To sidestillede operatører kritik for operation

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge 1 for hans behandling af den 6. juni 2016 på afdeling 1, Sygehus , da overlægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere afdelingslæge 1 for hans behandling af den 6. juni 2016 på afdeling 1, Sygehus , da afdelingslægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere de øvrige læger, som var involverede i behandlingen af i perioden fra den 17. maj til den 9. juni 2016, på Sygehus , da lægerne ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på Sygehus , i perioden fra den 17. maj til den 9. juni 2016.

har i sin klage anført, at der ikke blev reageret på relevant og tilstrækkelig vis på hans symptomer og smerter, ligesom der blev fjernet for meget af hans tarm ved tre operationer.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

var tidligere blevet opereret for tarmslyng flere gange.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Behandlingen i perioden fra den 17. til den 24. maj 2016

Den 17. maj 2016 kl. 18.51 blev 42-årige indlagt på afdeling 2, Sygehus , idet han havde tiltagende stærke mavesmerter, som kom turevis. Ved indlæggelsen blev han set af en reservelæge, og det blev vurderet, at han var akut medtaget, forpint og med feber. Maven var udspilet og var diffus øm. Det blev vurderet, at der muligvis var tale om tarmslyng med infektion, og der blev derfor bestilt prøver for dette, ligesom han blev opstartet i smertestillende behandling med Morfin, som kunne anvendes efter behov.

Senere samme aften kl. 22.29 blev tilset i afdelingen igen. Her blev han tilset af overlæge 2. Aktuelt havde han et blodtryk på 180/97, og en temperatur på 39 grader. Det blev noteret, at han siden indlæggelsen havde fået foretaget en CT-skanning af maven, og at denne ikke havde vist tegn på tarmslyng, men at der var tegn på en let udvidet midterste del af tyndtarmen og sten ved nyrerne. Herefter blev det vurderet, at der var indikation for en undersøgelse af tyndtarmspassagen, og denne blev bestilt. Der blev ligeledes bestilt en røntgen af overkroppen, ligesom behandlingen med smertestillende og antibiotika skulle opretholdes på grund af mavesmerterne og feberen.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at overlæge 2 foretog en relevant og tilstrækkelig vurdering og undersøgelse af den 17. maj 2016, idet han bestilte en undersøgelse af tyndtarmspassagen og en røntgenundersøgelse af overkroppen, ligesom han fastholdt medicineringen med smertestillende medicin.

Den 18. maj 2016 var blevet overflyttet til afdeling 1, Sygehus , og blev her tilset af afdelingslæge 2. Her blev det af afdelingslægen noteret, at fortsat ikke havde haft gang i maven siden ankomsten, og at han fortsat klagede over konstante mavesmerter med turevise forværringer. Der var blevet foretaget en undersøgelse for tyndtarmspassage med kontrast, og der var ikke mistanke til tarmslyng. Han havde aktuelt en temperatur på 38,3 grader. Det blev af afdelingslægen besluttet, at behandlingen med antibiotika skulle fortsætte, og der blev herefter ordineret antibiotika i form af Metronidazol som tablet. Herudover skulle der foretages nye målinger af væske- og infektionstal den følgende dag.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant, at afdelingslæge 2 den 18. maj 2016 vurderede, at der skulle foretages en undersøgelse for tyndtarmspassage med kontrast, ligesom det var relevant, at afdelingslægen vurderede, at behandlingen med antibiotika skulle fortsætte, og nye målinger af væske- og infektionstal skulle foretages den følgende dag.

Den 19. maj 2016 blev tilset i afdelingen igen. Her blev han tilset af 1. reservelæge 1. Her blev det noteret, at han aktuelt ikke havde feber, men at hans infektionstal var steget fra 22 til 84. Maven blev undersøgt af 1. reservelægen, og det blev observeret, at han var øm i venstre side, men ikke i højre. Tarmlydene var noget klingende og blev tolket som tarmslyng, men at dette tidligere var blevet afvist ved en CT-skanning. 1. reservelægen vurderede herefter, at der skulle foretages nye blodprøver den følgende dag, og at han ikke aktuelt var klar til udskrivelse.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det på baggrund af fundene ved undersøgelsen den 19. maj 2016 var relevant, at 1. reservelæge 1 vurderede, at ikke var klar til udskrivelse, og at der skulle foretages nye blodprøver.

Den 20. maj 2016 blev tilset af en reservelæge. Her blev det noteret, at stadig ikke havde haft regulær afføring, men dog havde haft luftafgang. Det blev vurderet, at der aktuelt var næsten almindelige tarmlyde, og det blev videre af reservelægen vurderet, at der ikke aktuelt var noget behandlingstilbud, og at det ville blive afventet, at der kom gang i maven. Det blev videre oplyst, at der var mulighed for eventuel operation ved manglende fremgang.

Den 21. maj 2016 blev det af en reservelæge noteret, at der fortsat ikke havde været afføring, og følte, at det begyndte at spile opad i maven igen. Der blev foretaget en objektiv undersøgelse af maven, og det blev af sygehuslægen vurderet, at den var lidt opdrevet med sparsomme normale tarmlyde. Det blev besluttet at stoppe antibiotikabehandlingen, da infektionstallene var normale og bloddyrkningen havde været negativ. Herefter blev der bestilt en ny oversigt af maven for at se, om der fortsat var tilbageholdt kontrast i maven. Resultatet viste, at der ikke var tilbageholdt kontrast. Reservelægen besluttede herefter, at skulle forsøges medicineret med Emperal 10 mg gange 3.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at Emperal er et mave- og tarmmiddel, som anvendes til blandt andet forebyggelse eller behandling af kvalme. Emperal virker ligeledes fremmende på tømningen af mavesækken og øger tarmens funktion.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant, at reservelægen den 20. maj 2016 indtog en afventende holdning for at se, om der kom gang i maven, idet der var naturlige tarmlyde. Det var ligeledes relevant, at reservelægen den 21. maj 2016 vurderede, at antibiotikabehandlingen skulle indstilles, idet der var normale infektionstal og en negativ bloddyrkning.

Den 22. maj 2016 blev tilset af en reservelæge. Her blev det noteret, at der ikke havde været effekt af Emperal-behandlingen, og at der fortsat ikke var afføring. Han havde aktuelt ikke feber, men der var direkte smerter ved tryk på hele maven med let klingende tarmlyde. Det blev vurderet, at behandlingen skulle fortsætte, og der skulle bestilles nye infektionstal. Ved forværring skulle der ligeledes foretages en ny oversigt af maveregionen. Den fortsatte behandling blev konfereret med overlæge 1.

Den 23. maj 2016 blev tilset af en reservelæge. Her blev det af reservelægen noteret, at endnu ikke havde haft afføring. Der var ligeledes en smule diffuse mavesmerter, men der blev registreret normale tarmlyde. Det blev vurderet, at mobiliseringen og den konservative behandling skulle fortsætte, og ved forværring af mavesmerterne skulle der foretages en ny oversigt af maven.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant, at reservelægen vurderede, at den konservative behandling og mobiliseringen skulle fortsætte, idet der blev registreret normale tarmlyde ved konsultationen. Det var ligeledes relevant at vurdere, at der i tilfælde af forværring af mavesmerterne skulle foretages en ny oversigt af maven.

Den 24. maj 2016 blev tilset i afdelingen af afdelingslæge 2. Her blev det af afdelingslægen noteret, at fortsat ikke havde haft afføring og stadig havde mange smerter. Han var blevet holdt fastende siden midnat med henblik på eventuel operation den aktuelle dag. Afdelingslægen noterede, at det på en morgenkonference var blevet vurderet, at der skulle foretages en eksplorativ laparoskopi for at vurdere tarmslyngstilstanden, idet der på et oversigtsbillede var blev set en let afløbshindring. Afdelingslægen noterede herefter, at blev skrevet op til operationen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at en laparoskopisk operation er en kikkertundersøgelse af bughulen, og at operationen foretages som en lukket operation.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at patienter, som tidligere er blevet opereret kan have betydelige sammenvoksninger, og at disse sammenvoksninger kan medføre ubehag.

Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse, at en laparoskopisk operation kan afhjælpe symptomer i form af mavesmerter, manglende afføring og afløbshindring, men at resultatet af operationen afhænger af, om sammenvoksningerne er årsagen til disse symptomer.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant, at afdelingslæge 2 den 24. maj 2016 skrev op til en operation, idet der var mistanke om afløbshindring i tarmen, ligesom der fortsat var mavesmerter og manglende afføring.

Senere på dagen blev tilset af overlæge 3 hvor det blev noteret, at der ikke var indikation for en laparoskopisk operation grundet store risici for tarmperforation. Der var fortsat indikation for at udføre en operation, men denne skulle foretages ved en åben operation i form af en laparatomi, og accepterede dette.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at en laparotomi er en operation som foretages gennem en åbning i bugvæggen, og modsat en laparoskopi er der her tale om en åben operation.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant, at overlæge 3 vurderede, at operationen skulle foretages som en laparotomi, idet det efter en fornyet gennemgang blev vurderet, at der var stor risiko for tarmperforation ved en laparoskopi.

Operationen den 24. maj 2016

Den 24. maj 2016 kl. 23.56 fik foretaget operationen af reservelæge 1 på afdeling 1, Sygehus . Under operationen løsnede sygehuslægen tarmene fra sammenvoksningerne mod bugvæggen, og frilagde herefter tarmen. Sygehuslægen beskrev ved indgrebet ligeledes, at der var sammenfald af tyndtarm bagtil, men udspiling mod midten. Herefter blev operationssåret lukket med agraffer. Det blev af reservelægen noteret, at efterfølgende skulle indtage flydende kost efter evne, og at der var en risiko for ruptur, da bindevævet var lukket under moderat stramning. Såfremt dette skete, kunne der overvejes indsyning af en biologisk strimmel. Det blev videre noteret, at agrafferne i såret skulle blive siddende i 12-14 dage.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at operationen den 24. maj 2016 blev udført i henhold til gældende standard, og det var således relevant at løsne tarmene fra sammenvoksningerne mod bugvæggen, ligesom det var relevant at frilægge tarmen.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at reservelæge 1 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af , på afdeling 1, Sygehus , den 24. maj 2016.

Behandlingen i perioden fra den 25. maj til den 6. juni 2016

Den 25. maj 2016 blev tilset i afdelingen af 1. reservelæge 1. Det blev noteret, at han havde fået fjernet en del af bindevævsfolden, men at der ikke var lavet en beskæring. Aktuelt havde han det rimelig godt og ingen kvalme. havde haft smerter, men disse var blevet behandlet efter behov, men det blev vurderet, at der skulle ordineres fast smertestillende i form af paracetamol 1 g fire gange dagligt. 1. reservelægen foretog en undersøgelse af maven, som blev vurderet til at være blød og ikke specielt øm. Der blev hørt tarmlyde, men et lavere antal end normalt.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at 1. reservelæge 1 foretog en relevant undersøgelse af den 19. maj og 25. maj 2016, idet 1. reservelægen foretog en objektiv undersøgelse af s mave, ligesom han iværksatte smertestillende i form af paracetamol 1 g fire gange dagligt, da havde smerter efter operationen.

Det er endelig disciplinærnævnets vurdering, at ikke frembød symptomer, som indikerede, at 1. reservelægen burde have været igangsat yderligere behandling eller undersøgelser ved kontakterne.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at 1. reservelæge 1 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af på afdeling 1, Sygehus , den 19. og 25. maj 2016.

Den 25. maj 2016 blev senere på dagen tilset af 1. reservelæge 2. Her blev det oplyst, at klagede over smerter, og det blev vurderet, at der skulle ordineres smertestillende i form af Ibuprofen 600 mg og Morfin 10 mg.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant, at 1. reservelæge 2 ordinerede smertestillende til , idet han fortsat var smerteplaget.

Den 26. maj 2016 kl. 14.20 blev tilset i afdelingen igen. Han blev tilset af en afdelingslæge, der noterede, at havde det godt, men at han klagede over lidt mavesmerter. Det blev vurderet, at dette kunne være på grund af, at der var begyndende gang i maven. Det blev oplyst, at smertebehandlingen med Morfin ikke hjalp så meget, og at han var svimmel. Det blev derfor vurderet, at smertebehandlingen skulle skiftes til Oxycodone tablet 5 mg. Ved en undersøgelse af maven blev der registreret begyndende tarmlyde. Afdelingslægen tog en måling af s infektionstal, som viste en stigning til 33. Det blev herefter af afdelingslægen vurderet, at der skulle foretages en ny prøve af væske- og infektionstal den følgende dag.

Kl. 17.53 blev tilset af afdelingslægen igen. Her blev det af afdelingslægen noteret, at infektionstallet var steget til 63, og at han havde mavesmerter og følte, at maven var meget udspilet, ligesom han havde kvalme. Maven blev undersøgt af afdelingslægen, og det blev vurderet, at der var en diffus ømhed, men næsten naturlige tarmlyde. Det blev ligeledes vurderet, at den smertestillende behandling skulle fortsætte.

Kl. 20.21 blev tilset af afdelingslægen på ny grundet mavesmerter. Her blev det besluttet, at der skulle foretages en blæreskanning, og at han skulle have et afførende middel i form af Klyx. Herudover skulle han smertebehandles med Oxynorm og Pinex.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at afdelingslægen foretog en relevant og tilstrækkelig undersøgelse af , idet afdelingslægen foretog flere undersøgelser af s mave, ligesom der blev foretaget målinger af infektionstallet. Det var ligeledes relevant, at afdelingslægen vurderede, at der skulle foretages en blæreskanning og øges i smertebehandling.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at ikke frembød symptomer, som indikerede, at afdelingslægen skulle igangsætte yderligere behandling end det allerede igangsatte.

Den 27. maj 2016 blev tilset af en reservelæge, der noterede, at han fortsat ikke havde haft afføring, ligesom han ikke havde haft luftafgang. Der var fortsat kolikagtige smerter og generel ømhed i maven. Det blev videre oplyst, at han havde haft en brændende smerte øverst i maven, og at han havde fået Ipren til smertedækning af dette. Det blev af reservelægen vurderet, at Ipren skulle erstattes med Pantoprazol 40 mg. Reservelægen noterede herefter, at s infektionstal var fint faldende, og at dette skulle kontrolleres på ny den følgende dag.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at reservelægen foretog en relevant og tilstrækkelig behandling af , idet reservelægen på baggrund af mavesmerterne ordinerede Pantoprazol 40 mg og kontrollerede hans infektionstal.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at ikke frembød yderligere behandlingskrævende symptomer ved konsultationen den 27. maj 2016.

Den 28. maj 2016 blev tilset af reservelæge 2 i afdelingen. Ved tilsynet blev det noteret, at der fortsat var stærke mavesmerter, og at han endnu ikke havde haft afføring. Det blev noteret, at der var et stigende infektionstal på 110. Reservelægen bestilte herefter en CT-skanning med kontrast.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant, at reservelæge 2 bestilte en CT-skanning med kontrast, idet frembød symptomer i form af stærke mavesmerter, stigende infektionstal og manglende afføring.

Senere på dagen blev tilset af en 1. reservelæge. Her frembød han smerter i såret, og der var en udfyldning omkring navlen. CT-skanningen havde påvist en stor ansamling ved operationssåret, og agrafferne blev derfor fjernet og udfyldningen tømt og skyllet. Herefter blev der af 1. reservelægen anlagt Aquacel.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at 1. reservelægen på baggrund af resultatet af CT-skanningen reagerede på relevant og tilstrækkelig vis, idet der blev fjernet agraffer og udfyldningen efterfølgende blev tømt og skyllet, hvorefter der blev anlagt Aquacel.

Den 30. maj 2016 blev tilset af afdelingslæge 2. Her blev det oplyst, at han havde det rigtig dårligt, og endnu ikke havde haft gang i maven. Han oplyste, at han ikke havde været tilstrækkeligt smertedækket på behandlingen, og det blev derfor vurderet, at der skulle ske en fast øgning i smertestillende til Oxycodon 15 mg. Det blev videre vurderet, at der skulle foretages en gensyning af det sår han havde fået skyllet, og han blev herefter skrevet op til sårrevision.

Senere på dagen udførte en reservelæge sårrevisionen. Her blev der lagt Aquacel og et sterilt plaster. Det blev vurderet, at der kunne foretages sårskift to dage senere med eventuel gensyning. Såfremt der ikke kom gang i maven, skulle der bestilles en CT-skanning.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at reservelægen foretog en relevant og tilstrækkelig behandling af , idet der blev foretaget sårrevision med anlæggelse af Aquacel og sterilt plaster. Det var videre relevant at vurdere, at der kunne bestilles en CT-skanning ved manglende igangsættelse i maven.

Den 31. maj 2016 blev tilset af reservelæge 2 til forbindingsskift. Her blev det oplyst, at havde ondt, men at han var tilstrækkeligt smertedækket. Aktuelt var hans infektionstal på 178, men han havde ikke feber. Det blev vurderet, at der ikke var godt nok gang i maven, og der blev derfor bestilt en CT-skanning af denne. Herefter skulle den smertestillende behandling fortsætte.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant, at reservelæge 2 den 31. maj 2016 vurderede, at der skulle bestilles en CT-skanning af maven, idet der fortsat ikke var godt nok gang i maven. Det var ligeledes relevant at vurdere, at den smertestillende behandling skulle fortsætte.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at ikke frembød symptomer som gjorde, at reservelæge 2 burde have igangsat yderligere behandling ved konsultationerne den 28. og 30. maj 2016, end det allerede igangsatte.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at reservelæge 2 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af , på afdeling 1, Sygehus , den 28., 30. og 31. maj 2016.

Den 1. juni 2016 fik foretaget skift af såret af overlæge 2. Det blev vurderet, at såret stadig var stort, og at der var en del serøs væske. Herefter blev såret skyllet med saltvand, og der blev anlagt Aquacel. Herefter skulle der ske skift to dage senere. Hvis der ikke var væskeproduktion, kunne der ske gensyning.

Senere på dagen blev det af afdelingslæge 2 vurderet, at der skulle bestilles et anæstesitilsyn, da fortsat ikke var tilstrækkeligt smertedækket, med henblik på hjælp til smertebehandlingen.

Det er herefter disciplinærnævnets vurdering, at afdelingslæge 2 foretog en relevant og tilstrækkelig behandling af i perioden fra den 18. maj til den 1. juni 2016, idet afdelingslægen vurderede, at behandlingen med antibiotika skulle fortsættes, og der skulle foretages nye væske- og infektionstal, ligesom det var relevant at skrive op til en operation for at forsøge at fastslå, hvad der var årsag til hans symptomer. Endelig var det relevant, at afdelingslægen vurderede, at der skulle bestilles et anæstesitilsyn, med henblik på smertebehandling.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at afdelingslæge 2 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af på afdeling 1, Sygehus , i perioden fra den 18. maj til den 1. juni 2016.

Anæstesitilsynet blev senere samme dag foretaget af en reservelæge. Her blev det vurderet, at der skulle ordineres Matrifen-plaster og Gabapentin 300 mg til at supplere den igangværende smertebehandling. Der ville en senere dag blive foretaget tilsyn med henblik på effekten heraf.

Den 2. juni 2016 blev tilset af en reservelæge. Her blev det noteret, at han var rimelig velbefindende, og at der var pæne tal. Da han aktuelt havde et åbent sår, som blev skiftet, blev det besluttet at stoppe antibiotika.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant at reservelægen den 2. juni 2016 vurderede, at antibiotikabehandlingen kunne stoppes, idet havde fine tal og var rimelig velbefindende.

Den 3. juni 2016 blev tilset til endnu et anæstesitilsyn med henblik på vurdering af smertedækningen. Tilsynet blev foretaget af en reservelæge. Det blev af reservelægen vurderet, at var væsentligt bedre smertedækket, og det blev noteret, at der skulle laves en nedtrapningsplan så han ikke blev udskrevet med opioder i form af Fentanylplaster. Ved fornyede smerter kunne Gabapentin forøges med 900 mg til maks. døgndosis på 4800 mg.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant, at reservelægen vurderede, at der skulle ordineres yderligere smertestillende, ligesom der skulle laves en nedtrapningsplan, således at ikke blev udskrevet med opioider.

Senere fik foretaget skift af sår. Dette blev udført af 1. reservelæge 2. Det blev vurderet, at der skulle foretages VAC-behandling i stedet for gensyning. Det blev videre noteret, at der ved næste sårskift kunne tages stilling til behandling med VAC eller eventuelt gensyning.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at VAC-behandling er en forkortelse for Vacuum Assisted Closure, og at det er en sårbehandling i vakuum, som anvendes til at stimulere dannelsen af granulationsvæv eller at redde vævet. Skifteintervallet ved VAC-behandling er i starten 48-72 timer, men i tilfælde af infektion anbefales skift med et interval på 12-24 timer.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at 1. reservelæge 2 foretog et relevant sårskift den 3. juni 2016, og at det var relevant at det blev vurderet, at der ved næste behandling skulle tages stilling til den videre behandling med enten VAC eller gensyning.

Den 5. juni 2016 blev tilset i afdelingen igen, idet han havde tiltagende smerter og problemer med smertedække. Der blev foretaget en objektiv undersøgelse af hans mave, og her blev der hørt naturlige tarmlyde, og smerterne var lokaliseret til den øvre del af maven. Det blev vurderet, at der skulle foretages en akut CT-skanning af maven, og at der herefter ville blive taget stilling til den videre plan.

Den 6. juni 2016 blev tilset af overlæge 3, idet han havde haft tiltagende mavesmerter med eksplosive opkastninger og tiltagende opdrevet mave. En CT-skanning havde vist en udvidelse af tyndtarmen med luft- og væskespejl. Der var aktuelt højtklingende tarmlyde, og det blev vurderet, at der skulle foretages en eksplorativ laparotomi med henblik på sikring af tarmpassagen. Han accepterede, og blev herefter skrevet op til operation.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant, at overlæge 3 vurderede, at skulle skrives op til en fornyet operation med henblik på at sikre tarmpassagen, idet der var registreret tiltagende mavesmerter med eksplosive opkastninger, tiltagende opdrevet mave og højtklingende tarmlyde.

Operationen den 6. juni 2016

Den 6. juni 2016 fik foretaget en eksplorativ laparotomi på afdeling 1, Sygehus . Operationen blev udført af afdelingslæge 1 med assistance fra overlæge 1 og overlæge 2. Ved operationen blev det noteret, at der efter åbningen til bughulen blev set omfattende sammenvoksninger mellem tyndtarmen, tyktarmen og bugvæggen, ligesom der blev set en betændt fortætning. Det blev videre noteret, at sammenvoksningerne lukkede for tyndtarmen mange steder. Det blev herefter noteret, at grundet de tidligere operationer og forandringer efter betændelsen, var det vanskeligt at mobilisere tarmen. Der blev ligeledes beskrevet en skrøbelig tyndtarmskrøs, som det blev vurderet skulle afkortes. Der blev herefter fjernet 25 cm af den bagerste del og 60 cm af den forreste del af tyndtarmen. Herefter blev der udført et indgreb, hvor endetarmen og tyndtarmen blev syet sammen (anastomose end-to-end) i et lag, hvor tyndtarmen blev syet sammen med tyktarmen. Herefter blev der observeret indgang fra tyndtarmen til tyktarmen.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra overlæge 2, at han var på operationsstuen den pågældende dag og deltog i første del af operationen, indtil han blev afløst af overlæge 1. Overlæge 2 har således anført, at han ikke var til stede, da beslutningen om at anlægge anastomose ved afslutningen af operationen blev truffet.

Det fremgår ligeledes af en udtalelse til sagen fra overlæge 1, at han afløste overlæge 2 forud for anlæggelsen anastomosen.

Disciplinærnævnet har på den baggrund lagt til grund, at overlæge 2 ikke var til stede på operationsstuen, da beslutningen om at anlægge anastomosen blev foretaget.

Det er herefter disciplinærnævnes vurdering, at overlæge 2 foretog en relevant og tilstrækkelig operation af i det tidsrum, hvor han var til stede på operationsstuen.

Det er endvidere disciplinærnævnets vurdering, at overlæge 2 reagerede på relevant og tilstrækkelig vis på de symptomer som frembød ved kontakterne i perioden fra den 17. maj til den 6. juni 2016, og overlægen igangsatte således relevante undersøgelser og behandlingstiltag, herunder undersøgelse for tyndtarmspassage og medicinering med smertestillende.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at overlæge 2 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af på afdeling 1, i perioden fra den 17. maj til den 6. juni 2016.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at anastomose end-to-end er et indgreb, hvor to ender, som ikke normalt hører sammen, syes sammen.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at beslutningen om, hvorvidt der skal udføres en anastomose eller anlæggelse af en stomi, tilfalder kirurgen ved den pågældende operation, og at beslutningen tages på baggrund af de forhold, der observeres ved operationen.

Det fremgår af en udtalelse fra overlæge 1, at forholdene ved operationen var af sådan en karakter, at der uden yderligere risiko kunne laves en anastomose.

Disciplinærnævnet bemærker, at der i operationsbeskrivelsen blev beskrevet et inflammatorisk infiltrat, postinflammatoriske ændringer, vanskelige betingelser for at mobilisere tarmen og en kort og skrøbelig tyndtarmskrøs, ligesom operationen blev beskrevet som meget vanskelig.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at der på baggrund af de i journalen beskrevne forhold, ikke var indikation på at foretage en anastomose, idet det ikke er tilrådeligt at anlægge en anastomose i et område med betydelige inflammatoriske forandringer af tarmen.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at overlæge 1 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af på afdeling 1, Sygehus , den 6. juni 2016.

Det er ligeledes disciplinærnævnets vurdering, at afdelingslæge 1 bærer et selvstændigt behandlingsansvar i forbindelse med anlæggelsen af anastomosen, idet han var med til at træffe beslutningen under operationen.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at afdelingslæge 1 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af på afdeling 1, Sygehus , den 6. juni 2016.

Behandlingen den 7. juni 2016
Den 7. juni 2016 blev tilset af en reservelæge i afdeling 1, Sygehus . Her blev det vurderet, at han var akut medtaget og fortsat havde svære smerter i maven, på trods af stor smertestillende indgift. Der var ligeledes stigende infektionstal. Det blev vurderet, at der skulle anlægges et venekateter, at der skulle bestilles en røntgenundersøgelse af overkroppen, og endelig blev der bestilt et kirurgisk tilsyn. Røntgenundersøgelsen viste, at kateteret var velplaceret.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant, at reservelægen vurderede, at der skulle anlægges et venekateter, bestilles en røntgen af overkroppen og bestilles et kirurgisk tilsyn, idet ved kontakten blev vurderet til at være akut medtaget og fortsat havde svære smerter i maven, på trods af stor smertestillende indgift.

blev senere på dagen tilset igen, denne gang af 1. reservelæge 2. Her blev det vurderet, at der skulle foretages en ny CT-skanning af maven, da han fortsat var smerteforpint. Efter en drøftelse blev det videre vurderet, at der var indikation for en second look-operation, idet han var så smerteforpint og alment dårlig efter operationen. blev herefter informeret om det planlagte indgreb og blev ligeledes informeret om anlæggelse af eventuel stomi.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant, at 1. reservelæge 2 ved kontakten den 7. juni 2016 vurderede, at der var indikation for en ny operation, idet fortsat var meget smerteforpint og alment dårlig efter den tidligere operation.

Operationen den 7. juni 2016

Den 7. juni 2016 Kl. 17.54 fik foretaget operationen af overlæge 3 med assistance fra 1. reservelæge 2. Ved operationen blev det besluttet, at der på baggrund af de observerede forhold skulle anlægges en stomi. Det blev ligeledes noteret, at der havde været behov for at fjerne omkring 5 cm af tyndtarmen. Det blev efter operationen noteret, at skulle henvises til diætistvurdering og ernæringsbehov. Det blev videre noteret, at ikke længere var egnet til operationer inde i maven, da han tidligere havde fået foretaget fire til fem operationer.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at overlæge 3 og 1. reservelæge 2 udførte operationen den 7. juni 2016 i overensstemmelse med gældende standard, og det var således på baggrund af det observerede relevant, at overlægen og 1. reservelægen vurderede, at der skulle anlægges en stomi.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at overlæge 3 i perioden fra den 24. maj til den 7. juni 2016 foretog relevante vurderinger af , og det var således relevant, at overlægen den 24. maj 2016 vurderede, at operationen skulle foretages som en åben operation for at undgå risikoen for at skade tarmen. Det var ligeledes relevant, at overlægen den 6. juni 2016 vurderede, at skulle have foretaget en ny operation med henblik på at sikre tarmpassagen. Nævnet finder endeligt, at operationen, som overlæge 3 udførte den 7. juni 2016, var i overensstemmelse med gældende standard.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at overlæge 3 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af på afdeling 1, Sygehus , i perioden fra den 24. maj til den 7. juni 2016.

Det er endvidere disciplinærnævnets vurdering, at 1. reservelæge 2 i perioden fra den 25. maj til den 7. juni 2016 foretog en relevant og tilstrækkelig behandling af , idet 1. reservelægen ordinerede smertestillende, foretog sårskift, anbefalede en ny operation på baggrund af symptomerne, som frembød, og endelig udførte operationen i henhold til gældende standard.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at 1. reservelæge 2 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af på afdeling 1, Sygehus , i perioden fra den 25. maj til den 7. juni 2016.

Behandlingen frem til udskrivelsen den 9. juni 2016

Den 8. juni 2016 blev oplyst om forløbet af operationen. Her blev det oplyst, at der under operationen var set en utæt sammensyning på tyndtarmen, og at det havde været nødvendigt at fjerne yderligere 15 centimeter af den. Det blev videre oplyst, at forløbet forventedes at blive langt, og at der ville blive konfereret med et andet sygehus vedrørende den videre behandling.

Den 9. juni 2016 blev tilset i afdelingen af afdelingslæge 3. Her blev det noteret, at der efter operationen havde været tiltagende smerter, og der var mistanke om en langsom blødning. Det blev derfor besluttet, at der skulle foretages en akut CT-skanning med kontrast af overkroppen og maveregionen. Herefter blev der taget kontakt til et andet sygehus med henblik på overflytning, da det blev vurderet, at der var en svær tyndtarmsproblematik.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at afdelingslæge 3 på relevant vis vurderede, at skulle have foretaget en akut CT-skanning med kontrast af overkroppen og maveregionen, idet der var tiltagende smerter og mistanke om langsom blødning. Det var ligeledes relevant at vurdere, at han skulle overflyttes til et andet sygehus, idet det var blevet vurderet, at der var tale om en svær tyndtarmsproblematik.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at afdelingslæge 3 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af på afdeling 1, Sygehus , den 9. juni 2016.

Samlet konklusion

Disciplinærnævnet finder herefter, at overlæge 1 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af , i afdeling 1, Sygehus , den 6. juni 2016.

Disciplinærnævnet finder videre, at afdelingslæge 1 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af , i afdeling 1, Sygehus , den. 6. juni 2016.

Disciplinærnævnet finder endeligt, at de øvrige læger, som var involverede i behandlingen af på afdeling 1, Sygehus , i perioden fra den 17. maj til den 9. juni 2016, handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

ooo00ooo

Kommentarer fra overlæge 2 af den 31. marts 2017, afdelingslæge 1 af den 11. april 2017 samt overlæge 1 af den 24. april 2017 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1356 af 23. oktober 2016 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17. En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 84 af 17. januar 2017 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 2, stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.
…
§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.
§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.