Smerter i knæ var ikke tilstrækkelig indikation for operation

Klager over smerter i knæ skulle ikke føre til kirurgisk indgreb, idet de øvrige undersøgelser ikke gav grundlag for at vurdere, at kirurgi ville afhjælpe smerterne, og at der på baggrund af undersøgelserne var grundlag for at vurdere, at andre behandlingsmuligheder kunne afhjælpe smerterne.

Sagsnummer:

20DNU26

Offentliggørelsesdato:

onsdag den 9. september 2020

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Øvrig speciallægepraksis

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives ikke kritik til:

  • speciallæge i ortopædkirurgi, , for behandlingen og journalføringen.

Det betyder, at speciallæge i ortopædkirurgi udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen og journalføringen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

1. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af speciallæge i ortopædkirurgi i hans speciallægeklinik i perioden fra den 17. august til den 28. november 2018.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at ikke blev tilstrækkeligt undersøgt og relevant diagnosticeret.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 17. august 2018 blev 49-årige tilset af speciallæge i ortopædkirurgi i hans speciallægeklinik, fordi hun havde smerter i begge knæ, men særligt i højre knæ. Speciallæge optog sygehistorie og foretog en objektiv undersøgelse af begge knæ, og på baggrund heraf blev henvist til en røntgenundersøgelse af sine knæ.

Den 3. september 2018 blev telefonisk kontaktet af speciallæge , hvor hun blev oplyst om resultatet af røntgenundersøgelsen. På baggrund af resultatet vejledte speciallæge om vægttab og træning, samt at skulle henvende sig igen ved forværring.

Den 28. november 2018 blev tilset i speciallægeklinikken af speciallæge med henblik på smertebehandling, idet hun oplevede tiltagende smerter i venstre knæ. Hun fik derfor foretaget en blokadebehandling, og det blev aftalt, at hun kunne blive genhenvist til behandling i speciallægeklinikken, såfremt hun oplevede vedvarende smerter på trods af vægttab. Herefter blev afsluttet i speciallægeklinikken.

Det fremgår af klagen, at det i marts 2019 blev konstateret, at der var en revne i menisken i det ene knæ.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere speciallæge i ortopædkirurgi for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

  • at speciallæge i ortopædkirurgi den 17. august 2018 foretog en tilstrækkelig undersøgelse af , idet han optog sygehistorie, hvoraf det fremgik, at smerterne var blevet forværret det sidste halve år, og at var overvægtig. Yderligere udførte speciallægen en objektiv undersøgelse af begge hendes knæ.
  • at den objektive undersøgelse den 17. august 2018 viste, at der var let fejlstilling (valgusknæstilling) og ømhed ved begge ledlinjer, med at der var fri bevægelighed, fuld stabilitet og normal glidning af knæskallerne, hvorfor det var relevant, at speciallæge henviste til en røntgenundersøgelse af begge knæ med henblik på at afklare, om der var slidgigt i knæene.
  • at røntgenundersøgelsen viste upåfaldende forhold, og at der ikke var slidgigt i knæene, hvorfor det var tilstrækkeligt, at speciallæge ved den telefoniske henvendelse den 3. september 2018 opfordrede til at tabe sig og at fortsætte sin træning, samt at hun skulle rette henvendelse igen, hvis smerterne fortsatte.
  • at speciallæge ved konsultationen den 28. november 2018 blev oplyst om tiltagende smerter i s venstre knæ efter en knæliggende aktivitet, og at han konstaterede, at hun havde taget på siden konsultationen den 17. august 2018. Speciallæge reagerede relevant og tilstrækkeligt på s tilstand og smerter, idet han anlagde en blokade i venstre knæ samt fortsat tilrådede vægttab, og at hun skulle afholde sig fra knæliggende aktiviteter.

    Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at der ved væsentlige smerter og funktionsforringelse i et knæ sædvanligvis vil være behov for udredning af årsagen til smerterne. Overvægt belaster i betydelig grad knæene og kan i sig selv forårsage smerter og funktionsforringelse. I nogle tilfælde vil der være behov for kirurgisk behandling, mens det i andre tilfælde vil være tilstrækkeligt med konservativ behandling.
  • at der på baggrund af s sygehistorie, de objektive undersøgelser af knæene samt resultatet af røntgenundersøgelsen ikke var indikation for, at hun havde en omfattende behandlingskrævende skade eller lidelse i knæet, som krævede yderligere undersøgelse eller behandling. Det var derfor tilstrækkeligt, at speciallæge den 28. november 2018 opfordrede til et vægttab og træning af knæet, da dette ville medføre mindsket knæbelastning, hvilket kunne have en effekt på knæsmerterne.
  • at speciallæge ikke burde have henvist til en MR-scanning af knæet, idet resultatet fra røntgenundersøgelsen ikke viste tegn på eller gav mistanke om behandlingsmulige forandringer i knæet, som kunne foretages i kirurgisk regi.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at speciallæge i ortopædkirurgi handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 17. august til den 28. november 2018 i hans speciallægeklinik.

2. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at speciallæge i ortopædkirurgi ikke foretog en korrekt journalføring af behandlingen af i hans speciallægeklinik i perioden fra den 17. august til den 28. november 2018.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at journalen ikke blev ført på relevant vis.

SAGSFREMSTILLING

Den 17. august 2018 blev det noteret, at havde dyrket fodbold som barn, samt at hun havde meldt sig ind i en løbeklub et halvt år forud for undersøgelsen.

Det fremgår af en udtalelse fra klager, at ikke har dyrket fodbold som barn, samt at hun aldrig har været indmeldt i en løbeklub.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om journalføringen har været i overensstemmelse med reglerne om journalføring samt ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god journalføring.

I henhold til autorisationslovens § 21, stk. 1, skal læger føre patientjournaler over deres virksomhed.

Det fremgår af journalføringsbekendtgørelsens § 10, stk. 2, nr. 2, litra a og b, at det skal journalføres, hvad der er årsagens til kontakten, beskrivelse af patientens sygehistorie, nuværende tilstand, oplysninger om aktuel behandling samt observationer, undersøgelser og resultater heraf.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at sundhedspersoner skal journalføre det, som sundhedspersonen finder relevant og skal gengive en samtale, således som sundhedspersonen har forstået den. Et journalnotat, hvor en samtale resumeres og gengives, indeholder således i høj grad en gengivelse af sundhedspersoners forståelse af samtalen.

Det er videre disciplinærnævnets opfattelse, at patientjournalen er et arbejdsredskab, som sundhedspersonen har til rådighed i forbindelse med undersøgelsen og behandlingen af patienten, som sikrer kontinuitet i behandlingen.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere speciallæge i ortopædkirurgi for hans journalføring.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

  • at speciallæge i ortopædkirurgi journalførte, at havde smerter i begge knæ, som var forværret det sidste halve år, ligesom det blev noteret, hvilke fund havde gjorde ved undersøgelsen af hendes knæ. Speciallæge noterede således, hvad der var årsagen til kontakten, hvilken tilstand havde på undersøgelsestidspunktet, samt hvilke observationer han gjorde ved undersøgelsen.
  • at det er disciplinærnævnets vurdering, at det ikke havde betydning for den videre undersøgelse og behandling af , at speciallæge journalførte, at hun havde spillet fodbold som barn, og at hun havde meldt sig ind i en løbeklub. 

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at speciallæge i ortopædkirurgi handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af i perioden fra den 17. august til den 28. november 2018 i hans speciallægeklinik.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
  • § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

  • § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed
  • § 21 om journalføring

Bekendtgørelse nr. 530 af 24. maj 2018 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) (journalføringsbekendtgørelsen):

  • § 10 om patientjournalens indhold

Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

  • § 5, stk. 2 om kompetence for disciplinærnævnets formand og næstformænd