Kritik for mangelfuld opfølgning af mulig graviditet uden for livmoderen
Vagtlæge får kritik for ikke umiddelbart at følge op på oplysninger om let blødning og kraftige mavesmerter hos gravid i uge 7.
Sagsnummer:
20DNU28
Offentliggørelsesdato:
tirsdag den 15. september 2020
Speciale:
Almen medicin, incl. Vagtlæger
Faggruppe:
Læger
Behandlingssted:
Præhospital indsats
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser
Der gives kritik til:
-
vagtlæge (aut.ID ), Lægevagten i Region , for behandlingen den 22. august 2017.
Det betyder, at vagtlæge ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.
Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .
KLAGEN
Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af vagtlæge hos Lægevagten i Region den 22. august 2017.
Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:
- at vagtlæge ikke reagerede relevant og tilstrækkeligt på de af udviste symptomer, herunder at hun ikke blev viderestillet til eller opfordret til at kontakte den lokale lægevagt med henblik på yderligere undersøgelse.
SAGSFREMSTILLING
Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.
Den 22. august 2017 ringede 34-årige , der var gravid i syvende uge, til vagtlæge hos Lægevagten i Region , idet hun havde let blødning i forbindelse med vandladning.
Da ikke befandt sig i Region , blev hun ved telefonkonsultationen opfordret til at se tiden an og kontakte den lokale lægeklinik i dagtiden den efterfølgende dag.
BEGRUNDELSE
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.
En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.
Det fremgår af journalen, at blev opfordret til at kontakte den lokale lægevagt ved tiltagende blødning.
Disciplinærnævnet har til brug for sagen indhentet lydfil fra opkaldet den 22. august 2017. Det fremgår af lydfilen, at havde kraftige smerter i maven og kramper. Videre fremgår det, at vagtlæge oplyste, at ikke skulle gøre noget akut, medmindre hun blødte konstant, så det løb ud af hende. Det fremgår ikke, at vagtlægen opfordrede hende til at kontakte den lokale lægevagt ved tiltagende blødning.
Disciplinærnævnet finder herefter grundlag for at tilsidesætte journalen, idet nævnet i stedet lægger vægt på lydfilen.
Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere vagtlæge for behandlingen.
Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:
- at oplyste, at hun var gravid i syvende uge, havde kraftige mavesmerter og en lille blødning, hvilket er de dominerende symptomer på graviditet uden for livmoderen i den tidlige graviditet, dvs. mellem uge seks og uge otte. Således var det ikke tilstrækkeligt, at vagtlæge alene mistænkte en spontan abort, da der var indikation på graviditet uden for livmoderen
- at vagtlæge på den baggrund ikke burde have afvist s relevante bekymring for, at det kunne dreje sig om en graviditet uden for livmoderen. Derimod burde vagtlægen have opfordret til straks at kontakte den lokale lægevagt med henblik på yderligere undersøgelse.
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at vagtlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 22. august 2017 hos Lægevagten i Region .
REGLER
Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:
Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):
- § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
- § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):
- § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed