Forveksling af familiemedlemmer

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere, at praktiserende læge har videregivet oplysninger om til hendes søster den 29. maj 2015, da lægen har overtrådt sundhedslovens § 40.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At praktiserende læge i Lægehus uden samtykke og i strid med reglerne om tavshedspligt har videregivet oplysninger om til hendes søster den 29. maj 2015.

har anført, at oplysningen om at hun var gravid blev givet til hendes søster.

BEGRUNDELSE

Den 29. maj 2015 var s søster til konsultation hos praktiserende læge .

Det fremgår af både klagen og praktiserende læge s udtalelse til sagen, at lægen i den forbindelse oplyste s søster, at var gravid.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det følger af sundhedslovens § 40, at en læge skal iagttage tavshed om, hvad han under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.

Det fremgår af vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at helbredsforhold skal forstås som oplysninger om en patients tidligere, nuværende og fremtidige fysiske og psykiske tilstand, herunder om en persons kontakt med sundhedsvæsenet, for eksempel at en person har været indlagt til behandling eller er indlagt samt oplysninger om medicinmisbrug og misbrug af narkotika, alkohol og lignende.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at oplysningen om, at var gravid, utvivlsomt er omfattet af kategorien ”helbredsforhold”, og dermed som udgangspunkt betragtes som en fortrolig oplysning i sundhedslovens forstand.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at fortrolige oplysninger for det første skal være fortrolige på grund af deres karakter, og for det andet skal oplysningerne være fortrolige i den forstand, at modtageren ikke allerede kender til dem.

Det er således nævnets opfattelse, at en oplysning, der ellers er fortrolig i sundhedslovens forstand, ophører med at være tavshedsbelagt, hvis modtageren af oplysningen allerede er bekendt med den pågældende oplysning.

Det er videre disciplinærnævnets opfattelse, at videregivelse af en for modtageren allerede kendt oplysning også kan udgøre et brud på tavshedspligten, hvis ikke afgiveren af oplysningen er bekendt med, at modtageren har denne viden eller hvis ikke der er tale om en oplysning, der er bredt kendt, eksempelvis gennem pressen.

har anført, at hendes familie godt vidste, at hun var gravid, men at der er sket et brud på tavshedspligten.

Praktiserende læge har i bemærkningerne til klagen anført, at han ikke mener juridisk set at have videregivet fortrolige oplysninger, da søsteren var vidende om s graviditet, som på dette tidspunkt var i uge 36.

Det er imidlertid disciplinærnævnets opfattelse, at praktiserende læge på videregivelsestidspunktet ikke med sikkerhed vidste, at havde oplyst sin søster om graviditeten, uanset at var i 36. graviditetsuge.

Disciplinærnævnet har partshørt praktiserende læge over denne bevisafvejning, men har ikke modtaget bemærkninger hertil. Lægen har således ikke bestridt, at han ikke med sikkerhed vidste, at havde oplyst sin søster om graviditeten.

Disciplinærnævnet har derfor lagt til grund, at praktiserende læge på videregivelsestidspunktet ikke vidste, at s søster kendte til hendes graviditet. Oplysningen om s graviditet skulle således håndteres overfor hendes søster, som var den fortrolig.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at en læge i henhold til sundhedslovens § 43, stk. 1, kan videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af sundhedslovens § 44, stk. 1.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at utvivlsomt ikke havde givet sit samtykke til videregivelsen af oplysningen til hendes søster, da der ingen oplysninger fremgår af sagen herom.

Disciplinærnævnet kan yderligere oplyse at det fremgår af sundhedslovens § 43, stk. 2, at videregivelse kan ske uden patientens samtykke, når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling, når videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre eller når videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver.

Det er imidlertid disciplinærnævnets vurdering, at ingen af disse betingelser er opfyldt i relation til praktiserende læge s videregivelse af oplysningerne om den 29. maj 2015.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at praktiserende læge har handlet i strid med sundhedsloven ved sin videregivelse af oplysninger om til hendes søster den 29. maj 2015.

ooo00ooo

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven:

§ 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for studerende, der som led i en sundhedsvidenskabelig eller sundhedsfaglig uddannelse deltager i behandlingen af en patient uden at være medhjælp.
Stk. 3. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter §§ 41-46 er tillagt beføjelser efter de enkelte bestemmelser, påhviler det overordnede ansvar for, at oplysninger videregives eller indhentes i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed.

§ 43. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til sundhedspersoner, myndigheder, organisationer, private personer m.fl.
Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når
1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling,
2) videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre eller
3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver.
Stk. 3. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget.
Stk. 4. Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed, medmindre orientering kan udelades efter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller private interesser svarende til dem, der beskyttes i denne lovgivning.

§ 44. Samtykke efter § 43, stk. 1, skal være skriftligt. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Samtykket skal indføres i patientjournalen.
stk. 2. Samtykke efter stk. 1 bortfalder senest 1 år efter, at det er givet.
Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte samtykke.

Bekendtgørelse nr. 84 af 17. januar 2017 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 2, stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.
…
§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.
§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.