Ikke kritik til sygeplejerske og læge i delegationssituation

Der gives ikke kritik til:

• Afdelingssygeplejerske , , for behandlingen.

• Overlæge , , for behandlingen. 

Det betyder, at afdelingssygeplejerske og overlæge udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af afdelingssygeplejerske og overlæge hos , den 30. oktober 2018.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at knæet ikke blev tilstrækkeligt undersøgt.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 20-årige henvendte sig den 30. oktober 2018 til afdelingssygeplejerske hos . henvendte sig med smerter i højre knæ og for at få foretaget mål til udarbejdelse af indlægssåler. Han havde en længere historik med problemer i det pågældende knæ.

BEGRUNDELSE 

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Det fremgår af klagen, at ved konsultationen oplyste, at smerterne i knæet var forværret i forhold til seneste konsultation.

Det er fra afdelingssygeplejerske anført, at der blev oplyst om smerter i knæet.

Ved afgørelsen af sagen har disciplinærnævnet lagt vægt på oplysningerne i journalen, der generelt tillægges stor bevisværdi. Dette skyldes, at journalnotater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen. Der kan dog være tilfælde, hvor disciplinærnævnet efter en konkret bevisafvejning finder, at det er overvejende sandsynligt, at oplysningerne i journalen ikke kan være korrekte. Dette har dog ikke været tilfældet i denne sag.

Disciplinærnævnet har desuden ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag, og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at det blev oplyst, at smerterne skulle være forværrede i forhold til seneste kontrol.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere afdelingssygeplejerske for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at s knæproblematik var velkendt, hvor der i perioden forud for konsultationen var foretaget gentagne undersøgelser, hvortil behandlingsplanen var genoptræning, og at der skulle udarbejdes indlægssåler. 

• at konsultationens formål ikke var undersøgelse, men derimod opmåling til indlægssåler på baggrund af en fysioterapeutisk anbefaling. Der var derfor ikke grundlag for at afdelingssygeplejerske skulle foretage en undersøgelse af knæet.

• at ifølge den delegeringsaftale, der forelå på behandlingstidspunktet, måtte afdelingssygeplejerske varetage genoptræning efter overbelastningsskader. Da der var ordineret genoptræning, herunder udarbejdelse af indlægssåler, lå konsultationen inden for rammerne af delegationen.

• at da afdelingssygeplejerske påbegyndte tilpasning af indlægssålerne, blev der foretaget en relevant og tilstrækkelig behandling.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere overlæge for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at når en læge vælger at kontrasignere en undersøgelse foretaget af en anden sundhedsperson, betyder det et direkte ansvar for denne undersøgelse. Da overlæge kontrasignerede konsultationen foretaget af sygeplejerske , har det derfor haft den betydning, at overlæge var direkte ansvarlig for, at den var i overensstemmelse med den faglige standard. 

• at delegeringsaftalen (instruksen) var tilstrækkelig og relevant i forhold til den af afdelingssygeplejerske udøvede behandling af , som han var tilstrækkeligt oplært og instrueret i til at foretage.

• at afdelingssygeplejerske havde gennemgået relevante kurser og uddannelse, ligesom overlæge havde kontrolleret og sikret sig, at afdelingssygeplejerske havde læst og forstået procedurerne, samt forstået i hvilke situationer, lægen skulle tilkaldes.

• at overlæge med henvisning til ovenstående punkter udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved udvælgelse, instruktion og tilsyn af afdelingssygeplejerske .

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at sygeplejerske og overlæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 30. oktober 2018 hos .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

• § 5, stk. 2 om kompetence for disciplinærnævnets formand og næstformænd