Kritik af speciallæge for indhentning af elektroniske oplysninger som led i sin forberedelse til et møde

Der gives kritik til:

• speciallæge i gynækologi og obstetrik (aut. ID ) for elektronisk indhentning af oplysninger den 24. september 2018.

Det betyder, at speciallægen har handlet i strid med sundhedsloven ved elektronisk indhentning af oplysninger.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• at speciallæge i gynækologi og obstetrik uretmæssigt og uden samtykke foretog opslag i s laboratoriesvar på sundhed.dk den 24. september 2018.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

har i klagen oplyst, at hun i 2010 havde en enkelt konsultation hos speciallæge i gynækologi og obstetrik , og at hun ikke efterfølgende har haft kontakt til speciallægen.

Klagen var vedlagt brev af 11. december 2018 fra Region , hvoraf det fremgik, at speciallæge den 24. september 2018 foretog opslag i s laboratoriesvar på sundhed.dk.

Speciallæge har i en udtalelse til sagen oplyst, at hun i 2010 så til udredning for menstruationssmerter, og at speciallægen i den forbindelse konstaterede, at havde en tvedelt livmoder og skillevæg i vagina. blev vejledt om tilstanden og afsluttet hos speciallægen. Senere i 2010 blev speciallægen kontaktet af s praktiserende læge, i hvilken forbindelse speciallægen anbefalede, at blev henvist til gynækologisk afdeling på .

Speciallæge har videre oplyst, at hun den 20. september 2018 deltog i et guidelinemøde i , hvor der var indlæg og debat vedrørende genitale anomalier og skillevægge, og hvorvidt disse skulle opereres specielt set i lyset af eventuelle fremtidige graviditeter.

Speciallæge har endvidere oplyst, at der den 25. september 2018 var møde på gynækologisk afdeling på , hvor eksperterne inden for genitale anomalier var til stede. Som forberedelse til dette møde udarbejdede speciallægen en opgørelse over de patienter med genitale anomalier, som speciallægen havde haft i sin klinik. Mange af patienterne havde speciallægen selv oplysninger på, da patienterne fortsat kom i klinikken, men enkelte patienter havde speciallægen ikke oplysninger på, hvorfor speciallægen slog op i laboratorieportalen for at se, om der forelå en positiv graviditetstest.

Speciallæge har desuden oplyst, at efterfølgende kontaktede speciallægen vedrørende opslaget i laboratoriesvaret, og at speciallægen i den forbindelse oplyste, at hun havde foretaget en opgørelse over patienter med den specielle tilstand, som havde, for sammen med lægerne i og lægerne på at blive klogere på behandling og konsekvenser af operationer og graviditetsudkomme. oplyste herefter, at hun ikke ønskede at klage over speciallægens opslag.

har i sit partshøringssvar oplyst over for disciplinærnævnet, at hun fastholder sin klage over speciallæge .

På baggrund af sagsfremstillingen har disciplinærnævnet lagt til grund, at speciallæge den 25. september 2018 foretog opslag i s laboratoriesvar på sundhed.dk.

Disciplinærnævnet har videre lagt til grund, at ikke havde givet sit samtykke til, at speciallæge kunne foretage opslag i hendes laboratoriesvar på sundhed.dk.

BEGRUNDELSE

Reglerne

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoner og træffer afgørelse om, hvorvidt sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 9. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

Reglerne i sundhedslovens kapitel 9 handler blandt andet om lovligheden af opslag i patientjournaler, når opslagene sker i elektroniske systemer.

Sundhedspersoner kan indhente oplysninger om en patients helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med behandling af patienter. Indhentningen kan ske med eller uden patientens samtykke. Det følger af sundhedslovens dagældende § 42 a.

Læger og visse andre sundhedspersoner kan derfor uden patientens samtykke indhente oplysninger om en patients helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Det fremgår af sundhedslovens dagældende § 42 a, stk. 1.

Læger og visse andre sundhedspersoner kan desuden uden patientens samtykke indhente oplysninger om en patients helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger, hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre. Det fremgår af sundhedslovens dagældende § 42 a, stk. 5.

Det er dog her en betingelse, at formålet med indhentningen klart overstiger hensynet til patientens selvbestemmelsesret.

Det fremgår af forarbejderne til sundhedslovens dagældende § 42 a, stk. 5 (LF 50 2006), at bestemmelsen fx vil være relevant i tilfælde, hvor sundhedspersonen gør sig bekendt med specifikke helbredsoplysninger om en tidligere patient, som har haft en sammenlignelig helbredstilstand, til brug for diagnosticeringen af en anden patient, som sundhedspersonen aktuelt har i behandling. Det vil kunne være nødvendigt og væsentligt at indhente sådanne oplysninger om sammenlignelige tilfælde fx i tilfælde af sjældent forekommende, alvorlige sygdomme.

Det fremgår videre af forarbejderne, at sundhedslovens dagældende § 42 a, stk. 5, herudover fx kan være relevant i situationer, hvor en person er blevet udsat for smitte fra en person, som formodes at have smitsom leverbetændelse eller anden alvorlig smitsom sygdom, hvis indhentning om den smittebærende person er nødvendig med henblik på behandling af den smittede, og den registrerede patient ikke giver samtykke eller umiddelbart ikke kan findes.

Det fremgår endvidere af forarbejderne, at berettigelsen til at indhente helbredsoplysninger i sådanne situationer legitimeres af, at der er tale om et væsentligt hensyn til andre patienter. Der kan ligge væsentlige værdifulde oplysninger i andre patienters journaler, som kan være afgørende for at kunne behandle en aktuel patient ud fra de optimale forudsætninger, eventuelt med risiko for at manglende viden vedrørende den aktuelle sygdom vil kunne medføre fejlbehandling, som i værste fald kan være livsfarlig for patienten.

Sundhedspersoner kan desuden i et vist omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger til andre formål end behandling. Indhentningen kan ske med eller uden patientens samtykke. Det følger af sundhedslovens dagældende § 42 d. Uden patientens samtykke kan læger og visse andre sundhedspersoner derfor i nogle tilfælde indhente oplysninger om en patient til brug for evaluering af egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer, til brug for kvalitetssikring eller –udvikling af behandlingsforløb og arbejdsgange samt til brug for akkreditering eller opfølgning på, at krav fra centrale sundhedsmyndigheder opfyldes. Sundhedspersoner kan desuden altid indhente oplysninger med patientens samtykke.

For så vidt angår indhentning af oplysninger til brug for evaluering af egen indsats i behandlingen, er det er en betingelse, at indhentningen skal ske i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest 6 måneder efter den indhentende læges afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af patienten. Det fremgår af sundhedslovens dagældende § 42 d, stk. 2, nr. 1.

For så vidt angår indhentning af oplysninger i forbindelse med kvalitetssikring eller –udvikling af behandlingsforløb og arbejdsgange er det en betingelse, at behandlingen af oplysningerne er af væsentlig samfundsmæssig betydning og sker i statistisk øjemed. Der skal endvidere være tale om oplysninger, som er registreret i de elektroniske systemer på det pågældende behandlingssted mindre end 5 år forud for indhentningen. Det fremgår af sundhedslovens dagældende § 42 d, stk. 2, nr. 2.

Begrundelsen for afgørelsen

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at oplysninger, der er indeholdt i en patients laboratoriesvar på sundhed.dk, utvivlsomt er fortrolige oplysninger i sundhedslovens forstand.

Disciplinærnævnet vurderer, at speciallæge s opslag i s laboratoriesvar på sundhed.dk ikke var lovligt efter sundhedslovens regler. 

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at opslaget ikke blev foretaget i forbindelse med aktuel behandling af .

• at der i øvrigt ikke var andre lovlige grunde til, at speciallægen kunne foretage opslaget.

• at det forhold, at speciallægen foretog opslaget som led i sin forberedelse til et møde på og for sammen med lægerne der og lægerne i at blive klogere på behandling af patienter med den samme tilstand, som havde, ikke kan føre til en ændret vurdering af sagen.

• at der efter disciplinærnævnets opfattelse ikke var tale om, at opslaget i s laboratoriesvar blev foretaget til brug for behandling eller diagnosticering af en aktuel anden patient, og at der ikke i øvrigt forelå omstændigheder, der gjorde, at værdispringsreglen i sundhedslovens dagældende § 42 a, stk. 5, fandt anvendelse, ligesom der ikke var hjemmel til opslaget i sundhedslovens øvrige bestemmelser.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at speciallæge i gynækologi og obstetrik handlede i strid med sundhedsloven ved sin elektroniske indhentning af oplysninger om den 24. september 2018.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1, om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9
• § 3, stk. 1, om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9 

Dagældende bekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018 af sundhedsloven:

• § 42 a om indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandling af patienter
• § 42 d om indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. til andre formål end behandling