Ikke-kritik for videregivelse af personfølsomme oplysninger ved juridisk bistand

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere, at praktiserende læge har videregivet oplysninger til Fagorganisation om den 16. oktober 2017, da lægen ikke har overtrådt sundhedslovens § 40, jf. § 43, stk. 2, nr. 2.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At praktiserende læge den 16. oktober 2017 i strid med reglerne om tavshedspligt videregav fortrolige oplysninger om afdøde til Fagorganisation .

har hertil anført, at lægen i en e-mail den 16. oktober 2017 videregav tavshedspligtbelagte oplysninger om til sin faglige organisation.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

var i marts 2010, hvor hun var 42 år, blevet ramt af en blodprop i hjernen, som hun blev behandlet for med trombolyse. Kort tid efter kunne hun genoptage sit arbejde som klinikassistent, men hun fik efterfølgende kognitive vanskeligheder og tiltagende problemer med at fastholde kontakten til arbejdsmarkedet. Fra 2013 var hun sygemeldt på grund af depression og angstsymptomer samt tiltagende undgåelsesadfærd, som hun uden eller med beskeden effekt blev forsøgt behandlet for med forskellige former for antidepressiv medicin samt i flere forløb hos psykologer. Fra 2016 og frem var hun med god effekt i behandling hos en certificeret psykoterapeut. I april 2017 var hun fortsat under afklaring i forhold til sin erhvervsevne, og der blev i den forbindelse ved et hjemmebesøg fra afdeling , Sygehus 1, udarbejdet en psykiatrisk speciallægeerklæring, hvori hun blev diagnosticeret med blandet angstlidelse med agorafobisk og socialfobisk angst samt følger efter blodprop i hjernen. Afdeling fandt desuden, at efter eget ønske burde fritages for yderligere behandlingstilbud, så længe den aktuelle psykoterapi pågik, men at prognosen i forhold til tilbagevenden til ordinær beskæftigelse var dårlig, samt at hendes funktionsniveau var meget nedsat.

Den 12. juli 2017 blev indbragt på Sygehus 2, hvor hun blev erklæret død ved ankomsten.

Den 22. oktober 2017 klagede til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn over, at praktiserende læge i en e-mail af 16. oktober 2017 i strid med reglerne om tavshedspligt havde videregivet fortrolige oplysninger om til Fagorganisation .

Hændelsesforløb

Den 15. august 2017 søgte telefonisk Klinik om indsigt vedrørende sin afdøde datter . Læge forstod henvendelsen som en anmodning om oplysninger om årsagen til s død og forklarede, at han ikke kunne give sådanne oplysninger.

Den 22. august 2017 søgte skriftligt Klinik om fuldstændig aktindsigt efter sundhedslovens § 45 i s journal i perioden fra marts 2010 og til hendes død. Læge noterede, at sagen blev konfereret med en jurist i Fagorganisation , som fik tilsendt en kopi af aktindsigtsanmodningen.

Disciplinærnævnet har bemærket, at den juridiske konsulent, der i Fagorganisation varetog rådgivningen af læge i den konkrete sag, er selvstændigt virkende advokat. Den juridiske rådgivning til lægen blev dog som nævnt ydet på vegne af Fagorganisation .

Den 23. august 2017 blev det noteret, at Fagorganisation s jurist sagde god for, at journalen kunne udleveres. En kopi af journalen, som omfattede 42 sider, blev samme dag sendt til .

Den 7. september 2017 skrev s søn og s bror, , der underskrev sig som specialist i almen medicin og samfundsmedicin, til læge . Under henvisning til klinikkens tidligere udvekslinger med søgte aktindsigt i s journal. Han bad om, at aktindsigten skulle omfatte den fuldstændige journal, og at den manglende dokumentation blev udleveret, hvilket ville sige laboratoriesvar, lægemiddelordinationer, sygemeldinger etc.

rykkede efterfølgende for fuldstændig aktindsigt såvel den 5. som den 12. oktober 2017. Læge svarede begge gange, at alt relevant materiale var fremsendt.

Den 15. oktober 2017 skrev til læge , at ønsket om aktindsigt i s journal var udsprunget af et ønske af afklaring i forhold til hendes alt for tidlige død. Udgangspunktet havde ikke været at lægge skyld på andre eller søge efter fejl. Af henvendelsen fremgik videre, at som lægekollega undrede sig over, at hans fars initiale henvendelse om aktindsigt var blevet afvist mundtligt, samt at man efterfølgende havde udleveret en censureret journal, hvor væsentlige dele var fjernet. Endvidere fremgik det, at lægeklinikken i medfør af sundhedslovens § 45 havde pligt til at udlevere den fuldstændige journal. Afslutningsvist blev det oplyst, at såfremt de fuldstændige journaloplysninger ikke var modtaget af hans far, , inden den 20. oktober 2017, ville klinikkens behandling af samt håndteringen af spørgsmålet om udlevering af journaloplysninger blive indklaget til tilsynsmyndigheden.

Den 16. oktober 2017 svarede læge i en fælles e-mail til og , at sundhedslovens § 45 var opfyldt, og at han fandt, at påstanden om, at det fremsendte journalmateriale skulle være censureret, samt kravet om fremsendelse af irrelevante data om var krænkende og ubeføjet. Han oplyste, at han derfor havde fremsendt kopi af skrivelsen til Fagorganisation , ligesom han anmodede om, at eventuelle fremtidige henvendelser skulle foregå ad officielle kanaler.

Det fremgår videre af læge s e-mail af 16. oktober 2017, at s sidste fremmødekontakt med klinikken var den 30. juni 2016, og at hendes sidste telefoniske kontakt med klinikken var den 12. august 2016. Klinikken havde efterfølgende fået orienteringer og anmodninger fra jobcentret og fra den centrale visitation om, at var udeblevet fra aftalte møder. Den 11. juli 2017 holdt klinikken sommerferielukket, men blev efterfølgende af en vikarpraksis orienteret om, at havde ringet og klaget over forkølelse og søvnløshed og fået recept på hoste- og sovemedicin. Den 12. juli 2017 fik klinikken meddelelse om, at var indbragt på Sygehus 2, hvor hun blev erklæret død ved ankomsten.

E-mailen er sendt til og . Som cc er indsat mailadresse til Fagorganisation .

Den 17. oktober 2017 skrev i en e-mail til læge , at han og hans far mente, at anmodningen om aktindsigt ikke var fyldestgørende efterkommet, og at lægen havde brudt sin tavshedspligt ved at videreformidle helbredsoplysninger om til Fagorganisation , som ikke var part i sagen.

Den 18. oktober 2017 skrev læge i en e-mail til , at han havde konfereret sagen og korrespondancen med Fagorganisation , der havde henvist ham til Fagorganisation s generelle rådgivning om reglerne om pårørendes adgang til aktindsigt i afdøde patienters journal, som lægen mente at have overholdt. Læge havde desuden - på grund af de gentagne forespørgsler og tonen deri - set sig nødsaget til at søge rådgivning i sin faglige organisation, og han havde derfor også været nødt til at orientere Fagorganisation helt overordnet om sagens indhold.Det fremgår af en udtalelse til sagen fra læge , at han henholder sig til, at han allerede den 22. august 2017 rådførte sig med Fagorganisation om sagen, forud for at han fremsendte kopi af journal mv. til , og at Fagorganisation således var part i sagen som hans rådgiver.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Disciplinærnævnet kan oplyse, at helbredsoplysninger m.v. om afdøde patienter som udgangspunkt er omfattet af sundhedspersonens tavshedspligt efter sundhedslovens § 40, hvoraf det fremgår, at en læge skal iagttage tavshed om, hvad han under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.

En læge kan derfor som udgangspunkt heller ikke efter patientens død videregive fortrolige oplysninger om patienten uden derved at overtræde tavshedspligten.

Videre kan disciplinærnævnet oplyse, at helbredsforhold skal forstås som oplysninger om en patients tidligere, nuværende og fremtidige fysiske og psykiske tilstand, herunder om en persons kontakt med sundhedsvæsenet. Det fremgår af vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.

Disciplinærnævnet kan endeligt oplyse, at det er en forudsætning, for at en oplysning er omfattet af sundhedslovens regler om tavshedspligt, at oplysningen på grund af sin karakter er fortrolig. Derudover skal oplysningen være fortrolig i den forstand, at modtageren ikke allerede kender til den.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge s e-mail af 16. oktober 2017, som blev videregivet til Fagorganisation i kopi, indeholdt fortrolige oplysninger om , der som udgangspunkt var omfattet af den indklagede læges tavshedspligt. Nævnet har herved lagt vægt på, at oplysningerne blandt andet vedrørte information om tidspunktet for s seneste kontakter med Klinik , orienteringer og anmodninger fra jobcentret og den centrale visitation om udeblivelse fra aftalte møder, om hendes kontakt med en vikarpraksis, hvor hun havde klaget over forkølelse og søvnløshed samt ordination af medicin i den anledning, samt om at hun den 12. juli 2017 var blevet indbragt på Sygehus 2, hvor hun var død ved ankomsten.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at en læge i henhold til sundhedslovens § 43, stk. 2, under visse betingelser uden patientens samtykke kan videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer. Således fremgår det af § 43, stk. 2, nr. 2, at der kan videregives oplysninger, når det er nødvendigt for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.

Reglen er en såkaldt ”værdispringsregel”, hvilket indebærer, at de hensyn, der taler for videregivelse klart skal overstige hensynet til en patients ønske om fortrolighed. Det følger af ovennævnte vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at en læge, som er i tvivl om juridiske spørgsmål - eksempelvis om omfanget af tavshedspligten eller retten til aktindsigt - har ret til at søge juridisk rådgivning til afklaring heraf, og herunder i et vist omfang kan have ret til at videregive oplysninger i forbindelse med indhentning af rådgivning. Det følger efter disciplinærnævnets opfattelse af den ovenfor omtalte værdispringsregel i sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge på baggrund af de af de pårørende fremsatte anmodninger om aktindsigt var berettiget til at indhente juridisk rådgivning i sin faglige organisation og herunder i et vist omfang havde ret til at videregive oplysninger i forbindelse hermed. Disciplinærnævnet finder herved anledning til at bemærke, at der ikke er klaget over videregivelse af de oplysninger om , der fremgår af s anmodning om aktindsigt i e-mail af 22. august 2017.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at der ikke er grundlag for at kritisere, at læge den 16. oktober 2017 videregav oplysninger til Fagorganisation om s seneste kontakter med Klinik samt om, at hun den 12. juli 2017 var blevet indbragt på Sygehus 2. Disciplinærnævnet har herved lagt til grund, at Fagorganisation i forvejen måtte formodes at være bekendt med disse oplysninger i kraft af sin rådgivning af læge i spørgsmålet om familiens ret til aktindsigt, idet de pågældende oplysninger om seneste kontakt til lægepraksis og dødstidspunktet er af relevans for vurderingen efter sundhedslovens § 45 om videregivelse af helbredsoplysninger til pårørende vedrørende afdøde patienter. Disse oplysninger var derfor ikke længere tavshedspligtbelagte i forhold til Fagorganisation .

Det er endvidere disciplinærnævnets vurdering, at der ikke er grundlag for at kritisere, at læge videregav oplysninger om s kontakt med jobcentret og den centrale visitation, herunder om hendes udeblivelse fra aftalte møder, samt om hendes kontakt med en vikarpraksis, hvor hun havde klaget over forkølelse og søvnløshed, herunder ordination af medicin i den anledning.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at disse oplysninger om ikke var af særlig følsom karakter. Disciplinærnævnet har desuden lagt vægt på den af de pårørende fremsatte kritik af læge , der efter nævnets vurdering havde en sådan karakter, at lægens interesse i på en fri og formløs måde at kunne udveksle oplysninger om sagen med sin faglige organisation – og herunder orientere Fagorganisation om sagens forløb - klart oversteg s krav på fortrolighed. Endeligt har disciplinærnævnet lagt vægt på, at den juridiske konsulent, der i Fagorganisation varetog rådgivningen af læge , var advokat af profession og således allerede i kraft af sin stilling pålagt tavshedspligt.

Den omstændighed, at den pågældende juridiske konsulent i Fagorganisation rådgav læge på vegne af den faglige organisation – og således ikke umiddelbart i sin egenskab af advokat - kan efter nævnets opfattelse ikke føre til et andet resultat.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at læge ikke handlede i strid med sundhedsloven ved sin videregivelse af oplysninger om til Fagorganisation den 16. oktober 2017.

ooo00ooo

Kommentarer fra af 23. januar 2018 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven, som ændret ved lov nr. 430 af 3. maj 2017:

§ 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i denne lov.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for studerende, der som led i en sundhedsvidenskabelig eller sundhedsfaglig uddannelse deltager i behandlingen af en patient uden at være medhjælp.
Stk. 3. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter §§ 41-46 er tillagt beføjelser efter de enkelte bestemmelser, påhviler det overordnede ansvar for, at oplysninger videregives eller indhentes i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed.

§ 43. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til sundhedspersoner, myndigheder, organisationer, private personer m.fl.
Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når
1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling,
2) videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre,
3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver,
4) videregivelsen sker til et myndighedsgodkendt akkrediteringsorgan og er nødvendig med henblik på dokumentation af arbejdsgange til brug for akkreditering eller
5) videregivelsen sker til brug for opfølgning på en utilsigtet hændelse i regionen, kommunen eller et privat sygehus.
Stk. 3. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget.
Stk. 4. Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed, medmindre orientering kan udelades efter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller private interesser svarende til dem, der beskyttes i denne lovgivning.

§ 44. Samtykke efter § 43, stk. 1, skal være skriftligt. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Samtykket skal indføres i patientjournalen.
stk. 2. Samtykke efter stk. 1 bortfalder senest 1 år efter, at det er givet.
Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte samtykke.

Bekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 2, stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.
…
§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.
§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.