Mangelfuld 5 ugers undersøgelse
Kritik for at praktiserende læge ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittigheds-fuldhed ved behandlingen
Sagsnummer:
19DNU03
Offentliggørelsesdato:
torsdag den 13. juni 2019
Speciale:
Almen medicin, incl. Vagtlæger
Faggruppe:
Læger
Behandlingssted:
Almen praksis/vagtlæger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser
Der gives kritik til:
-
Praktiserende læge , (aut.ID ) for behandlingen i hans klinik.
Det betyder, at praktiserende læge ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.
Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.
KLAGEN
Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge i hans klinik den 20. december 2017.
Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:
- at 5 ugers undersøgelsen ikke blev foretaget på relevant og tilstrækkelig vis.
SAGSFREMSTILLING
Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.
Den 20. december 2017 fik på 5 uger foretaget en 5 ugers undersøgelse ved praktiserende læge i hans klinik.
BEGRUNDELSE
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.
En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.
Det fremgår af klagen, at kun var delvist afklædt ved undersøgelsen, samt at hendes reflekser ikke blev undersøgt.
Det er af praktiserende læge blandt andet anført, at var afklædt, at gribe- og gangreflekserne blev undersøgt, at øjenforholdene blev kontrolleret, at mundhulen blev undersøgt og at forældrene blev informeret om vaccinationsprogrammet.
Der foreligger således modstridende oplysninger fra klager og læge om, hvorvidt var afklædt i forbindelse med undersøgelsen.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge af den 11. oktober 2011, at barnet skal være afklædt i forbindelse med den pågældende børneundersøgelse.
Disciplinærklagenævnet har lagt vægt på:
- At der ikke foreligger yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden.
- At disciplinærnævnet ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.
- At kritik af en sundhedsperson er en indgribende reaktion, og nævnet finder derfor, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.
Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at ikke var afklædt i forbindelse med undersøgelsen, og nævnet lægger videre til grund, at de af læge anførte undersøgelser blev foretaget.
Disciplinærnævnet vurderer imidlertid, at der er grundlag for at kritisere praktiserende læge for behandlingen.
Disciplinærnævnet har lagt vægt på:
- at den foretagne objektive undersøgelse ikke omfattede en undersøgelse af eventuel hofteluxation, en pulsmåling på låret og en undersøgelse af maven.
- at der ikke blev indsamlet oplysninger om ernæring eller spisevaner
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 20. december i sin klinik.
REGLER
Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:
Love og bekendtgørelser
Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):
- § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
- § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
Bekendtgørelse nr. 1141 af 13. september 2018 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):
- § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed