Kritik for manglende undersøgelse inden henvisning for nakkesmerter

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge for hendes behandling af den 10. november 2015 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge , i hendes klinik, den 10. november 2015.

har blandt andet anført, at lægen ikke undersøgte hende, og at hun ikke modtog behandling for de smerter, som hun havde i nakken og skulderen, men at lægen alene henviste hende til selv at slå øvelser op på internettet.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 10. november 2015 blev , 24 år, tilset af praktiserende læge i hendes klinik, idet havde haft smerter i venstre skulder og overarm. oplyste, at hun sad ved en computer hele dagen. Læge vejledte hende derfor omkring træningsøvelser og arbejdsstillinger, hvorefter det blev aftalt, at skulle henvende sig igen, hvis generne fortsatte.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at de fleste tilfælde af skuldersmerter skyldes overbelastning eller fejlbelastning. Ved en objektiv undersøgelse af smerterne, bør der almindeligvis undersøges for lokaliseret ømhed, ligesom der bør udføres forskellige aktive og passive bevægelser for at vurdere, om bestemte belastninger eller bevægelser udløser smerte, eller om muskulaturen er svækket. En efterfølgende behandling vil ofte indebære henvisning til fysioterapi.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at praktiserende læge , på baggrund af de symptomer som frembød ved konsultationen, ikke foretog en tilstrækkelig og relevant undersøgelse og behandling af , idet der ikke blev lavet en relevant undersøgelse forud for anbefalingen af behandling, ligesom der ikke blev givet en fyldestgørende behandlingsanvisning.

Disciplinærnævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke er nogen beskrivelse af aktuelle gener eller af en objektiv undersøgelse af .

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i sin klinik den 10. november 2015.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 990 af 18. august 2017 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17. En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 2, stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.
…
§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.
§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.