Kritik for manglende journalføring af detaljer om sårvask

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere sygeplejerske 1 for hendes journalføring af behandlingen af den 22. maj 2013 på Sygehus , da sygeplejersken har overtrådt § 10, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere sygeplejerske 2 for hendes behandling af den 23. maj 2013 på Sygehus , da sygeplejersken har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske 1 for hendes behandling af den 22. maj 2013 på Sygehus , da sygeplejersken ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere ledende overlæge for hans instruks af medicinstuderende i forbindelse med behandlingen af den 22. maj 2013 på Sygehus , da den ledende overlæge ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge for hans behandling af den 23. maj 2013 på Sygehus , da 1. reservelægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på afdeling 1, Sygehus , den 22. og 23. maj 2013.

har blandt andet anført, at hans sår den første dag blev renset meget overfladisk. Det er videre anført, at han ved rensning af såret ikke fik forebyggende antibiotika. Det er videre anført, at han den anden dag måtte vente mere end 30 minutter på at blive behandlet med smertestillende medicin. Det er videre anført, at man ikke var opmærksom på, at han allerede havde fået antibiotika, og at man ville give ham det på ny.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

, der var 19 år, kom den 22. maj 2013 ind på afdeling 1, Sygehus . Han var faldet og havde derved fået en flænge under venstre hånds 4. finger (”ringfingeren”).

Ved den objektive undersøgelse fandtes en cirka seks cm lang flænge på undersiden af venstre hånds 4. finger. Flængen sås dyb, og i bunden kunne skimtes, hvad der mentes at være sener. Derudover sås et afskrab på fingerspidsen involverende det alleryderste af neglen. Selve neglesejlet var ikke involveret. Fingeren var upåfaldende i øvrigt, og der var ingen fejlstilling. Der var hverken direkte eller indirekte ømhed i fingerknoglerne, fingerleddene var stabile og bevægeligheden normal. Neden for skadesområdet var der normale nerve- og kredsløbsmæssige forhold (neurovaskulære forhold). Der var normal kraft i og velbevaret funktion af senerne.

fik anlagt fingerblokade med cirka tre ml Lidokain uden adrenalin. Sygeplejerske 1 foretog sårvask, hvorefter såret blev syet sammen med tråd og ni sting. fik påført bandage og blev herefter informeret om, at stingene skulle fjernes hos egen læge efter ti dage, og i mellemtiden skulle han være opmærksom på udvikling af infektionstegn. Han blev videre informeret om at holde bandagen tør og ren, og i modsat fald enten skifte den selv eller få den skiftet ved egen læge. Behandlingen blev herefter afsluttet.

Det fremgår af klagen, at såret kun blev renset overfladisk.

Af udtalelse til sagen fra sygeplejerske 1 fremgår det, at hun vaskede såret i henhold til afdelingens praksis. Der blev således anlagt bedøvelse for at kunne udføre proceduren effektivt.

På baggrund af det oplyste, er det disciplinærnævnets vurdering, at sygeplejerske 1 foretog en tilstrækkelig vask af såret.

Disciplinærnævnet finder således, at sygeplejerske 1 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 22. maj 2013 på afdeling 1, Sygehus .

Der fremgår imidlertid ikke nærmere information om sårvasken i journalen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det fremgår af § 10, stk. 2, nr. 2, litra g i bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler, at patientjournalen skal indeholde oplysninger om sundhedsfaglig pleje i forbindelse med konkrete patientkontakter. Nævnet kan videre oplyse, at journalen skal være entydig, systematisk, forståelig og overskuelig.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at sygeplejerske 1 ikke foretog en relevant og tilstrækkelig journalføring af behandlingen.

Disciplinærnævnet har ved sin vurdering lagt vægt på, at sygeplejersken ikke journalførte nærmere oplysninger om sårvasken. Det kan således ikke alene på baggrund af journalen afgøres, om såret blev renset på tiltrækkelig vis.

Disciplinærnævnet finder på ovenstående baggrund, at sygeplejerske 1 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af den 22. maj 2013 på afdeling 1, Sygehus .

Disciplinærnævnet bemærker, at den lægefaglige del af behandlingen blev foretaget af en studerende. Sygehuset havde på behandlingstidspunktet en instruks til studerende, om blandt andet ”almindeligt skadestuearbejde”.

Behandling foretaget af studerende er ikke omfattet af disciplinærnævnets kompetence. Nævnet kan derfor ikke tage stilling til den lægefaglige del af behandlingen.

Disciplinærnævnet kan herefter alene tage stilling til, om ledende overlæge ved sin delegation og instruktion af den medicinstuderende i forbindelse med behandlingen af handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at behandling af brud, ledskade, seneskade, skade på blodkar og nerver og lokalbedøvelse samt syning og rensning af sår må betragtes som almindeligt skadestuearbejde.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at der på behandlingstidspunktet var blevet forelagt den medicinstuderende en relevant og tilstrækkelig instruks til den udførte behandling.

Disciplinærnævnet har ved sin vurdering lagt vægt på, at den udførte behandling må betragtes som almindeligt skadestuearbejde, og at den forelagte instruks samlet set må vurderes at være relevant og tilstrækkelig.

Disciplinærnævnet finder på ovenstående baggrund, at ledende overlæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin instruks af medicinstuderende i forbindelse med behandling af den 22. maj 2013 på afdeling 1, Sygehus .

Den 23. maj 2013 kl. 21.34 kom igen ind på afdeling 1, Sygehus . Der var opstået en infektion i venstre hånds 4. finger samt lymfekarbetændelse svarende til underarmen og op til armen og armhulen. Han blev tilset af 1. reservelæge .

Ved den objektive undersøgelse var der ikke påvirkning af s almentilstand. Hans temperatur var let forhøjet til 37,7 grader. Der var rødme, hævelse og varmeøgning af hele fingeren, og der var røde streger op ad under- og overarmen op til armhulen. Der var ikke ømhed ved seneskeden i hulhånden, og der var ikke tegn på utilstrækkelig blodtilførsel.

1. reservelæge besluttede herefter, at skulle indlægges med henblik på antibiotisk behandling, og han ordinerede smertestillende medicin. Han henviste ham desuden til at få fjernet stingene ved såret, så der kunne podes fra området.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at 1. reservelæge undersøgte på relevant og tilstrækkelig vis, og at han ordinerede relevant og tilstrækkelig medicin.

Disciplinærnævnet finder på ovenstående baggrund, at 1. reservelæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 23. maj 2013 på afdeling 1, Sygehus .

blev i samme tidsrum også tilset af sygeplejerske 2.

Ifølge sygeplejejournalen observerede sygeplejerske 2, at havde en rød stribe langs fingeren, over håndryggen og op ad armen. Fingeren sås bleg med død hud på fingerspidsen, som ellers var rødlig vital. Sygeplejersken gav umiddelbart herefter smertestillende medicin i form af Ibumetin 400 mg (kl. 22.07). Hun noterede desuden, at han skulle indlægges til behandling med intravenøst antibiotika, at stingene skulle fjernes og at der skulle anlægges forbinding (kl. 22.09). Sygeplejersken førte 30 minutter herefter til sygeplejejournalen, at der var blevet taget blodprøver med henblik på at påvise årsagen til en eventuel blodforgiftning (venyler), at der var bestilt infektionstal og at såret skulle podes (kl. 22.39). Sygeplejersken podede såret umiddelbart herefter, og kl. 22.54 førte hun til sygeplejejournalen, at hun havde givet yderligere smertestillende medicin i form af Tradolan 50 mg, da den smertestillende medicin, der var blevet givet tidligere på aftenen, ikke umiddelbart var nok.

Ifølge klagen gik der cirka 35 minutter fra første gang bad om smertestillende medicin, til han fik det.

Ifølge klagen fik herefter tre slags antibiotika sprøjtet ind i en åre, hvorefter han blev indlagt og overflyttet til afdeling 2. På afdeling 2 ville to sygeplejersker, der formentlig ikke var klar over, at på afdeling 1 havde fået indsprøjtning med antibiotika, endnu engang iværksætte antibiotikabehandling, hvilket så oplyste, at han netop havde fået.

Ifølge sygeplejejournalen fik smertestillende medicin i form Ibumetin 400 mg kl. 22.07, og ifølge udtalelse fra Sygehus var der på dette tidspunkt gået 33 minutter, siden s ankomst til afdeling 1.

Det fremgår ikke af den samlede journal, at der blev givet andet medicin i afdeling 1 den 23. maj 2013.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det ikke var utilstrækkeligt at udlevere smertestillende medicin, før der var gået lidt over en halv time efter ankomst.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at der ikke blev givet antibiotika i afdeling 1.

For så vidt angår behandling med smertestillende medicin, kan disciplinærnævnet oplyse, at sygeplejersken systematisk skal vurdere og evaluere patientens smerter og smertebehandlingen. Sygeplejersken skal spørge ind til smerternes intensitet, lokalisation, hyppighed, karakter og dermed mulige årsag. Smertelindring er en pågående proces, som sygeplejersken skal dokumentere og følge op på kontinuerligt.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at sygeplejerske 2 ikke behandlede på relevant og tilstrækkelig vis for så vidt angår smertebehandlingen med Tradolan.

Disciplinærnævnet har ved sin vurdering lagt vægt på, at sygeplejerske 2 ikke vurderede smerternes intensitet, lokalisation, hyppighed og karakter forud for udlevering af den supplerende smertestillende medicin i form af Tradolan 50 mg.

Disciplinærnævnet finder på ovenstående baggrund, at sygeplejerske 2 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 23. maj 2013 på afdeling 1, Sygehus .

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17: En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

§ 21, stk. 1: Læger, tandlæger, kiropraktorer, jordemødre, kliniske diætister, kliniske tandteknikere, tandplejere, optikere og kontaktlinseoptikere skal føre patientjournaler over deres virksomhed. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler herom.
Stk. 2: Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om, at andre end de i stk. 1 nævnte grupper af autoriserede sundhedspersoner skal føre patientjournaler, herunder om omfanget af journalføringspligten m.v.

Bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.)

§ 5. Pligten til at føre patientjournal påhviler enhver autoriseret sundhedsperson, der som led i sin virksomhed foretager behandling af en patient, jf. § 1.
Stk. 2. Det påhviler autoriserede sundhedspersoner, som benytter medhjælp ved udøvelsen af virksomheden, at sikre, at også behandling, der udføres af medhjælpen, bliver journalført, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. På plejehjem, botilbud og lignende har ledelsen ansvaret for at sikre, at behandling på stedet, som udføres som medhjælp for autoriserede sundhedspersoner, bliver journalført.

§ 6. Der skal føres patientjournaler ved behandling af patienter på offentlige eller private sygehuse, klinikker, ambulatorier, i privat praksis, i forbindelse med behandling i private hjem, herunder vagtlægeordninger samt på offentlige og private institutioner.

§ 7. Enhver autoriseret sundhedsperson er ansvarlig for indholdet af sine optegnelser i journalen, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Anvendes diktat eller lignende til brug for journalføring skal den autoriserede sundhedsperson sikre, at diktatet er lagret korrekt på det anvendte medie inden overgivelse til teknisk bistand med henblik på indførelse i journalen.
Stk. 3. En autoriseret sundhedsperson, der er ansat på et sygehus eller en klinik omfattet af § 4, stk. 1 og 3, og som anvender teknisk bistand til indførelse af diktat eller lignende i patientjournalen, er ikke pligtig til at efterkontrollere optegnelsen, medmindre konkrete omstændigheder svækker formodningen om, at den tekniske bistand varetages korrekt.

….

§ 9. En patientjournal skal føres på dansk.
Stk. 2. Patientjournalen skal indeholde oplysninger om, hvem der har foretaget journalnotatet og hvornår (fulde navn, titelbetegnelse, afdelingstilknytning, dato og om nødvendigt klokkeslæt for kontakten (konsultationen, behandlingen, telefonkontakten, sygebesøget m.v.) samt for indlæggelse og udskrivning.
Stk. 3. Journalføringen skal ske i forbindelse med eller snarest muligt efter patientkontakten. Optegnelserne skal stå i kronologisk rækkefølge i journalen, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. I tværfaglige journaler kan optegnelser indføres kronologisk opdelt på de enkelte autoriserede sundhedspersoners faggruppe eller på anden ordnet måde, hvis det er nødvendigt af hensyn til patientjournalens overskuelighed, jf. § 4, stk. 5, nr. 2.
Stk. 5. Journalføringen, herunder anvendte forkortelser, skal være forståelig for andre autoriserede sundhedspersoner og disses medhjælp, der deltager i behandling af patienten.

….

§ 10. Patientjournalen skal indeholde patientens navn og personnummer.
Stk. 2. Patientjournalen skal i øvrigt indeholde følgende oplysninger, hvis de er relevante og nødvendige:
1) Stamoplysninger:
a) Bopæl.
b) Oplysning om, hvem der er patientens nærmeste pårørende, og hvordan vedkommende om nødvendigt kan kontaktes.
c) Hvis patienten ikke har samtykkekompetence, skal det fremgå, hvem der kan give samtykke på patientens vegne (stedfortrædende samtykke), jf. sundhedsloven §§ 17 og 18.
d) Særlige forhold, f.eks. allergi.
e) Eventuelle samarbejdspartnere, eksempelvis sygehus, hjemmesygeplejen eller egen læge.
f) Oplysning om, hvorvidt patienten har oprettet et livstestamente.
2) Oplysninger i forbindelse med konkrete patientkontakter:
a) Årsagen til kontakten, beskrivelse af patientens sygehistorie, nuværende tilstand samt oplysninger om aktuel behandling og status ved indlæggelse og udskrivning.
b) Observationer og undersøgelser samt resultatet heraf.
c) Rekvirerede undersøgelser og prøver samt resultatet heraf, herunder beskrivelser m.v. vedrørende biologiske præparater m.v., der danner grundlag for behandlingen, samt eventuelle røntgen- og laboratorieundersøgelser, som må antages at være af betydning for diagnose, behandling og prognose.
d) Diagnose eller sundhedsfagligt skøn om sygdommens art.
e) Indikation for undersøgelsen/behandlingen, og udførlig begrundelse, hvis Sundhedsstyrelsens vejledninger eller behandlingsstedets interne instrukser fraviges.
f) Planlagt og udført behandling, og hvilke materialer og lægemidler, der er anvendt.
g) Sundhedsfaglig pleje.
h) Indtrådte komplikationer og bivirkninger m.v., herunder fejl og forsømmelser i forbindelse med behandling m.v.
i) Ordination af lægemidler (navn, styrke, mængde, dosering og administrationsmåde, hyppighed eller de intervaller, hvormed de skal gives, eventuelle tidspunkter og behandlingsvarighed, og hvornår behandlingen skal seponeres/ophøre), herunder oplysning om navnet på den ordinerende læge, tandlæge eller jordemoder, og hvordan ordinationen er foretaget.
j) Henvisning til sygehus, klinik m.v. og viderehenvisning eller tilbagevisning samt i øvrigt tilkald af anden autoriseret sundhedsperson, samt årsagen, herunder undersøgelsesresultater, diagnoser og ordinerede og udførte behandlinger.
k) Rådgivning indhentet fra en anden autoriseret sundhedsperson, herunder dennes navn og titel, i forbindelse med behandling af patienten.
l) Overflyttelser til behandling, herunder oplysninger om, hvorfor patienten er blevet overflyttet, og patientens status ved overflytningen.
m) Indhold af udskrivningsbreve (epikriser), herunder hvem de er sendt til og hvornår.
n) Aftaler om og resultatet af kontrol og opfølgning.
o) Brug af vacciner og andre lignende biologiske produkter, herunder disses batchnumre.
p) Konkret undervisning eller rådgivning af patienten, herunder telefonisk rådgivning.
q) Video- og lydoptagelser m.v., indtil nødvendige oplysninger herfra er journalført.
3) Andet relevant materiale, behørigt dateret og identificeret, f. eks. :
a) Røntgenbilleder, kliniske fotos, herunder beskrivelser.
b) Andet diagnostisk billedmateriale. f.eks. CT- og MR-scanningsbilleder.
c) Fotografier.
d) Modeller.
e) Laboratorie- og prøvesvar.
f) Resultatet af særlige undersøgelser, f.eks. CTG, EKG og EEG.
g) Resultatet af scanninger.
h) Anæstesijournaler.
i) Observationsjournaler/skemaer.
j) Optegnelser om kliniske afprøvninger af lægemidler, der er en del af patientbehandlingen.
Stk. 3. Patientjournalen skal i øvrigt i fornødent omfang indeholde oplysninger om:
1) Navnet på patientens sundhedsfaglige kontaktperson.
2) Hvem der har foretaget behandling m.v., herunder varetaget delopgaver ved f.eks. operative indgreb.
3) Beslutninger truffet på (afdelings)konferencer, herunder hvem der er ansvarlig for et eventuelt besluttet undersøgelsesprogram og/eller behandling og eventuelle ordinationer samt for iværksættelsen heraf.
4) Plan eller aftale om videre opfølgning, herunder genoptræningsplaner.
5) Oplysninger om implantation af medicinsk udstyr (implantater). Det anvendte implantat skal kunne identificeres entydigt og specifikt ved angivelse af:
a) implantatets navn (herunder model).
b) størrelsen.
c) fabrikantens navn.
d) serienummer eller LOT efterfulgt af batchkode.
6) Indberetning til Sundhedsstyrelsen om bivirkninger ved lægemidler og hændelser med medicinsk udstyr.
7) Information til patienten om skader, som må antages at give ret til erstatning, og bistand med anmeldelse til Patientforsikringen.
Stk. 4. Udover de oplysninger, som fremgår af stk. 1-3, skal patientjournalen indeholde oplysninger, som lovgivningen i øvrigt pålægger de autoriserede sundhedspersoner.

….

§ 12. Det skal fremgå af patientjournalen hvilken mundtlig og eventuel skriftlig information, der er givet til patienten eller de pårørende eller en værge ved stedfortrædende samtykke til behandling, og hvad patienten/de pårørende/værgen på denne baggrund har tilkendegivet. Det samme gælder, når der er tale om indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger m.v.
Stk. 2. Det skal fremgå af patientjournalen, hvis patienten har tilkendegivet, at bestemte oplysninger ikke må videregives eller indhentes, eller at bestemte sundhedspersoner ikke må indhente eller videregive hele eller dele af patientjournalens oplysninger. I disse situationer skal det endvidere fremgå, hvilken information patienten har fået om eventuelle konsekvenser, når patientjournalens oplysninger ikke må videregives eller indhentes helt eller delvist.
Stk. 3. Patientjournalen skal indeholde oplysning om, hvis patienten har frabedt sig information helt eller delvist (retten til ikke at vide).
Stk. 4. Det skal fremgå af patientjournalen, når en anden sundhedsperson (navn og titel) har givet tilslutning til en behandling, jf. sundhedsloven § 18, stk. 2, og når Sundhedsstyrelsen har givet tilslutning til en behandling, jf. sundhedsloven § 18, stk. 4.

§ 13. Oplysninger i patientjournalen må ikke slettes eller gøres ulæselige.
Stk. 2. Er det nødvendigt at rette eller tilføje i patientjournalen, skal det ske på en sådan måde, at den oprindelige tekst bevares. Det skal fremgå, hvem der har foretaget rettelsen eller tilføjelsen og hvornår.
Stk. 3. I en elektronisk patientjournal skal den oprindelige version af de oplysninger, der er ændret ved at rette eller tilføje, fortsat være tilgængelig.

§ 14. Læger, tandlæger, kiropraktorer, jordemødre, kliniske diætister, kliniske tandteknikere og tandplejere skal opbevare deres patientjournaler i mindst 10 år (opbevaringsperioden), jf. dog stk. 5.
Stk. 2. Andre autoriserede sundhedspersoner end de af stk. 1 omfattede, skal opbevare deres patientjournaler i mindst 5 år (opbevaringsperioden), jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 3. Opbevaringsperioden løber fra den seneste optegnelse i patientjournalen.
Stk. 4. Opbevaringsperioden gælder, selv om patienten måtte være afgået ved døden.
Stk. 5. Patientjournaler af betydning for en klage-, tilsyns-, eller erstatningssag skal opbevares, så længe vedkommende sag verserer efter opbevaringsperiodens udløb.
Stk. 6. Hvis optegnelser foretaget af faggrupper omfattet af stk. 2, er en del af en fælles tværfaglig elektronisk patientjournal, der også omfatter faggrupper efter stk. 1, skal optegnelserne opbevares i mindst 10 år.
Stk. 7. Opbevaringsperioden gælder fortsat, selv om en autoriserede sundhedsperson er ophørt med at drive praksis, herunder fordi pågældende er død, er gået konkurs eller har overdraget sin praksis til en anden autoriseret sundhedsperson inden for samme faggruppe til fortsat drift, jf. dog § 15, stk. 2.
Stk. 8. For patientjournaler i offentlig virksomhed gælder endvidere arkivlovgivningen, der kan medføre en længere opbevaringspligt.

§ 15. Opbevaringsperioden gælder både for egentlige optegnelser i og øvrige dele af patientjournalen, der har betydning for behandling m.v., jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Røntgenbilleder og andet billeddiagnostisk materiale kan efter en sundhedsfaglig vurdering af, hvad der behandlingsmæssigt er behov for, tilintetgøres efter 5 år. Beskrivelser af billeddiagnostisk materiale skal dog altid opbevares i mindst 10 år.
Stk. 3. Modeller skal opbevares så længe, de er af betydning for behandlingen af patienten.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 656 af 8. juni 2016:

§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.
§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.
§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.