekateteret fungerede korrekt med få ml methylenblåt urin.

• at sygeplejerske F på relevant vis foretog udskrivning af , da hun kl. 13.30 var blevet vurderet til at have lette smerter og fortsat ingen kvalme samt vandladningstrang på trods af blærekateteret, men at hun forinden udskrivelsen havde fået omlagt sit blærekateter og var blevet tilset af en læge, hvorfor hun kunne udskrives.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at sygeplejerske F handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 25. juni 2018 på Afdelingen D, Regionshospitalet .

Behandling ved Afdeling C

Det fremgår af klagen, at anlæggelsen af drænet i nyren blev forsøgt to gange uden smertelindring.

Det fremgår af journalen, at der blev anlagt ekstra dosis af lokalbedøvelse i forbindelse med anlæggelsen af drænet i venstre nyre.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at oplysningerne i journalen generelt tillægges stor bevisværdi. Dette skyldes, at journalnotater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen.

• at disciplinærnævnet ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag, og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

• at kritik af en sundhedsperson er en indgribende reaktion, og nævnet finder derfor, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at anlæggelsen af dræn i venstre nyre skulle være sket uden smertelindring.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere overlæge D for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at overlæge D på relevant vis forsøgte at anlægge nyredræn i venstre nyre, idet blev lejret i rygleje, hvorefter der blev konstateret udvidede afløbsgange i nyren ved indledende ultralydsskanning, hvorefter der blev givet lokalbedøvelse. Herefter blev der gjort et ultralydsvejledt indstik, hvorefter der kom klar urin ud som tegn på, at nålen var korrekt placeret, og det blev konstateret, at der ikke var en svær infektion i nyren. Efterfølgende blev guidewiren indført og over denne selve nyredrænet. Da drænet efterfølgende ikke fungerede, blev beliggenheden kontrolleret ved røntgengennemlysning.

  Disciplinærnævnet kan oplyse, at nyredrænet normalt anlægges ultralydsvejledt i lokalbedøvelse. Ved anlæggelsen lokaliseres først det mest velegnede sted for drænets placering, hvorefter der gives lokalbedøvelse i hud og underhud i dette område. Når lokalbedøvelsen er anlagt, indføres en nål ultralydsvejledt til den udvidede nyregang, hvorefter der indføres en guidewire, som om muligt bør placeres i nyrebækkenet eller i den øvre del af urinlederen. Over guidewiren indføres nyredrænet, hvorefter guidewiren fjernes, og drænet fikseres. Er der tvivl om korrekt beliggenhed af kateteret, kan der udføres en kontrastundersøgelse i røntgengennemlysning.
  
  

• at det var korrekt, at overlæge D forsøgte at anlægge nyredrænet anden gang, da det var blevet sikret, at der ikke var tilstødt komplikationer i form af blødning i nyren i forbindelse med første forsøg.
  
  
• at det var sundhedsfagligt forsvarligt, at overlæge D vurderede, at der ikke skulle foretages flere forsøg på anlæggelse af nyredrænet hverken i venstre eller højre nyre, da var for smerteforpint.
  
  Disciplinærnævnet kan oplyse, at et dræn i en nyre typisk anlægges for en kortere periode hos patienter med tilstopning af urinvejene fra nyre til blære, hvor det ikke er muligt at anlægge et indvendigt kateter mellem nyre og blære. Bliver en nyre ikke aflastet, vil det i første omgang medføre stigende nyretal, hvis den anden nyre ikke kan klare hele filtrationen alene. Ofte vil der også inden for kort tid opstå infektion, som kan sprede sig til blodet og være livstruende, og på lidt længere sigt vil nyren gå til grunde.
  
  Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at de typiske komplikationer ved anlæggelse af et nyredræn vil være, at drænet placeres uden for en urinvej i nyren eller helt uden for nyren. Dette vil ofte ske på grund af smertereaktion fra patienten, hvor patienten og nyren flytter sig under proceduren. I mere sjældne tilfælde kan der opstå blødning i nyren. Derudover er infektion altid en risiko.

Den omstændighed, at det ikke lykkedes at anlægge nyredrænet. medfører derfor ikke efter nævnets opfattelse, at overlæge D’s behandling af var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge D handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 26. juni 2018 på Afdeling C, Regionshospitalet .

Behandlingen på B

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere overlæge C for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at det var forsvarligt at vurdere, at skulle have anlagt nyredræn på Afdeling C og ikke på et andet sygehus, idet anlæggelse af et nyredræn er en forholdsvis enkel og kortvarig procedure, som ikke kræver speciel forberedelse af patienten. Endvidere var s symptomer i forbindelse med genindlæggelsen den 26. juni 2018 forårsaget af manglende urinpassage, hvorfor akut anlæggelse af drænet var påkrævet.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge C handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 26. juni 2018 på B, Regionshospitalet .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed