Kritik for manglende notering af identifikation ved konferering

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere læge , for hans behandling af den 14. august 2015 på afdeling 1, Sygehus , da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere reservelæge for hendes journalføring af behandlingen af den 14. august 2015 på afdeling 2, Sygehus , da reservelægen har overtrådt autorisationslovens § 21.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere de øvrige læger, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 14. august til den 4. september 2015 på afdeling 2 og afdeling 3, Sygehus , da lægerne ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere de læger, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 14. august til den 4. september 2015 på afdeling 1, Sygehus , da lægerne ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere, at overlæge 1 har videregivet oplysninger til Kommune om den 14. august 2015, da overlægen ikke har overtrådt sundhedslovens § 40, jf. § 43, stk. 2.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere overlæge 1 i forbindelse med udfærdigelsen af erklæring af 14. august 2015 til Kommune vedrørende , da overlægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 20, stk. 1.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere overlæge 2 i forbindelse med udfærdigelsen af erklæringerne af 18. og 31. august 2015 til Kommune vedrørende , da overlægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 20, stk. 1.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere, at overlæge 2 har videregivet oplysninger til Kommune om den 18. og 31. august 2015, da overlægen ikke har overtrådt sundhedslovens § 40, jf. § 43, stk. 2.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere overlæge 2 og overlæge 3 i forbindelse med udfærdigelsen af erklæring af 4. september 2015 til Kommune vedrørende , da overlægerne ikke har overtrådt autorisationslovens § 20, stk. 1.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere, at overlæge 2 og overlæge 3 har videregivet oplysninger til Kommune om den 4. september 2015, da overlægerne ikke har overtrådt sundhedslovens § 40, jf. § 43, stk. 2.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling på afdeling 1 og Afdeling 3, Sygehus , i perioden fra den 14. august til den 4. september 2015.

Klager har blandt andet anført, at det fejlagtigt blev vurderet, at havde syv brud, ligesom det blev vurderet, at disse skyldtes vold.

2. At overlæge 1 overtrådte sin tavshedspligt ved at videregive helbredsoplysninger om i sin mundtlige underretning af 14. august 2015 til Kommune .

Klager har blandt andet anført, at der blev videregivet oplysninger til kommunen om mistanke om vold, hvilket medførte, at blev tvangsfjernet af kommunen.

3. At overlæge 1 ikke udviste tilstrækkelig omhu og uhildethed ved udfærdigelse af underretning af 14. august 2015 vedrørende til Kommune .

Klager har blandt andet anført, at det ikke var relevant at anføre, at der var mistanke om vold som årsag til bruddene.

4. At overlæge 1 overtrådte sin tavshedspligt ved at videregive helbredsoplysninger om i sin skriftlige underretning af 14. august 2015 til Kommune .

Klager har blandt andet anført, at der blev videregivet oplysninger til kommunen om mistanke om vold, hvilket medførte, at blev tvangsfjernet af kommunen.

5. At overlæge 2 ikke udviste tilstrækkelig omhu og uhildethed ved udfærdigelse af underretninger af 18. august 2015 og 31. august 2015 vedrørende til Kommune .

Klager har blandt andet anført, at det blev noteret i erklæringerne, at der var mistanke om vold som årsag til bruddene.

6. At overlæge 2 overtrådte sin tavshedspligt ved at videregive helbredsoplysninger om i sine underretninger af 18. august 2015 og 31. august 2015 til Kommune .

Klager har blandt andet anført, at der blev videregivet oplysninger til kommunen om mistanke om vold, hvilket medførte, at blev tvangsfjernet af kommunen.

7. At overlæge 3 og overlæge 2 ikke udviste tilstrækkelig omhu og uhildethed ved udfærdigelse af underretning af 4. september 2015 vedrørende til Kommune .

Klager har blandt andet anført, at det blev noteret i erklæringen, at der var mistanke om vold som årsag til bruddene.

8. At overlæge 3 og overlæge 2 overtrådte deres tavshedspligt ved at videregive helbredsoplysninger om i sin underretning 4. september 2015 til Kommune .

Klager har blandt andet anført, at der blev videregivet oplysninger til kommunen om mistanke om vold, hvilket medførte, at blev tvangsfjernet af kommunen.

BEGRUNDELSE

Begrundelse for afgørelse af 1. klagepunkt

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Natten til den 14. august 2015 blev , 4 måneder, tilset af reservelæge i afdeling 2, Sygehus , efter henvisning fra vagtlægen til vurdering af mulig skulderskade.

Ved konsultationen fortalte s far, at han samme morgen havde haft på armen, da han skulle give ham flaske. Da faderen på et tidspunkt lænede sig ud efter flasken, begyndte at flakse med arme og ben, så han var ved at ryge ned fra faderens arm. Ved refleks slog faderen armene omkring ham, og han blev med det samme ked af det. Han fik alligevel noget at spise og faldt i søvn derefter. Han vågnede igen omkring kl. 9, hvor han var noget ked af det. Han faldt efterhånden til ro, men vågnede igen omkring kl. 12 og var utrøstelig. Senere på aftenen opdagede moderen, at der var noget der ”knaste” på bagsiden af s ryg.

I forbindelse med konsultationen blev det noteret, at var meget grædende ved ankomsten, og at han næsten ikke bevægede sin venstre arm, herunder at han ikke løftede den over skulderniveau. Højre arm kunne bevæges mere frit.

Reservelægen foretog en objektiv undersøgelse, herunder en trykundersøgelse, der viste tydelig ”knitren” venstre for skulderbladet samt enkelte kliklyde. Der var derudover dårlig øjenkontakt, men ellers intet abnormt. Det blev videre noteret, at i forbindelse med ventetiden i afdeling 2 havde fået blodudtrædninger på højre underarm og begge ben. Der var endvidere et cirka 5-krone stort blåt mærke på venstre side af hans mave.

Reservelægen vurderede, at der skulle tages røntgenbilleder af venstre skulder, skulderbladet og overarmsknoglen grundet mistanke om brud og/eller ledskred. Røntgenundersøgelsen blev efterfølgende gennemgået med en radiolog, og det blev primært vurderet, at der hverken var brud eller luftansamlinger. Grundet blodudtrædninger på s underarm og ben blev det vurderet, at der skulle tages blodprøver. Disse viste intet abnormt.

Det fremgår af sagens øvrige oplysninger, at der var tale om konferering med en radiologisk forvagt, hvilket lægges til grund i det følgende.

Der blev på baggrund heraf ikke fundet grundlag for indlæggelse, og det blev aftalt med faderen, at de kunne tage hjem med en åben indlæggelse indtil næste fremmøde i ambulatoriet. Faderen blev informeret om, at sagen ville blive taget op på konference den følgende dag, og at de ville blive kontaktet, såfremt der blev fundet indikation for yderligere. Faderen blev endvidere opfordret til at kontakte afdelingen ved manglende bedring.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at reservelæge undersøgte på relevant og tilstrækkelig vis, idet der blev optaget en detaljeret sygehistorie, foretaget en relevant objektiv undersøgelse og ordineret røntgenbilleder, ligesom røntgenbillederne på relevant vis blev konfereret med en radiologisk forvagt.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at reservelæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 14. august 2015 i afdeling 2, Sygehus .

Disciplinærnævnet skal bemærke, at navnet på den pågældende radiologiske forvagt, som reservelæge konfererede med, ikke fremgår af journalen.

Ifølge § 21, stk. 1, i autorisationsloven skal læger, tandlæger, kiropraktorer, jordemødre, kliniske diætister, kliniske tandteknikere, tandplejere, optikere og kontaktlinseoptikere føre patientjournaler over deres virksomhed.

En læge skal som følge af journalføringspligten anføre, hvilken rådgivning der er indhentet fra en anden autoriseret sundhedsperson, herunder dennes navn og titel, i forbindelse med behandlingen af patienten. Det fremgår af § 10, stk. 2, nr. 2, litra k, i den dagældende bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.).

Det er på denne baggrund disciplinærnævnets vurdering, at reservelæge ikke førte tilstrækkelig journal den 14. august 2015, da navnet på lægen, hun konfererede med, ikke blev anført i journalen.

Disciplinærnævnet finder herefter, at reservelæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af den 14. august 2015 i afdeling 2, Sygehus .

Disciplinærnævnet har efterfølgende fået oplyst, at den radiologiske forvagt der blev konfereret med, var læge .

Læge har i en udtalelse til sagen oplyst, at han den 13. august 2015 var vagthavende på afdeling 1 i fælles akutmodtagelse, Sygehus , hvor han blev gjort opmærksom på en henvisning til røntgenundersøgelse af venstre arm på et lille barn. Han kontaktede pædiatrisk forvagt for at konferere indikationen for undersøgelsen, idet der var tale om et spædbarn. De var begge enige om begrundelsen herfor. Patienten ankom til afdeling 1, og læge gennemså billederne med det samme og tog en snak med faderen, der oplyste om en traumemekanisme, hvorefter han havde mærket noget i barnets brystkasse. Læge har hertil anført, at han foretog en kort fysisk undersøgelse, hvor han mærkede en udfyldning i barnets brystkasse. Ved gennemgang af billederne var der ikke frakturer i overarmen, men der kunne ses en del af brystkassen på billedet, som viste flere ribben med callusdannelse, hvilket indikerer helede brud. Han kontaktede herefter den henvisende læge og orienterede hende om mistanken om brud på ribbenene. Han har hertil anført, at der fejlagtigt blev noteret i journalen, at han ”havde en lille mistanke om costafraktur”. Han har videre anført, at han oplyste om, at brud på ribbenene hos et 5 måneder gammelt barn kan give anledning til mistanke om ”ikke utilsigtet skade”, ligesom han foreslog røntgenundersøgelse af brystkassen med henblik på at få et bedre overblik over bruddene, inden nogen blev beskyldt for børnemishandling.

Læge har hertil oplyst, at han konfererede de nye billeder med den henvisende læge over telefonen, og at han i den forbindelse oplyste, at han ikke med sikkerhed kunne angive bruddenes alder, men at han tydeligt kunne se på den tidligere undersøgelse, at der var callusdannelse i flere ribben, hvorfor han fastholdte dette. Det blev aftalt, at han skulle kontakte en overlæge den følgende dag med henblik på at konferere billederne. Han har afslutningsvist anført, at han overgav patientens CPR-nummer til overlægen, der ville tage sagen videre.

Ved afgørelsen af sagen har disciplinærnævnet lagt vægt på oplysningerne i journalen, der generelt tillægges stor bevisværdi. Dette skyldes, at journalnotater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen. Der kan dog være tilfælde, hvor disciplinærnævnet efter en konkret bevisafvejning finder, at det er overvejende sandsynligt, at oplysningerne i journalen ikke kan være korrekte. Dette har dog ikke været tilfældet i denne sag.

Disciplinærnævnet har desuden ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag, og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at læge konstaterede de i hans udtalelse nævnte brud.

Efter en gennemgang af billedmaterialet, er det således disciplinærnævnets vurdering, at det ikke var relevant af læge at vurdere, at røntgenundersøgelsen den 14. august 2014 ikke gav anledning til mistanke om brud eller ledskred, idet der af billederne fremgik flere brud.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at læge handlede under normen for almindeligt anerkendt faglig standard ved behandlingen af den 14. august 2015 på afdeling 1, Sygehus .

Den 14. august 2015 om morgenen noterede overlæge 3, at der var indkommet svar på røntgenundersøgelsen fra afdeling 1. Undersøgelsen var beskrevet af overlæge 4 og havde vist ældre brud på ribben 7 og 8 i venstre side. Sammenholdt med sygehistorien blev der på baggrund heraf fundet indikation for en fuld undersøgelse af under henvisning til ”undersøgelsesprogram vedr. fysisk børnemishandling”.

Overlæge 3 noterede, at overlæge 1 havde været i kontakt med Kommune . Det blev i den forbindelse aftalt, at der skulle laves en akut underretning med ønske om, at straks blev indlagt til undersøgelse.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant af overlæge 3 at vurdere, at der var indikation for en røntgenundersøgelse af hele skelettet, idet der var fundet flere ribbensbrud ved den kliniske undersøgelse, hvilket gav anledning til mistanke om, hvorvidt der kunne være tale om mishandling, og dermed flere uopdagede brud.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge 3 handlede i overensstemmelse med normen for almindeligt anerkendt faglig standard ved behandlingen af den 14. august 2015 i afdeling 2, Sygehus .

Senere samme dag blev indlagt på afsnit , Afdeling 3, med henblik på udredning for battered child syndrome. Ved indlæggelsen blev han tilset af overlæge 2, der foretog en ny objektiv undersøgelse. Ved undersøgelsen bemærkede overlægen, at primært kiggede mod højre og lejrede sig i en ”C-position” med skulderen løftet. Ved trykundersøgelse kunne høres en ”klonk”-lyd, som udløste smertereaktion. Det blev vurderet, at der var tale om et ustabilt ribbensbrud. var derudover upåvirket med upåfaldende farver og vejrtrækning. Han havde endvidere en meget flot ernæringstilstand. Der blev endvidere ikke fundet blå mærker eller andre akutte forandringer.

Grundet de to gamle brud, der var fundet ved røntgenundersøgelsen, og mistanken om det nye brud, blev der fundet indikation for udredning med blodprøver, røntgenundersøgelse af hele skelettet, MR-skanning af hjernen og øjenlægetilsyn. Ribbensbruddene skulle behandles med forsigtig håndtering og Pamol.

Forældrene blev orienteret om situationen, herunder om fundet af brud, hvilket indebar yderligere udredning af med henblik på at finde årsagen til bruddene. De blev endvidere informeret om, at vurderingen var viderebragt til kommunen.

Senere samme dag blev det noteret, at øjenundersøgelsen havde vist mindre blødninger, der kunne have flere årsager, herunder kraftig gråd. Der var i øvrigt normal øjenbaggrund.

Der var endvidere kontakt med overlæge 4 fra afdeling 1, der oplyste, at røntgenundersøgelsen af s skelet havde bekræftet et akut ribbensbrud samt flere ældre brud. Derudover viste undersøgelsen intet abnormt.

Den 15. august 2015 blev igen tilset af overlæge 2, der vurderede, at han virkede veltilpas og sufficient smertedækket.

Den 18. august 2015 blev familien udskrevet, og der blev lavet en underretning til Kommune . Der blev aftalt ambulant opfølgning den 21. august 2015 og fornyet røntgenundersøgelse den 31. august 2015.

Den 31. august 2015 blev det noteret, at s far havde kontaktet afdelingen og oplyst, at familien ikke kom til den planlagte kontrol, ligesom de tillige ønskede udsættelse af den planlagte ambulant kontrol den 1. september 2015. Senere samme dag indvilgede familien dog i undersøgelse af , men alene med røntgenundersøgelse af hans brystkasse, ikke hele skelettet, og først når han var klar til det.

Overlæge 2 tog derfor kontakt til kommunen og oplyste, at afdelingen påtænkte at kontakte ankestyrelsen, da det ikke var acceptabelt, at de fortsat ikke kunne få lov til at undersøge på baggrund af deres bekymringer, som havde været udtrykt i fire tidligere underretninger.

Den 1. september 2015 tog overlæge 3 igen kontakt til kommunen med henblik på at understrege vigtigheden i at få undersøgt .

Den 2. september 2015 blev afdelingen kontaktet af en sagsbehandler, som oplyste, at familien havde indvilget i røntgenundersøgelse af .

Den 3. september 2015 noterede overlæge 5 fra sektion , Afdeling 3, at der var planlagt fuld opfølgende røntgenundersøgelse af s skelet samme dag. Ved ankomsten lagde overlægen op til, at der skulle foretages en fornyet objektiv undersøgelse med henblik på udviklingsvurdering. Dette afviste forældrene, idet de ønskede at fastholde tiden i ambulatorium i starten af oktober.

Faren ønskede at filme røntgenundersøgelsen, hvilket blev afvist. Røntgenundersøgelsen blev gennemført som planlagt, og familien fik udleveret pjecen ”fysisk overgreb mod børn”. Senere samme dag forelå der et røntgensvar. Det blev imidlertid noteret, at svaret ikke kunne betragtes som endeligt, før røntgenlægerne havde gennemset det den følgende dag.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant af overlæge 5 at vurdere, at der var indikation for fornyet klinisk undersøgelse forud for røntgenundersøgelsen, ligesom det var relevant at fastholde den planlagte røntgenundersøgelse.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge 5 handlede i overensstemmelse med normen for almindeligt anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 3. september 2015 på sektion , Afdeling 3.

Den 4. september 2015 kom der svar fra afdeling 1 ved overlæge 6 og overlæge 7, der nu havde fundet i alt seks ribbensbrud, fordelt med to brud i højre side og fire brud i venstre side. Det blev videre noteret, at der på tidligere røntgenbilleder var fundet yderligere et brud i højre side, men at dette brud ikke længere kunne findes, idet knoglen i mellemtiden var blevet remodelleret. Bruddene var tilsyneladende af tre forskellige aldre, dog ingen helt friske. Der var normal knoglestruktur og ingen radiologiske tegn på underliggende knoglesygdom. Overlæge 2 noterede, at forandringerne var stærkt suspekte for børnemishandling. Der blev på baggrund heraf udarbejdet en skriftlig underretning til kommunen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det er almindeligt, at der foretages en primær vurdering af de foretagne røntgenbilleder, hvorefter der, typisk på den førstkommende hverdag, foretages en revurdering heraf af blandt andre en beskrivende radiolog. Hvis der herved konstateres problemstillinger, som ikke var erkendt primært, er det de revurderende lægers opgave og ansvar at følge op herpå.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at fundet af flere ribbensbrud af forskellig alder, er velkendt hos spædbørn, der har været udsat for mishandling. Det bør derfor altid give anledning til overvejelser om, hvorvidt barnet kan være påført fysisk skade. Dette vil give anledning til supplerende spørgsmål, herunder om skadens opståen og hændelsestidspunkt. En mistanke om, at et barn kan være påført skade, vil i langt de fleste tilfælde være baseret på indicier, for eksempel et misforhold mellem skadens omfang eller karakter set i forhold til den forklaring, der gives. Opretholder lægen mistanken om påført skade, vil der i tilfælde, hvor det drejer sig om spædbørn og småbørn, blive foretaget supplerende røntgenundersøgelse af skelettet. Desuden foretages øjenundersøgelser til vurdering af mulige blødninger i øjnene og eventuelt blodprøver til vurdering af kalkstofskiftet og blodets størkneevne.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at ikke alle brud altid kan ses ved den primære røntgenundersøgelse, idet en røntgenundersøgelse i visse tilfælde ikke er følsom nok, herunder hvis der er tale om friske uforskudte brud med kun lidt eller ingen callus-dannelse. Callus-dannelse bevirker, at uforskudte brud nemmere ses på røntgenbillederne. Hvis man vil være sikker på, hvor mange brud der er, bør der foretages en supplerende CT-skanning.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at callusdannelse er en forløber for dannelse af nyt knoglevæv.

Disciplinærnævnet har haft mulighed for at gennemgå røntgenbillederne af den 14. august 2015, og finder på den baggrund, at overlæge 4 beskrev billederne på relevant og tilstrækkelig vis, idet der blev konstateret flere ribbensbrud af varierende aldre.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge 4 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 14. august 2015 på afdeling 1, Sygehus .

Disciplinærnævnet kan yderligere oplyse, at det radiologisk set er mindre væsentligt, om der er 5, 6 eller 7 brud på ribbenene, da ribbensbrud er en klinisk diagnose, og da der ved radiologisk gennemgang alene ses efter eventuelle komplikationer som følge af bruddene.

Disciplinærnævnet har haft lejlighed til at gennemgå billedmaterialet, og finder på den baggrund, at overlæge 6 og overlæge 7 beskrev billederne af 4. september 2015 på relevant og tilstrækkelig vis, herunder at de på relevant vis konstaterede flere brud, ligesom de på relevant vis noterede, at et tidligere observeret brud nu ikke længere kunne ses.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge 6 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 4. september 2015 på afdeling 1, Sygehus .

Disciplinærnævnet finder videre, at overlæge 7 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 4. september 2014 på afdeling 1, Sygehus .

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at overlæge 2 reagerede relevant på fundene gjort ved den primære røntgenundersøgelse sammenholdt med den kliniske undersøgelse, idet der på relevant vis blev iværksat supplerende undersøgelser i form af røntgenundersøgelse af hele skelettet, MR-skanning og øjenlægetilsyn.

Det er endvidere disciplinærnævnets vurdering, at det ud fra de anførte symptomer var relevant at mistænke, at skaderne kunne skyldes, at var blevet påført vold.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge 2 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 14. august til den 4. september 2015 på afsnit , Afdeling 3, Sygehus . 

Indledende oplysninger til begrundelsen for afgørelsen af klagepunkterne 2-8

Disciplinærnævnet kan indledningsvist oplyse, at sundhedspersoner har en såkaldt skærpet underretningspligt, som fremgår af § 153 i lov om social service. Det fremgår heraf, at personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år, har behov for særlig støtte eller har været udsat for vold eller andre overgreb. Det er således på denne baggrund, at sundhedspersoner foretager underretninger.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at det beror på lægens konkrete skøn, hvornår der er mistanke om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte eller har været udsat for vold eller andre overgreb.

Disciplinærnævnet vil derfor under vurderingen af klagepunkt 3, 5 og 7, tage stilling til, om der er grundlag for at tilsidesætte det skøn, som den enkelte sundhedsperson har foretaget i relation hertil.

I forhold til videregivelse kan nævnet oplyse, at det følger af sundhedslovens § 40, at en læge skal iagttage tavshed om, hvad han eller hun under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. En læge kan dog i henhold til § 43, stk. 1, videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af § 44, stk. 1.

Disciplinærnævnet finder, at det kan lægges til grund, at s forældre ikke havde givet samtykke til, at der kunne videregives oplysninger til kommunen den 14., den 18. og den 31. august 2015 samt den 4. september 2015.

Videre kan disciplinærnævnet oplyse, at en læge i henhold til § 43, stk. 2, under visse betingelser uden patientens samtykke kan videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer. Således fremgår det af § 43, stk. 2, nr. 1, at videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger uden patientens samtykke kan ske, når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling.

Den ovenfornævnte § 153 i lov om social service er en sådan pligtbestemmelse.

Det fremgår af pkt. 2.2 i vejledning nr. 9350 af 18. april 2006 om sundhedspersoners underretningspligt over for kommunen, at selvom der er tale om en lovbestemt underretningspligt, forudsættes det, at sundhedspersonen i almindelighed, medmindre der foreligger særlige grunde - f.eks. akutte og truende situationer for barnet eller den unge - forinden underretning til kommunen finder sted, forsøger at indhente et samtykke fra forældrene og evt. barnet eller den unge. Hvis sundhedspersonen ikke kan få et samtykke til at underrette kommunen, vil det herefter være berettiget, at sundhedspersonen videregiver oplysningerne, forudsat at oplysningerne må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling.
Det fremgår videre af pkt. 72 i vejledning nr. 9007 af 7. januar 2014, at der kan forekomme tilfælde, hvor ens bekymring angår så alvorlige forhold, at det er nødvendigt at inddrage de sociale myndigheder hurtigt. I situationer, hvor man som fagperson får mistanke om, at et barn er udsat for psykisk eller fysisk vold, seksuelt misbrug eller anden alvorlig omsorgssvigt, bør der således altid straks ske en underretning til kommunens sociale myndigheder.

Disciplinærnævnet vil derfor i forhold til de enkelte videregivelser under klagepunkt 2, 4, 6 og 8, tage stilling til, om det var i strid med sundhedsloven at videregive oplysningerne uden at have et samtykke hertil. 

Begrundelse for afgørelse af 2. klagepunkt

Den 14. august 2015 ringede overlæge 1 til Kommune og oplyste, at s far var kommet ind med ham, idet han græd og havde ondt. Ved den fysiske undersøgelse var der fundet tegn på brud på ribbene, der dog ikke kunne ses på røntgenbillederne. Hun oplyste videre, at det var sædvanligt at friske brud ikke kunne ses på billederne. tog med sin far hjem igen om aftenen.

Overlægen oplyste endvidere, at hun den 14. august 2014 var blevet kontaktet af afdeling 1, der havde fundet to ældre brud på s ribben. Hun oplyste yderligere, at afdelingen havde kontaktet faren med henblik på at få bragt ind til en undersøgelse på afdelingen for at afklare, om der kunne være tale om en knoglesygdom eller vold. Faren oplyste hertil, at han måske ville komme med . Overlægen oplyste afslutningsvist, at de ønskede at kommunen hentede , således at han kunne blive undersøgt i forhold til mistanken om vold.

Som anført under begrundelsen for 1. klagepunkt, bør fundet af flere ribbensbrud af forskellig alder hos spædbørn altid give anledning til overvejelser, om barnet kan være påført fysisk skade.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, som overlæge 1 udøvede, da overlægen ved telefonisk kontakt til kommunen, oplyste at der var grund til bekymring for, om kunne have været udsat for vold.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at der på tilstrækkelig vis var forsøgt indhentet samtykke den 14. august 2015, idet der var forsøgt telefonisk kontakt til begge forældre forud for kontakten til kommunen.

Disciplinærnævnet har videre lagt vægt på, at der var tale om en mistanke om et så alvorligt forhold, vold, at der ikke var grundlag for at foretage yderligere forsøg på kontakt til forældrene forud for videregivelsen.

Det er endvidere disciplinærnævnets vurdering, at der ikke er videregivet yderligere oplysninger, end hvad, der må antages at være nødvendigt for kommunens behandling af sagen.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at overlæge 1 handlede i overensstemmelse med sundhedsloven ved sin videregivelse af oplysninger til Kommune om den 14. august 2015.

Begrundelse for afgørelse af 3. klagepunkt

Den 14. august 2015 udfærdigede overlæge 1 en skriftlig underretning vedrørende til Kommune .

Det fremgår af underretningen, at s far var kommet til afdelingen med den 13. august 2015 grundet smerter. Der var blevet foretaget en objektiv fysisk undersøgelse, der havde vist tegn på brud på ribbenene, som dog ikke kunne ses på røntgenbillederne. Den 14. august 2014 havde overlægen modtaget besked fra afdeling 1 om, at der efter en gennemgang af billederne var fundet to ældre brud på barnets ribben.

Det fremgår videre af underretningen, at bruddene var af ældre dato, og de formodede nye brud kunne være opstået grundet en knoglesygdom, men at de også rejste mistanke om vold. Der var således fundet indikation for, at skulle indlægges til yderligere undersøgelse med henblik på at be- eller afkræfte sygdom eller vold.

Efter en gennemgang af sagens materiale, er det nævnets opfattelse, at s far kom til afdelingen efter midnat, hvorfor der reelt var tale om den 14. august 2015, som det også fremgår af journalmaterialet.

Det er imidlertid nævnets vurdering, at angivelsen af den 13. august 2015 i stedet for den 14. august 2015 var en fejl, men at denne ikke kan antages at være af betydning for erklæringens konklusion.

Af samme grunde som anført under begrundelsen for afgørelsen af 2. klagepunkt, finder disciplinærnævnet ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, som overlæge 1 udøvede, da overlægen fandt grund til bekymring for, om kunne have været udsat for vold.

Det er hertil disciplinærnævnets vurdering, at overlægen foretog en relevant beskrivelse af fundene og situationen i underretningen.

Disciplinærnævnet finder herefter, at overlæge 1 handlede med omhu og uhildethed ved udfærdigelsen af underretning af 14. august 2015 om til Kommune . 

Begrundelse for afgørelsen af 4. klagepunkt

Da disciplinærnævnet ovenfor ikke fandt grundlag for at tilsidesætte overlæge 1s skøn i underretning af 14. august 2015, hvorefter der var grundlag for at mistænke vold, finder disciplinærnævnet, at lægen i henhold til sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1, jf. servicelovens § 153, var forpligtet til at videregive bekymringen til Kommune .

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at der på tilstrækkelig vis var forsøgt indhentet samtykke den 14. august 2015, idet der var forsøgt telefonisk kontakt til begge forældre forud for kontakten til kommunen.

Det er hertil disciplinærnævnets vurdering, at overlægen ved sin underretning ikke videregav oplysninger i yderligere omfang end nødvendigt til brug for kommunens vurdering af sagen.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at overlæge 1 handlede i overensstemmelse med sundhedsloven ved sin videregivelse af oplysninger til Kommune om den 14. august 2015.

Begrundelse for afgørelsen af 5. klagepunkt

Den 18. og den 31. august 2015 fremsendte overlæge 2 en underretning vedrørende til Kommune .

Det fremgår af underretningen af 18. august 2015, at det efter en grundig undersøgelse var overlægens samlede vurdering, at havde været udsat for kraftig fysisk påvirkning af brystkassen ad flere omgange. Det er videre anført, at der ikke var fundet tegn på underliggende knoglesygdom eller knoglesvækkelse, men at det ikke kunne udelukkes, at hans knogler kunne have været mere skrøbelige end normalt, som følge af moderens ernæringstilstand under gravidteten.

Af underretningen af 31. august 2015 fremgår, at der var planlagt genindlæggelse af med henblik på videre udredning grundet mistanke om battered child syndrome. Det fremgår videre, at familien samme dag havde oplyst, at de ikke ønskede indlæggelse til nævnte undersøgelse, ligesom de ønskede planlagt kontrol den 1. september 2015 udsat. Overlæge 2 udtrykte bekymring for, at familien ikke ønskede at medvirke til udredning for battered child syndrome.

Disciplinærnævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, som overlæge 2 udøvede, da overlægen ved underretningerne af 18. og 31. august 2015 til Kommune anførte, at der var grund til mistanke om, at havde været udsat for kraftig fysisk påvirkning af brystkassen af flere omgange samt at der var grundlag for mistanke om battered child syndrome.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på fundet af flere ribbensbrud af forskellig alder hos , der dengang var 4-måneder gammel, som der ikke var konstateret anden årsag til.

Disciplinærnævnet har for så vidt angår underretning af 31. august 2015 videre lagt vægt på, at s forældre havde oplyst, at de ikke ønskede at medvirke til yderligere udredning.

Disciplinærnævnet finder herefter, at overlæge 2 handlede med omhu og uhildethed ved udfærdigelse af underretningerne af 18. og 31. august 2015 til Kommune vedrørende .

Begrundelse for afgørelsen af 6. klagepunkt

Da disciplinærnævnet ovenfor ikke fandt grundlag for at tilsidesætte overlægens skøn i underretning af 18. og 31. august 2015, hvorefter der var grundlag for mistanke om, om at havde været udsat for kraftig fysisk påvirkning af brystkassen af flere omgange samt at der var grundlag for mistanke om battered child syndrome, finder disciplinærnævnet, at lægen i henhold til sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1, jf. servicelovens § 153, var forpligtet til at videregive bekymringen til Kommune .

Det fremgår af journalen den 18. august 2015, at s forældre var blevet lovet en kopi af underretningen, men at disse ikke havde mulighed for at afvente, at denne blev kopieret, hvorfor de ikke modtog den.

Det fremgår videre af journalnotat af 31. august 2015, at der var forsøgt telefonisk kontakt til familien af flere omgange, men uden held.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at der på relevant vis var gjort forsøg på at indhente samtykke til, at overlæge 2 kunne videregive oplysninger om til Kommune .

Det er hertil disciplinærnævnets vurdering, at overlægen ved sin underretning ikke videregav oplysninger i yderligere omfang end nødvendigt til brug for kommunens vurdering af sagen, da underretningen alene beskrev baggrunden for bekymringen, herunder de gjorte fund.

Disciplinærnævnet finder således, at overlæge 2 var berettiget til den 18. og den 31. august 2015 at videregive de pågældende oplysninger om til Kommune .

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at overlæge 2 ikke har handlet i strid med sundhedsloven ved sin videregivelse af oplysninger til Kommune om den 18 og 31. august 2015.

Begrundelse for afgørelsen af 7. klagepunkt

Den 4. september 2015 sendte overlæge 2 og overlæge 3 sammen en underretning til Kommune vedrørende .

Det fremgår af underretningen af 4. september 2015, at havde været til afsluttende røntgenkontrol af hele skelettet. Undersøgelsen var blevet gennemgået af eksperter, der havde fundet tegn til yderligere brud på , således at der nu i alt var syv brud fordelt med tre i højre side og fire i venstre. Det fremgår endvidere, at det var blevet vurderet, at ingen af bruddene var helt friske, men at de var vurderet til tre forskellige aldre. Der var ikke fundet radiologiske tegn på underliggende knoglesygdom, hvorfor de fundne forandringer var stærkt suspekte for børnemishandling.

Klager har anført, at det ikke var relevant at anføre, at forandringerne var stærkt suspekte for børnemishandling.

Disciplinærnævnet har ikke fundet grundlag for at tilsidesætte det skøn, som overlæge 2 og overlæge 3 udøvede, da overlægerne ved underretning af 4. september 2015 til Kommune anførte, at de fundne forandringer var stærkt suspekte for børnemishandling.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at der efter fornyet røntgenundersøgelse den 3. september 2015 var konstateret i alt 7 ribbensbrud, som vurderedes at være opstået på tre forskellige tidspunkter, hvilket bestyrkede den tidligere mistanke om mishandling.

Disciplinærnævnet finder herefter, at overlæge 2 og overlæge 3 handlede med omhu og uhildethed ved udfærdigelsen af underretning af 4. september 2015 om til Kommune .

Begrundelse for afgørelsen af 8. klagepunkt

Der er klaget over videregivelsen af underretning af 4. september 2015 til kommunen. Nævnet har som anført ikke fundet grundlag for at fastslå, at der forelå et samtykke til videregivelsen heraf.

Det fremgår af journalen, at s far var med til røntgenundersøgelsen, og at han var blevet informeret om, at fundene i forbindelse med denne, ville blive oplyst til kommunen.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at ovennævnte information ikke i sig selv kan sidestilles med, at der er forsøgt indhentet et samtykke til videregivelse af en underretning.

Det er dog også disciplinærnævnets vurdering, at da disciplinærnævnet ikke fandt grundlag for at tilsidesætte overlægernes skøn, hvorefter der var grundlag for at mistænke børnemishandling, var lægerne i henhold til sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1, jf. servicelovens § 153, forpligtet til at videregive oplysningen til Kommune uden yderligere forsøg på at indhente samtykke fra forældrene. Forpligtelsen indtrådte straks, jf. pkt. 72 i vejledning nr. 9007 af 7. januar 2014, som refereret til under de indledende oplysninger.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at der var tale om en mistanke om et alvorligt forhold, børnemishandling i form af vold.

Det er derudover disciplinærnævnets vurdering, at overlægerne ved deres underretning ikke videregav oplysninger i yderligere omfang end nødvendigt til brug for kommunens vurdering af sagen, da underretningen alene indeholdt oplysninger om de fund, der gav anledning til bekymring samt lægernes vurdering på denne baggrund.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at overlæge 2 og overlæge 3 handlede i overensstemmelse med sundhedsloven ved deres videregivelse af oplysninger til Kommune om i underretning af 4. september 2015.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17: En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.
§ 20, stk. 1: En autoriseret sundhedsperson skal ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise omhu og uhildethed.
§ 21, stk. 1: Læger, tandlæger, kiropraktorer, jordemødre, kliniske diætister, kliniske tandteknikere, tandplejere, optikere og kontaktlinseoptikere skal føre patientjournaler over deres virksomhed. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler herom.
Stk. 2: Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om, at andre end de i stk. 1 nævnte grupper af autoriserede sundhedspersoner skal føre patientjournaler, herunder om omfanget af journalføringspligten m.v.

Bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.)

§ 5. Pligten til at føre patientjournal påhviler enhver autoriseret sundhedsperson, der som led i sin virksomhed foretager behandling af en patient, jf. § 1.
Stk. 2. Det påhviler autoriserede sundhedspersoner, som benytter medhjælp ved udøvelsen af virksomheden, at sikre, at også behandling, der udføres af medhjælpen, bliver journalført, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. På plejehjem, botilbud og lignende har ledelsen ansvaret for at sikre, at behandling på stedet, som udføres som medhjælp for autoriserede sundhedspersoner, bliver journalført.

§ 6. Der skal føres patientjournaler ved behandling af patienter på offentlige eller private sygehuse, klinikker, ambulatorier, i privat praksis, i forbindelse med behandling i private hjem, herunder vagtlægeordninger samt på offentlige og private institutioner.

…

§ 10. Patientjournalen skal indeholde patientens navn og personnummer.
Stk. 2. Patientjournalen skal i øvrigt indeholde følgende oplysninger, hvis de er relevante og nødvendige:
1) Stamoplysninger:
a) Bopæl.
b) Oplysning om, hvem der er patientens nærmeste pårørende, og hvordan vedkommende om nødvendigt kan kontaktes.
c) Hvis patienten ikke har samtykkekompetence, skal det fremgå, hvem der kan give samtykke på patientens vegne (stedfortrædende samtykke), jf. sundhedsloven §§ 17 og 18.
d) Særlige forhold, f.eks. allergi.
e) Eventuelle samarbejdspartnere, eksempelvis sygehus, hjemmesygeplejen eller egen læge.
f) Oplysning om, hvorvidt patienten har oprettet et livstestamente.
2) Oplysninger i forbindelse med konkrete patientkontakter:
a) Årsagen til kontakten, beskrivelse af patientens sygehistorie, nuværende tilstand samt oplysninger om aktuel behandling og status ved indlæggelse og udskrivning.
b) Observationer og undersøgelser samt resultatet heraf.
c) Rekvirerede undersøgelser og prøver samt resultatet heraf, herunder beskrivelser m.v. vedrørende biologiske præparater m.v., der danner grundlag for behandlingen, samt eventuelle røntgen- og laboratorieundersøgelser, som må antages at være af betydning for diagnose, behandling og prognose.
d) Diagnose eller sundhedsfagligt skøn om sygdommens art.
e) Indikation for undersøgelsen/behandlingen, og udførlig begrundelse, hvis Sundhedsstyrelsens vejledninger eller behandlingsstedets interne instrukser fraviges.
f) Planlagt og udført behandling, og hvilke materialer og lægemidler, der er anvendt.
g) Sundhedsfaglig pleje.
h) Indtrådte komplikationer og bivirkninger m.v., herunder fejl og forsømmelser i forbindelse med behandling m.v.
i) Ordination af lægemidler (navn, styrke, mængde, dosering og administrationsmåde, hyppighed eller de intervaller, hvormed de skal gives, eventuelle tidspunkter og behandlingsvarighed, og hvornår behandlingen skal seponeres/ophøre), herunder oplysning om navnet på den ordinerende læge, tandlæge eller jordemoder, og hvordan ordinationen er foretaget.
j) Henvisning til sygehus, klinik m.v. og viderehenvisning eller tilbagevisning samt i øvrigt tilkald af anden autoriseret sundhedsperson, samt årsagen, herunder undersøgelsesresultater, diagnoser og ordinerede og udførte behandlinger.
k) Rådgivning indhentet fra en anden autoriseret sundhedsperson, herunder dennes navn og titel, i forbindelse med behandling af patienten.
l) Overflyttelser til behandling, herunder oplysninger om, hvorfor patienten er blevet overflyttet, og patientens status ved overflytningen.
m) Indhold af udskrivningsbreve (epikriser), herunder hvem de er sendt til og hvornår.
n) Aftaler om og resultatet af kontrol og opfølgning.
o) Brug af vacciner og andre lignende biologiske produkter, herunder disses batchnumre.
p) Konkret undervisning eller rådgivning af patienten, herunder telefonisk rådgivning.
q) Video- og lydoptagelser m.v., indtil nødvendige oplysninger herfra er journalført.
3) Andet relevant materiale, behørigt dateret og identificeret, f. eks. :
a) Røntgenbilleder, kliniske fotos, herunder beskrivelser.
b) Andet diagnostisk billedmateriale. f.eks. CT- og MR-scanningsbilleder.
c) Fotografier.
d) Modeller.
e) Laboratorie- og prøvesvar.
f) Resultatet af særlige undersøgelser, f.eks. CTG, EKG og EEG.
g) Resultatet af scanninger.
h) Anæstesijournaler.
i) Observationsjournaler/skemaer.
j) Optegnelser om kliniske afprøvninger af lægemidler, der er en del af patientbehandlingen.
Stk. 3. Patientjournalen skal i øvrigt i fornødent omfang indeholde oplysninger om:
1) Navnet på patientens sundhedsfaglige kontaktperson.
2) Hvem der har foretaget behandling m.v., herunder varetaget delopgaver ved f.eks. operative indgreb.
3) Beslutninger truffet på (afdelings)konferencer, herunder hvem der er ansvarlig for et eventuelt besluttet undersøgelsesprogram og/eller behandling og eventuelle ordinationer samt for iværksættelsen heraf.
4) Plan eller aftale om videre opfølgning, herunder genoptræningsplaner.
5) Oplysninger om implantation af medicinsk udstyr (implantater). Det anvendte implantat skal kunne identificeres entydigt og specifikt ved angivelse af:
a) implantatets navn (herunder model).
b) størrelsen.
c) fabrikantens navn.
d) serienummer eller LOT efterfulgt af batchkode.
6) Indberetning til Sundhedsstyrelsen om bivirkninger ved lægemidler og hændelser med medicinsk udstyr.
7) Information til patienten om skader, som må antages at give ret til erstatning, og bistand med anmeldelse til Patientforsikringen.
Stk. 4. Udover de oplysninger, som fremgår af stk. 1-3, skal patientjournalen indeholde oplysninger, som lovgivningen i øvrigt pålægger de autoriserede sundhedspersoner.

….

Bekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014 af sundhedsloven:

§ 40, stk. 1: En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter §§ 41-46 er tillagt beføjelser efter de enkelte bestemmelser, påhviler det overordnede ansvar for, at oplysninger videregives i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed.

§ 43, stk. 1: Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl.
Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når
1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling,
2) videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre eller
3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver.

Stk. 3. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget.
Stk. 4. Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed.

§ 44, stk. 1. Samtykke efter § 43, stk. 1, skal være skriftligt. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Samtykket skal indføres i patientjournalen.
stk. 2. Samtykke efter stk. 1 bortfalder senest 1 år efter, at det er givet.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte samtykke.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 656 af 8. juni 2016:

§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.
§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.
§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.