Kritik for behandling i forbindelse med glemt tampon efter operation for polypper
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere speciallæge i øre-næse-halssygdomme for hans behandling af den 1. november 2014 i sin klinik, da speciallægen har overtrådt autorisationslovens § 17.
Sagsnummer:
170101
Offentliggørelsesdato:
torsdag den 19. januar 2017
Speciale:
Øre-næse-halssygdomme (oto-rhino- laryngologi)
Faggruppe:
Læger
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere speciallæge i øre-næse-halssygdomme <****> for hans behandling af <****> den 1. november 2014 i sin klinik, da speciallægen har overtrådt autorisationslovens § 17.
Klagen
Der er klaget over følgende:
· At ikke modtog en korrekt behandling i klinik , i perioden fra den 1. til den 3. november 2014.
Klager har blandt andet anført, at ved en operation fik fjernet polypper, men at hun efter operationen havde store smerter, kastede blod op og havde svært ved at trække vejret. Videre er det anført, at ved kontrol et par dage efter operationen fik ordineret en høj dosis penicillin samt fik en kontroltid til ugen efter. Det er oplyst, at det efterfølgende viste sig, at der i forbindelse med operationen var glemt en tampon i s hals.
Begrundelse
Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.
Den 1. november 2014 var , som var 7 år, i klinik , idet hun skulle have fjernet polypper. Operationen blev foretaget af speciallæge i øre-næse-halssygdomme .
Ved operationen foretog speciallæge med et specialinstrument en afskrabning af svælgvæggen i næsesvælget. Efter operationen informerede han s mor om resultatet og det efterfølgende forløb. Endvidere informerede han om, at der skulle tages direkte kontakt til ham, hvis der opstod problemer eller tvivlsspørgsmål. Endelig fik en tid til kontrol en uge senere.
Den 3. november 2014 var til kontrol i klinik . Det fremgår af journalen, at var forkølet, men at hun hørte bedre. Ved en objektiv undersøgelse fandt speciallæge betændelsessekret i svælgets bagvæg. Han vurderede på den baggrund, at skulle behandles med antibiotika.
Ifølge klagen beskrev s mor ved kontrollen, at fortsat havde det dårligt og lugtede grimt ud af munden.
Den 10. november 2014 ringede s mor til klinikkens telefonsvarer og aflyste kontroltiden. På telefonsvaren oplyste hun endvidere, at havde været på sygehuset og fået fjernet en tampon fra næsesvælget.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af den 20. november 2000 om kontrolforanstaltninger ved anvendelse af servietter, tamponer, duge, instrumenter mv., at alt fremtaget materiale skal optælles før påbegyndelse af en operation, ligesom alle fremtagne, såvel brugte som ubrugte servietter, tamponer mv. skal kontrollers før afslutning af en operation. Videre skal den ansvarlige sundhedsperson efter operationen foretage en kontroloptælling af alt materialet, herunder kontrol af, om det er intakt.
Det er disciplinærnævnets opfattelse, at det er operatørens ansvar, at tamponer afstemmes efter afsluttet operation, således at antallet af tamponer før operationen er lig med antallet af tamponer efter operationen.
Det er på baggrund af operationsbeskrivelsen disciplinærnævnets vurdering, at operationen den 1. november 2014 blev foretaget på relevant og tilstrækkelig vis og i overensstemmelse med gældende retningslinjer for det pågældende indgreb.
Det er dog disciplinærnævnets opfattelse, at en uge efter operationen fik fjernet en tampon fra næsesvælget, som må antages at stamme fra operationen den 1. november 2014.
Det er således disciplinærnævnets vurdering, at speciallæge ikke på relevant vis sikrede, at der ved afslutning af operationen blev foretaget kontroltælling af de indlagte tamponer for at sikre, at der ikke blev efterladt tamponer i næsesvælget.
Det er videre disciplinærnævnets opfattelse, at tamponen ikke var synlig ved den objektive undersøgelse den 3. november 2014, idet den var placeret i næsesvælget.
Det er endvidere disciplinærnævnets opfattelse, at speciallæge ved undersøgelsen den 3. november 2014 ikke havde grundlag for at mistænke, at s symptomer skyldtes en efterladt tampon i næsesvælget.
Det er således disciplinærnævnets vurdering, at speciallæge foretog en relevant og tilstrækkelig undersøgelse af den 3. november 2014, herunder iværksatte behandling med antibiotika på baggrund af hendes symptomer.
Disciplinærnævnet finder herefter samlet, at speciallæge i øre-næse-halssygdomme handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 1. november 2014 i klinik .
Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
§ 17: En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.
Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 656 af 8. juni 2016:
§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.
§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.
§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.