Manglende vejledning om nedtrapning af antispsykotisk og angstdæmpende medicin

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge for hans behandling af i perioden fra den 8. marts til den 12. april 2016 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling hos praktiserende læge i perioden fra den 8. marts til den 12. april 2016 i sin klinik.

har hertil blandt andet anført, at han trappede for hurtigt ud af lægemidlet Zyprexa, som han havde taget i 20 år, hvilket resulterede i flere epilepsianfald samt en psykose.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

, 48 år, var selv trappet ud af lægemidlet Zyprexa i januar 2013, men han havde imidlertid genoptaget behandlingen få dage senere på grund af hallucinationer.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Den 8. marts 2016 var til konsultation hos praktiserende læge i hans klinik. Lægen noterede, at selv var i færd med en udtrapning af præparatet Zyprexa, og at det umiddelbart gik godt, samt at forløbet skulle ses an.

Den 31. marts 2016 var til konsultation igen, idet han nu var helt trappet ud af Zyprexa. Læge vurderede, at der ikke umiddelbart var noget farligt ved at trappe ud af medicinen.

Den 12. april 2016 var til konsultation hos læge . var selv trappet helt ud af behandlingen med Zyprexa, og han havde det tilsyneladende bedre end under behandlingen, men han var imidlertid generet af kløe og svedtendens. Lægen vurderede, at dette kunne skyldes udtrapningen. havde også reduceret sit indtag af lægemidlet Rivotril. De aftalte ligeledes at reducere dosis af et andet angstdæmpende lægemiddel. Lægen noterede, at havde anført, at han i forbindelse med en konsultation hos en psykiater havde fået den opfattelse, at han ikke var skizofren. Lægen noterede, at han ikke ville blande sig i dette, da selv havde styret sin udtrapning.

Det fremgår af en skadestueepikrise fra den 14. april 2016, at blev indlagt på grund af et krampeanfald.

Det fremgår ikke af journalen, hvilken dosis Zyprexa og Rivotril var i behandling med.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at Zyprexa er et lægemiddel, som anvendes mod blandt andet skizofreni, manier og bipolar affektiv sindslidelse. Lægemidlet skal doseres individuelt og normaldoseringen er 5 til 20 mg dagligt. Udtrapning af Zyprexa bør foregå gradvist.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at Rivotril er et lægemiddel mod blandt andet angst og epilepsi, som doseres individuelt med maksimalt 6 mg om dagen. Udtrapningen af Rivotril bør foregå gradvist over uger eller måneder afhængig af dosis for at undgå abstinenser med provokation af epileptiske anfald. Rivotril bør udtrappes over en væsentligt længere periode end Zyprexa.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge burde have vejledt om udtrapningen af medicinen, herunder at han burde have oplyst om, hvilke fordele og ulemper dette kunne medføre, selvom selv ønskede at styre udtrapningen.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 8. marts til den 12. april 2016 i sin klinik.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17: En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 656 af 8. juni 2016:

§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.
§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.
§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.