Ved relevant bentraume skal børn hurtigt henvises til røntgenundersøgelse

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge for hendes behandling af den 2. september 2017 hos Lægevagten i Region , da vagtlægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling af vagtlæge hos Lægevagten i Region , den 2. september 2017.

Klager har blandt andet anført, at ikke blev relevant undersøgt.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 2. september 2017 kl. 18.28 blev der taget kontakt til Lægevagten i Region , da , 6 år, var faldet af en gynge og nu ikke kunne støtte på benet. Det blev noteret, at det drejede sig om det højre skinneben, og at hendes mor havde oplyst, at hun ikke kunne få lov til at røre ved benet, uden at hun græd. Der blev ordineret en konsultation i Lægevagten.

Kl. 21.07 blev tilset af vagtlæge hos Lægevagten i Region . Vagtlægen noterede, at en objektiv undersøgelse viste, at hun kunne svinge med benene i hvile og vippe med fødderne. Vagtlægen noterede, at der ingen indirekte ømhed var ved en undersøgelse på en stol, men at hun ikke ville støtte fuldt på foden. Vagtlægen noterede videre, at hun var let hævet på en del af benet, og at der var diffus direkte ømhed. Vagtlægen oplyste, at de skulle henvende sig igen til en røntgenundersøgelse, hvis det ikke blev bedre.

Styrelsen kan oplyse, at der hos voksne skal et større traume til for at forårsage et skinnebensbrud, hvor mindre traumer hos børn kan forårsage et skinnebensbrud. Ved et brud på skinnebenet vil der typisk være smerter. Dels ved direkte tryk på benet og ved tryk i længderetningen. Der vil typisk også være hævelse. Nogen tid efter bruddet vil der hyppigt komme misfarvning som et tegn på, at der er en blodansamling. Ved større brud kan der forekomme fejlstilling og ustabilitet. Hvis en patient har været udsat for et traume, som er stort nok til at kunne have forårsaget et brud på benet, og hvis patienten ikke vil støtte på benet, skal der foretages en undersøgelse for at udelukke, at der et brud på en knogle. Ved undersøgelsen skal der spørges ind til, hvordan skaden er sket. Benet skal undersøges for hævelser og misfarvninger. Derefter skal benet undersøges for direkte og indirekte ømhed i knoglerne i underbenet og den øvre del af benet samt foden. Der skal på samme tid undersøges for bevægelighed i ankelled og knæ. Det vil ofte være nødvendigt at undersøge pulsforholdet i pulsårerne i foden samt følesansen i benet og foden. Såfremt disse undersøgelser udelukker et brud hos en voksen, kan patienten få råd om at se an, og henvende sig igen ved manglende bedring. Hos børn skal der altid foretages en røntgenundersøgelse, hvis barnet ikke vil støtte fuldt på foden, da dette er nok til at mistænke et brud.

Det er styrelsens vurdering, at vagtlæge burde have ordineret en røntgenundersøgelse af s fod, da hun ikke støttede fuldt på foden.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at vagtlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 2. september 2017 hos Lægevagten i Region .

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 990 af 18. august 2017 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17. En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.
Bekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:
§ 2, stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.
…
§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.
§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.