Den kliniske undersøgelse afgør om der er indikation for røntgenbillede efter trafikuheld

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge for hendes behandling af den 23. december 2013 på akutafdeling , Sygehus , da reservelægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At ikke blev behandlet korrekt af reservelæge på akutafdeling , Sygehus , den 23. december 2013.

har blandt andet anført, at hun som cyklist blev påkørt af en varevogn, hvorved hun ramte asfalten på ryggen så hårdt, at cykelhjelmen blev ødelagt, at hun blev bragt med ambulance til sygehuset, og at lægen ikke opdagede, at hun havde et brud på bækkenet.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen

Den 49-årige blev den 23. december 2013 indbragt med ambulance til akutafdeling , Sygehus , da hun som cyklist var blevet påkørt af en varevogn. Hun ramte varevognens side, og hun slog højre albue, hofte samt hovedet i asfalten. Cykelhjelmen flækkede. Hun mistede ikke bevidstheden.

Reservelæge undersøgte på akutafdeling . Reservelægen konstaterede, at s pupiller var runde, ens (egale), reagerede naturligt for lys, og at der var frie øjenbevægelser. Reservelægen konstaterede videre, at der var jævn (egal) kraft og følsomhed (sensibilitet) i alle arme og ben (ekstremiteter). Reservelægen undersøgte ikke balanceevnen (Rombergs prøve), idet havde kvalme.

Reservelæge konstaterede ved undersøgelse af højre skulder, at der var muskelømhed, ingen indirekte ømhed, fuld aktiv funktion og ingen hævelse eller hudafskrabning (ekskoration). Reservelægen konstaterede videre, at der ingen ømhed var over højre hoftebenskam (spina iliaca anterior superior dex), og at der ikke var ømhed ved tryk (kompressionsømhed). Reservelægen konstaterede endvidere, at der ikke var hævelse eller hudafskrabning af højre hofte, at der var berøringsømhed (palpationsømhed) i højre lyske, at der ikke var indirekte ømhed, at kunne løfte benet fra lejet, og at benet ikke var fejlstillet. Reservelægen konstaterede endeligt, at havde jagende smerter fra lysken ud i låret ved forsøg på at støtte på højre ben.

Reservelæge konkluderede, at der ikke var mistanke om brud (fraktur) på højre hofte og højre skulder. blev informeret om at holde sig i ro (roligt regime) uden høj musik og voldsom aktivitet i 12 timer, samt om at kontakte akutafdeling ved tegn på hjernerystelse i form af kraftig hovedpine, svimmelhed, opkastninger eller bevidsthedssløring. Reservelægen ordinerede smertestillende medicin (Imperial og Tradolan) og udskrev herefter i stabil tilstand.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at den objektive undersøgelse af en vågen og bevidsthedsklar patient i en skadestue retter sig mod de klager, som patienten fremfører på det pågældende tidspunkt. Resultatet af den objektive undersøgelse vil afgøre, om der er indikation for eventuelle supplerende akutte undersøgelser, eksempelvis en røntgenundersøgelse.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at en klinisk mistanke om et frisk knoglebrud i et bækken fås ved at undersøge for trykømhed af bækkenknoglerne, både direkte og indirekte trykømhed (det sidste ved et kompressionstryk af knoglerne fra siden og forfra).

Det er disciplinærnævnets vurdering, at reservelæge foretog en tilstrækkelig, objektiv undersøgelse af s bækken og højre hofte, og at det var relevant, at der ikke blev konstateret indikation for en akut røntgenundersøgelse af bækkenet eller den højre hofte, idet der ved undersøgelse af bækkenet ikke var hverken direkte trykømhed eller indirekte trykømhed, og idet kunne løfte det højre ben fra undersøgelseslejet som tegn på, at der ikke var knoglebrud.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at det forhold, at efterfølgende fik konstateret brud på bækkenet, er ikke er ensbetydende med, at ikke blev undersøgt tilstrækkeligt.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at reservelæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af på akutafdeling , Sygehus , den 23. december 2013.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

§ 5, stk. 2. Formand og næstformænd kan træffe afgørelser i sager, som efter den af nævnet fulgte praksis ikke skønnes at give anledning til tvivl, herunder afvise anmodninger om genoptagelse af sager, jf. dog § 14, stk. 3. Dette gælder dog ikke sager, som skønnes at give anledning til at udtale kritik over for den pågældende sundhedsperson, jf. § 13, nr. 3-6.

Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17: En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Patientombuddet i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.
§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Sundhedsstyrelsen eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.
§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.