Kritik for ikke at journalføre navnet på den, som der blev konfereret med

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere sygeplejerske for hendes journalføring af behandlingen af 6. juni 2016 på afdeling 1, Sygehus , da sygeplejersken har overtrådt § 5 i bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske for hendes behandling af den 6. juni 2016 på afdeling 1, Sygehus , da sygeplejersken ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på Sygehus den 6. juni 2016.

Klager har blandt andet anført, at skulle faste i ti timer, og at han i den periode alene fik minimalt sukkervand på 15 ml og ingen væskedrop, selvom han var afkræftet, dehydreret og svedte kraftigt.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelsen for 1. og 2. klagepunkt

Den 6. juni 2016 var på fire måneder indlagt på afdeling 1, Sygehus , da han skulle opereres. Kl. 8 kontaktede sygeplejerske operationsgangen, da og hans mor fortsat ventede på at blive indkaldt til operationen. Sygeplejersken blev oplyst om, at ikke måtte drikke inden operationen. Kl. 10 kontaktede sygeplejersken på ny operationsgangen vedrørende operationstidspunktet. Det blev oplyst, at måtte drikke sukkervand. Ved kontakt til operationsgangen kl. 11.30 og kl. 12.30 vedrørende operationstidspunktet fik sygeplejersken oplyst, at ikke måtte få noget at drikke.

Kl. 12.30 kontaktede sygeplejerske ligeledes afdeling 2 med henblik på en afklaring af tidspunktet for s operation, og om eventuelt kunne få anlagt drop med væske inden operationen. Det blev vurderet, at dette ikke var nødvendigt.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra sygeplejerske , at mødte fastende på afdeling 1 kl. 7.45. Kl. 10 var han urolig og grædende, og sygeplejersken udleverede derfor efter aftale med operationsgangen en sutteflaske til s mor med 100 ml sukkervand. Sygeplejersken vurderede ikke, at han var afkræftet. Det fremgår videre, at hans mor senere bad om at få mere sukkervand til ham, og at sygeplejersken her formodede, at han havde indtaget de 100 ml sukkervand, som hun havde udleveret kl. 10, eftersom hans mor nu bad om yderligere sukkervand. Ved henvendelsen til afdeling 2 kl. 12.30 blev det oplyst, at snart ville blive kaldt til operation. Det fremgår desuden af udtalelsen, at han sov indimellem i den periode, hvor han var fastende. Ellers gik s mor og hendes veninde skiftevis rundt med ham på armen. Sygeplejersken oplevede ham her som urolig, grædende og træt, men det var muligt at få øjenkontakt med ham, og meget af tiden suttede han på sin sut.

Sygeplejerske har efterfølgende fremsendt bemærkning om, at hun ikke husker navnet på den sundhedsperson, som hun var i kontakt med på afdeling 2 den 6. juni 2016 vedrørende væske til .

Det fremgår af en udtalelse fra afdeling 1, at der i arbejdsplanen på operationsgangen for den 6. juni 2016 fremgår en koordinator. Det oplyses videre, at denne koordinator dog ikke erindrer at have talt med sygeplejerske vedrørende væske til , og at det også kan have været en anden sundhedsperson, der besvarede opkaldet. Videre fremgår det af udtalelsen, at arbejdsgangen vedrørende kontakt til operationsgangen er meget rutinepræget, idet operationsgangen ofte bliver kontaktet af et sengeafsnit med netop denne type spørgsmål. Den normale praksis er her, at spørgsmålet kan vurderes af flere fagpersoner og oftest også af en læge. I forhold til kontakten til afdeling 2 er det anført, at afdeling 2 ikke har kunnet afklare, hvem sygeplejerske var i kontakt med, og at arbejdsgangen på denne afdeling er den samme som på operationsgangen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at spædbørn er følsomme overfor manglende væskeindtag, og at der er en direkte sammenhæng mellem barnets størrelse og barnets energi- samt væskebehov. Et barn på fire måneder, der vejer 6 kg, har et væskebehov på cirka 24 ml i timen. Hvis barnet sveder, kan dette medføre et yderligere væsketab hos barnet.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at i forhold til dehydrering hos et spædbarn, skal man være opmærksom på barnets urinproduktion i bleen, mørkfarvning af urinen, om barnet bliver slapt og mister interessen for sine omgivelser, om de bløde punkter på spædbarnets hoved er indsunkne, om barnets øjne ligger dybere i ansigtet, samt om barnets maveskind er slapt og efterlader en lille hudfold, når man klemmer på huden. Udover nedsat urinproduktion er de tidligste symptomer på dehydrering slaphed samt manglende interesse hos barnet. Man skal derfor være opmærksom, allerede hvis barnet udviser disse symptomer.

Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse, at det er i overensstemmelse med anerkendt praksis, at et spædbarn ikke må indtage fast føde i seks timer forud for en operation, modermælkserstatning i fire timer forud for en operation, og tynde væsker i to timer forud for en operation. Reglerne skal på den ene side forebygge, at et barn med en fyldt mavesæk risikerer at suge maveindhold ned i lungerne, og på den anden side sikre ligevægt i barnets indre miljø i forhold til væske, salte og mineraler samt sukker- og energistofskifte.

Disciplinærnævnets kan endelig oplyse, at der ikke er tilgængelige retningslinjer for, hvornår der skal anlægges drop på et fire måneder gammelt spædbarn forud for en planlagt operation.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at 10 timers faste hos et fire måneder gammelt spædbarn ikke er livstruende for barnet. Det er samtidig disciplinærnævnets opfattelse, at fasten uden tvivl har indflydelse på barnets stressniveau og medfører ubehag hos barnet samt en øget stofskifteproces, hvor barnets stofskifte nedbrydes. Det er forventeligt, at urinproduktionen er nedsat hos et fastende spædbarn, at en lang fastetid er svær, og at barnet derfor kan blive grædende og urolig.

Det er videre disciplinærnævnets opfattelse, at det er potentielt farligt for barnet at suge maveindhold ned i sine lunger, og at det derfor er vigtigt at overholde reglerne for faste inden en operation for at forebygge dette.

Det er endvidere disciplinærnævnets opfattelse, at kommunikationen mellem operationsgangen og plejepersonalet på sengeafdelingen samt barnets forældre er vigtig i forhold til barnets faste forud for en operation, så man herigennem forsøger at tilbyde barnet væske så tæt på de to timer inden operationen som praktisk muligt. Det er således samtidig disciplinærnævnets opfattelse, at det igennem denne kommunikation bør være muligt at undgå, at et spædbarn skal tørste og faste i 10 timer forinden en planlagt operation.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at sygeplejerske observerede på relevant og tilstrækkelig vis i fasteperioden, og at hun på relevant vis vurderede, at han ikke udviste symptomer på dehydrering, idet han sov indimellem, men ellers suttede på sin sut, hvor det var muligt at få øjenkontakt med ham.

Det er ligeledes disciplinærnævnets vurdering, at sygeplejerske på relevant vis kunne forvente, at s mor ville oplyse det, hvis han ikke havde indtaget de 100 ml sukkervand, og at det derfor var sundhedsfagligt forsvarligt, at sygeplejersken ikke kontrollerede, om havde drukket de 100 ml sukkervand, som hun havde udleveret.

Videre er det disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant og tilstrækkeligt, at sygeplejerske flere gange under s fasteperiode kontaktede operationsgangen vedrørende operationstidspunkt og væske til og kl. 12.30 afdeling 2, hvor hun tillige forespurgte om muligheden for, at han kunne få anlagt et væskedrop.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at sygeplejerske handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin pleje af den 6. juni 2016 på afdeling 1, Sygehus .

Det er i øvrigt disciplinærnævnets opfattelse, at det beror på et skøn, hvornår der skal anlægges et væskedrop på et barn, og at der i dette skøn indgår en række faktorer såsom barnets størrelse, alder, almentilstand, kliniske tegn på dehydrering samt den tidsmæssige udsigt til snarlig bedøvelse og operation af barnet. Bekymringsniveauet hos plejepersonalet og barnets forældre kan indgå som en faktor i forhold til skønnet om anlæggelse af et væskedrop.

Disciplinærnævnet har lagt til grund, at der var en større bekymring for s tilstand kl. 12.30 end tidligere, idet afdeling 2 blev kontaktet med forespørgsel om eventuel dropanlæggelse, da operationsgangen havde oplyst, at han ikke måtte drikke.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at nævnets kompetence er at behandle klager over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed. Dette fremgår af § 2 stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at i tilfælde hvor sundhedspersonen ikke kan identificeres, kan nævnet tage stilling til en sundhedsperson, som navnet ikke kendes på, hvis der ikke er usikkerhed om, hvorvidt en konkret sundhedsperson behandlede patienten, ligesom der ikke må være usikkerhed om faggruppen.

Det har ikke været muligt for disciplinærnævnet at afklare, hvilken konkret sundhedsperson eller hvilken faggruppe sygeplejerske var i kontakt med ved sin kontakt til afdeling 2 vedrørende anmodning om væskedrop til den 6. juni 2016 kl. 12.30. Disciplinærnævnet har derfor ikke mulighed for at tage stilling til afvisningen af anmodningen om væskebehandling i drop.

Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse, at det fremgår af bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) § 5, at pligten til at føre patientjournal påhviler enhver autoriseret sundhedsperson, der som led i sin virksomhed foretager behandling af en patient.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at det fremgår af samme bekendtgørelse § 10, stk. 2, litra k, at patientjournalen skal indeholde oplysninger om rådgivning indhentet fra en anden autoriseret sundhedsperson, herunder dennes navn og titel, i forbindelse med behandling af patienten.

Det er på denne baggrund disciplinærnævnets vurdering, at sygeplejerske burde have journalført, hvem hun konfererede med ved sin kontakt til afdeling 2 den 6. juni 2016 vedrørende eventuel anlæggelse af væskedrop på .

Disciplinærnævnet finder herefter, at sygeplejerske handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af den 6. juni 2016 på afdeling 1, Sygehus .

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 990 af 18. august 2017 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed:

§ 17. En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

§ 21, stk. 1. Læger, tandlæger, kiropraktorer, jordemødre, kliniske diætister, kliniske tandteknikere, tandplejere, kontaktlinseoptikere og optometrister skal føre patientjournaler over deres virksomhed. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler herom.
Stk. 2: Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om, at andre end de i stk. 1 nævnte grupper af autoriserede sundhedspersoner skal føre patientjournaler, herunder om omfanget af journalføringspligten m.v.

Bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.):

§ 5. Pligten til at føre patientjournal påhviler enhver autoriseret sundhedsperson, der som led i sin virksomhed foretager behandling af en patient, jf. § 1.
Stk. 2. Det påhviler autoriserede sundhedspersoner, som benytter medhjælp ved udøvelsen af virksomheden, at sikre, at også behandling, der udføres af medhjælpen, bliver journalført, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. På plejehjem, botilbud og lignende har ledelsen ansvaret for at sikre, at behandling på stedet, som udføres som medhjælp for autoriserede sundhedspersoner, bliver journalført.

§ 6. Der skal føres patientjournaler ved behandling af patienter på offentlige eller private sygehuse, klinikker, ambulatorier, i privat praksis, i forbindelse med behandling i private hjem, herunder vagtlægeordninger samt på offentlige og private institutioner.

§ 7. Enhver autoriseret sundhedsperson er ansvarlig for indholdet af sine optegnelser i journalen, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Anvendes diktat eller lignende til brug for journalføring skal den autoriserede sundhedsperson sikre, at diktatet er lagret korrekt på det anvendte medie inden overgivelse til teknisk bistand med henblik på indførelse i journalen.
Stk. 3. En autoriseret sundhedsperson, der er ansat på et sygehus eller en klinik omfattet af § 4, stk. 1 og 3, og som anvender teknisk bistand til indførelse af diktat eller lignende i patientjournalen, er ikke pligtig til at efterkontrollere optegnelsen, medmindre konkrete omstændigheder svækker formodningen om, at den tekniske bistand varetages korrekt.

….

§ 9. En patientjournal skal føres på dansk.
Stk. 2. Patientjournalen skal indeholde oplysninger om, hvem der har foretaget journalnotatet og hvornår (fulde navn, titelbetegnelse, afdelingstilknytning, dato og om nødvendigt klokkeslæt for kontakten (konsultationen, behandlingen, telefonkontakten, sygebesøget m.v.) samt for indlæggelse og udskrivning.
Stk. 3. Journalføringen skal ske i forbindelse med eller snarest muligt efter patientkontakten. Optegnelserne skal stå i kronologisk rækkefølge i journalen, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. I tværfaglige journaler kan optegnelser indføres kronologisk opdelt på de enkelte autoriserede sundhedspersoners faggruppe eller på anden ordnet måde, hvis det er nødvendigt af hensyn til patientjournalens overskuelighed, jf. § 4, stk. 5, nr. 2.
Stk. 5. Journalføringen, herunder anvendte forkortelser, skal være forståelig for andre autoriserede sundhedspersoner og disses medhjælp, der deltager i behandling af patienten.

….

§ 10. Patientjournalen skal indeholde patientens navn og personnummer.
Stk. 2. Patientjournalen skal i øvrigt indeholde følgende oplysninger, hvis de er relevante og nødvendige:
1) Stamoplysninger:
a) Bopæl.
b) Oplysning om, hvem der er patientens nærmeste pårørende, og hvordan vedkommende om nødvendigt kan kontaktes.
c) Hvis patienten ikke har samtykkekompetence, skal det fremgå, hvem der kan give samtykke på patientens vegne (stedfortrædende samtykke), jf. sundhedsloven §§ 17 og 18.
d) Særlige forhold, f.eks. allergi.
e) Eventuelle samarbejdspartnere, eksempelvis sygehus, hjemmesygeplejen eller egen læge.
f) Oplysning om, hvorvidt patienten har oprettet et livstestamente.
2) Oplysninger i forbindelse med konkrete patientkontakter:
a) Årsagen til kontakten, beskrivelse af patientens sygehistorie, nuværende tilstand samt oplysninger om aktuel behandling og status ved indlæggelse og udskrivning.
b) Observationer og undersøgelser samt resultatet heraf.
c) Rekvirerede undersøgelser og prøver samt resultatet heraf, herunder beskrivelser m.v. vedrørende biologiske præparater m.v., der danner grundlag for behandlingen, samt eventuelle røntgen- og laboratorieundersøgelser, som må antages at være af betydning for diagnose, behandling og prognose.
d) Diagnose eller sundhedsfagligt skøn om sygdommens art.
e) Indikation for undersøgelsen/behandlingen, og udførlig begrundelse, hvis Sundhedsstyrelsens vejledninger eller behandlingsstedets interne instrukser fraviges.
f) Planlagt og udført behandling, og hvilke materialer og lægemidler, der er anvendt.
g) Sundhedsfaglig pleje.
h) Indtrådte komplikationer og bivirkninger m.v., herunder fejl og forsømmelser i forbindelse med behandling m.v.
i) Ordination af lægemidler (navn, styrke, mængde, dosering og administrationsmåde, hyppighed eller de intervaller, hvormed de skal gives, eventuelle tidspunkter og behandlingsvarighed, og hvornår behandlingen skal seponeres/ophøre), herunder oplysning om navnet på den ordinerende læge, tandlæge eller jordemoder, og hvordan ordinationen er foretaget.
j) Henvisning til sygehus, klinik m.v. og viderehenvisning eller tilbagevisning samt i øvrigt tilkald af anden autoriseret sundhedsperson, samt årsagen, herunder undersøgelsesresultater, diagnoser og ordinerede og udførte behandlinger.
k) Rådgivning indhentet fra en anden autoriseret sundhedsperson, herunder dennes navn og titel, i forbindelse med behandling af patienten.
l) Overflyttelser til behandling, herunder oplysninger om, hvorfor patienten er blevet overflyttet, og patientens status ved overflytningen.
m) Indhold af udskrivningsbreve (epikriser), herunder hvem de er sendt til og hvornår.
n) Aftaler om og resultatet af kontrol og opfølgning.
o) Brug af vacciner og andre lignende biologiske produkter, herunder disses batchnumre.
p) Konkret undervisning eller rådgivning af patienten, herunder telefonisk rådgivning.
q) Video- og lydoptagelser m.v., indtil nødvendige oplysninger herfra er journalført.
3) Andet relevant materiale, behørigt dateret og identificeret, f. eks. :
a) Røntgenbilleder, kliniske fotos, herunder beskrivelser.
b) Andet diagnostisk billedmateriale. f.eks. CT- og MR-scanningsbilleder.
c) Fotografier.
d) Modeller.
e) Laboratorie- og prøvesvar.
f) Resultatet af særlige undersøgelser, f.eks. CTG, EKG og EEG.
g) Resultatet af scanninger.
h) Anæstesijournaler.
i) Observationsjournaler/skemaer.
j) Optegnelser om kliniske afprøvninger af lægemidler, der er en del af patientbehandlingen.
Stk. 3. Patientjournalen skal i øvrigt i fornødent omfang indeholde oplysninger om:
1) Navnet på patientens sundhedsfaglige kontaktperson.
2) Hvem der har foretaget behandling m.v., herunder varetaget delopgaver ved f.eks. operative indgreb.
3) Beslutninger truffet på (afdelings)konferencer, herunder hvem der er ansvarlig for et eventuelt besluttet undersøgelsesprogram og/eller behandling og eventuelle ordinationer samt for iværksættelsen heraf.
4) Plan eller aftale om videre opfølgning, herunder genoptræningsplaner.
5) Oplysninger om implantation af medicinsk udstyr (implantater). Det anvendte implantat skal kunne identificeres entydigt og specifikt ved angivelse af:
a) implantatets navn (herunder model).
b) størrelsen.
c) fabrikantens navn.
d) serienummer eller LOT efterfulgt af batchkode.
6) Indberetning til Sundhedsstyrelsen om bivirkninger ved lægemidler og hændelser med medicinsk udstyr.
7) Information til patienten om skader, som må antages at give ret til erstatning, og bistand med anmeldelse til Patientforsikringen.
Stk. 4. Udover de oplysninger, som fremgår af stk. 1-3, skal patientjournalen indeholde oplysninger, som lovgivningen i øvrigt pålægger de autoriserede sundhedspersoner.

….

§ 12. Det skal fremgå af patientjournalen hvilken mundtlig og eventuel skriftlig information, der er givet til patienten eller de pårørende eller en værge ved stedfortrædende samtykke til behandling, og hvad patienten/de pårørende/værgen på denne baggrund har tilkendegivet. Det samme gælder, når der er tale om indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger m.v.
Stk. 2. Det skal fremgå af patientjournalen, hvis patienten har tilkendegivet, at bestemte oplysninger ikke må videregives eller indhentes, eller at bestemte sundhedspersoner ikke må indhente eller videregive hele eller dele af patientjournalens oplysninger. I disse situationer skal det endvidere fremgå, hvilken information patienten har fået om eventuelle konsekvenser, når patientjournalens oplysninger ikke må videregives eller indhentes helt eller delvist.
Stk. 3. Patientjournalen skal indeholde oplysning om, hvis patienten har frabedt sig information helt eller delvist (retten til ikke at vide).
Stk. 4. Det skal fremgå af patientjournalen, når en anden sundhedsperson (navn og titel) har givet tilslutning til en behandling, jf. sundhedsloven § 18, stk. 2, og når Sundhedsstyrelsen har givet tilslutning til en behandling, jf. sundhedsloven § 18, stk. 4.

§ 13. Oplysninger i patientjournalen må ikke slettes eller gøres ulæselige.
Stk. 2. Er det nødvendigt at rette eller tilføje i patientjournalen, skal det ske på en sådan måde, at den oprindelige tekst bevares. Det skal fremgå, hvem der har foretaget rettelsen eller tilføjelsen og hvornår.
Stk. 3. I en elektronisk patientjournal skal den oprindelige version af de oplysninger, der er ændret ved at rette eller tilføje, fortsat være tilgængelig.

§ 14. Læger, tandlæger, kiropraktorer, jordemødre, kliniske diætister, kliniske tandteknikere og tandplejere skal opbevare deres patientjournaler i mindst 10 år (opbevaringsperioden), jf. dog stk. 5.
Stk. 2. Andre autoriserede sundhedspersoner end de af stk. 1 omfattede, skal opbevare deres patientjournaler i mindst 5 år (opbevaringsperioden), jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 3. Opbevaringsperioden løber fra den seneste optegnelse i patientjournalen.
Stk. 4. Opbevaringsperioden gælder, selv om patienten måtte være afgået ved døden.
Stk. 5. Patientjournaler af betydning for en klage-, tilsyns-, eller erstatningssag skal opbevares, så længe vedkommende sag verserer efter opbevaringsperiodens udløb.
Stk. 6. Hvis optegnelser foretaget af faggrupper omfattet af stk. 2, er en del af en fælles tværfaglig elektronisk patientjournal, der også omfatter faggrupper efter stk. 1, skal optegnelserne opbevares i mindst 10 år.
Stk. 7. Opbevaringsperioden gælder fortsat, selv om en autoriserede sundhedsperson er ophørt med at drive praksis, herunder fordi pågældende er død, er gået konkurs eller har overdraget sin praksis til en anden autoriseret sundhedsperson inden for samme faggruppe til fortsat drift, jf. dog § 15, stk. 2.
Stk. 8. For patientjournaler i offentlig virksomhed gælder endvidere arkivlovgivningen, der kan medføre en længere opbevaringspligt.

§ 15. Opbevaringsperioden gælder både for egentlige optegnelser i og øvrige dele af patientjournalen, der har betydning for behandling m.v., jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Røntgenbilleder og andet billeddiagnostisk materiale kan efter en sundhedsfaglig vurdering af, hvad der behandlingsmæssigt er behov for, tilintetgøres efter 5 år. Beskrivelser af billeddiagnostisk materiale skal dog altid opbevares i mindst 10 år.
Stk. 3. Modeller skal opbevares så længe, de er af betydning for behandlingen af patienten.

Bekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 558 af 29. maj 2018 og lov nr. 730 af 8. juni 2018:

§ 2, stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientklager i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.
…
§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.

§ 3, stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.