Kritik af overlæger for videregivelse af oplysninger om klager til en anden patient på hospitalsstuen. Ikke kritik for videregivelse af oplysninger om klager til hendes søster.

Overlæger får kritik for videregivelse af oplysninger i forbindelse med samtaler med klager på hospitalsstuen, mens en anden patient var til stede. Overlæge får ikke kritik for videregivelse af oplysninger om klager til hendes søster, da klager selv havde tilladt, at søsteren var til stede ved undersøgelse og samtale.

Sagsnummer:

20DNU16

Offentliggørelsesdato:

fredag den 15. maj 2020

Juridisk tema:

Tavshedspligt

Speciale:

Neurologi

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Sygehuse/hospitaler

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives kritik til:

  • Overlæge A (aut. ID) for videregivelse af oplysninger den 11. juni 2018.

Der gives kritik til:

  • Overlæge B (aut. ID ) for videregivelse af oplysninger den 12. juni 2018.

Det betyder, at overlæge A og overlæge B har handlet i strid med sundhedsloven ved videregivelse af oplysninger.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

  1. at overlæge A, Hospital, uden samtykke og i strid med sin tavshedspligt videregav oplysninger om til den anden patient på stuen den 11. juni 2018.

  2. at overlæge B, Hospital, uden samtykke og i strid med sin tavshedspligt videregav oplysninger om til den anden patient på stuen og s søster den 12. juni 2018.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

blev den 11. juni 2018 indlagt på neurologisk afdeling, Hospital.

Det fremgår af klagen, at den 11. og 12. juni 2018 talte med henholdsvis overlæge A og overlæge B, og at af begge læger blev udspurgt om eventuelle psykiske problemstillinger. Det fremgår videre, at den anden patient på stuen var til stede under begge samtaler, og ved samtalen med overlæge B den 12. juni 2018 var også s søster til stede.

Det fremgår af journalen, at overlæge A den 11. juni 2018 tilså , og at overlægen oplyste, at der var stor diskrepans mellem hendes udtalte progredierende gener, lille hovedtraume, normal neurologisk undersøgelse og normal MR-skanning af neuroaksen.

Overlæge A har i en udtalelse til sagen oplyst, at overlægen oplyste om, at der ikke kunne gøres yderligere neurologisk, og at overlægen opfordrede til at søge egen læge for at få hjælp til etablering af psykologhjælp med henblik på kognitiv terapi. Det fremgår videre af udtalelsen, at man på afdelingen på grund af de fysiske rammer og travlhed af og til var nødt til at tale med patienter, mens der var andre patienter på stuen. Det fremgår videre af udtalelsen, at mange neurologiske patienter ikke er i stand til at gå, hvorfor det er vanskeligt at bede dem forlade stuen.

Det fremgår af journalen, at overlæge B den 12. juni 2018 tilså og informerede hende om, at hendes funktionstab kunne skyldes posttraumatisk syndrom eller belastningssyndrom.

Overlæge B har i en udtalelse til sagen oplyst, at s udredning, behandling og information foregik efter bedste erfarne specialiststandard.

Disciplinærnævnet har som ubestridt lagt til grund, at overlæge A’s og overlæge B’s samtaler med fandt sted på stuen, hvor den anden patient kunne overhøre samtalerne.

Disciplinærnævnet har endvidere som ubestridt lagt til grund, at s søster var til stede ved samtalen med overlæge B den 12. juni 2018.

BEGRUNDELSE 

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundheds-personer og træffer afgørelse om, hvorvidt sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 9. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

Sundhedspersoner har tavshedspligt om de oplysninger, de får, når de behandler patienter. Tavshedspligten gælder for helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger. Det følger af sundhedslovens § 40.

En sundhedsperson kan dog i henhold til sundhedslovens § 43, stk. 1, videregive oplysninger til sundhedspersoner, myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal ifølge sundhedslovens § 44 være skriftligt. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at kravet om skriftligt samtykke til videregivelse af fortrolige oplysninger på en flersengsstue i visse tilfælde kan fraviges. Det er i den forbindelse nævnets opfattelse, at en patient, der bliver tilset og undersøgt på en flersengsstue, i kraft heraf utvivlsomt afgiver et klart stiltiende samtykke til, at visse typer oplysninger af mindre følsom karakter må overhøres af og dermed videregives til eventuelle andre tilstedeværende patienter.

Såfremt en patient ikke ønsker, at andre patienter skal overhøre en drøftelse med sundhedspersonalet, hvor oplysninger af en sådan mindre følsom karakter omtales, er det disciplinærnævnets opfattelse, at det må anses for ubetænkeligt, at patienten udtrykkeligt selv må gøre opmærksom herpå.

En sundhedsperson kan i henhold til sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, videregive oplysninger til sundhedspersoner, myndigheder, organisationer og private personer, når videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at det i en situation, hvor det af hensyn til patienternes helbredstilstand ikke vurderes forsvarligt at flytte hverken patienten selv eller dennes medpatient ud fra en flersengsstue, kan være nødvendigt af væsentlige hensyn til såvel patienten som det involverede sundhedspersonale, at fortrolige oplysninger, herunder også oplysninger af særlig følsom karakter, meddeles og dermed overhøres af og videregives til andre tilstedeværende patienter. Det følger efter nævnets opfattelse af værdispringsreglen i sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, sammenholdt med §§ 15-16 i sundhedsloven, hvorefter en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne blandt andet med henblik på at kunne give informeret samtykke til den videre behandling.

Overlæge A

Disciplinærnævnet vurderer, at overlæge A’s samtale med den 11. juni 2018 indeholdt fortrolige oplysninger. 

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

  • at samtalen omhandlede s helbred. 

Disciplinærnævnet vurderer, at det er utvivlsomt, at ikke havde givet sit skriftlige samtykke til, at overlæge A måtte videregive fortrolige oplysninger om hende til den anden patient på stuen.

Disciplinærnævnet vurderer også, at der er grundlag for at kritisere overlæge A for videregivelse af oplysninger om til den anden patient.

Disciplinærnævnet vurderer i den forbindelse, at de oplysninger, der blev udvekslet under samtalen, ikke kan anses for omfattet af et stiltiende samtykke.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

  • at det fremgår af udtalelsen fra overlæge A, at overlægen informerede om, at der ikke kunne gøres yderligere neurologisk, og at overlægen opfordrede til at søge egen læge for at få hjælp til etablering af psykologhjælp med henblik på kognitiv terapi. Ifølge journalen oplyste overlægen endvidere, at der var stor diskrepans mellem s udtalte progredierende gener, lille hovedtraume, normal neurologisk undersøgelse og normal MR-skanning af neuroaksen.
  • at de videregivne oplysninger samlet set ikke kan anses for at være af mindre følsom karakter.

Disciplinærnævnet vurderer desuden, at videregivelsen af oplysninger ikke var berettiget efter ovennævnte værdispringsregel i sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2.

Disciplinærnævnet vurderer i den forbindelse, at det ikke kan lægges til grund, at det ikke var muligt at flytte ud fra stuen og dermed afholde samtalen et andet sted.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

  • at det fremgår af overlæge As journalnotat af 11. juni 2018, at kunne stå og gå og klarede tendensgang forlæns og baglæns.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge A ikke lovligt kunne videregive oplysningerne om til den anden patient på stuen.

På baggrund af ovenstående finder disciplinærnævnet, at overlæge A handlede i strid med sundhedsloven ved sin videregivelse den 11. juni 2018 af oplysninger om til den anden patient på stuen.

Overlæge B

Disciplinærnævnet vurderer, at overlæge B’s samtale med den 12. juni 2018 indeholdt fortrolige oplysninger. 

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

  • at samtalen omhandlede s helbred. 

Videregivelse til den anden patient på stuen

Disciplinærnævnet vurderer, at det er utvivlsomt, at ikke havde givet sit skriftlige samtykke til, at overlæge B måtte videregive fortrolige oplysninger om hende til den anden patient på stuen.

Disciplinærnævnet vurderer også, at der er grundlag for at kritisere overlæge B for videregivelse af oplysninger om til den anden patient.

Disciplinærnævnet vurderer i den forbindelse, at de oplysninger, der blev udvekslet under samtalen, ikke kan anses for omfattet af et stiltiende samtykke.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

  • at det fremgår af journalen, at overlæge B informerede om, at hendes funktionstab kunne skyldes posttraumatisk syndrom eller belastningssyndrom.
  • at de videregivne oplysningerne ikke kan anses for at være af mindre følsom karakter.

Disciplinærnævnet vurderer desuden, at videregivelsen af oplysninger ikke var berettiget efter ovennævnte værdispringsregel i sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2.

Disciplinærnævnet vurderer i den forbindelse, at det ikke kan lægges til grund, at det ikke var muligt at flytte ud fra stuen og dermed afholde samtalen et andet sted.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

  • at det fremgår af overlæge B’s journalnotat 12. juni 2018, at blev udskrevet samme dag, og at der ikke er oplysninger om, at hun havde problemer med at gå.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge B ikke lovligt kunne videregive oplysningerne om til den anden patient på stuen.

På baggrund af ovenstående finder disciplinærnævnet, at overlæge B handlede i strid med sundhedsloven ved sin videregivelse den 12. juni 2018 af oplysninger om til den anden patient på stuen.

Videregivelsen til s søster

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere overlæge B for videregivelse af oplysninger om til hendes søster.

Det er i den forbindelse disciplinærnævnets opfattelse, at en patient, der ved en undersøgelse selv tillader tilstedeværelsen af en pårørende, i kraft heraf afgiver et klart stiltiende samtykke til, at fortrolige helbredsoplysninger under den pågældende undersøgelse kan videregives til den pårørende. Såfremt en patient ikke ønsker, at den pårørende skal få bestemte helbredsoplysninger, er det disciplinærnævnets opfattelse, at patienten udtrykkeligt selv må gøre opmærksom herpå.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

  • at selv havde tilladt, at hendes søster var tilstede ved undersøgelsen, og at det ikke kan lægges til grund, at hun udtrykkeligt havde givet udtryk for, at søsteren ikke måtte få bestemte helbredsoplysninger.  
  • at overlæge B var berettiget til at antage, at var indforstået med sin søsters tilstedeværelse, herunder at søsteren fik indsigt i fortrolige helbredsoplysninger.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge B lovligt kunne videregive oplysningerne om til hendes søster.

På baggrund af ovenstående finder disciplinærnævnet, at overlæge B ikke handlede i strid med sundhedsloven ved sin videregivelse den 12. juni 2018 af oplysninger om til hendes søster.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 2, stk. 1, om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9
  • § 3, stk. 1, om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9

Bekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 af sundhedsloven:

  • § 40 om tavshedsbelagte oplysninger
  • § 43 om videregivelse af helbredsoplysninger til andre formål
  • § 44 om samtykke