Fremsendelse af journal ved lægeskift
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge for hans behandling af i perioden fra 7. september til den 25. oktober 2011 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.
Sagsnummer:
165101
Offentliggørelsesdato:
mandag den 23. januar 2017
Speciale:
Almen medicin, incl. Vagtlæger
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra 7. september til den 25. oktober 2011 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.
Klagen
Der er klaget over følgende:
- At ikke modtog en korrekt behandling hos praktiserede læge , , i perioden fra juli 2011 til den 9. januar 2014.
har blandt andet anført, at hendes tidligere praktiserende læge ikke ville udlevere journalen til den nye praktiserende læge.
Begrundelse
Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.
Begrundelse for afgørelsen
I sommeren 2011 skiftede læge.
Af klagen, som indeholder journal fra den nye læge, fremgår, at man i den nye lægeklinik den 14. juli 2011 noterede i journalen, at ville rekvirere journalen fra praktiserende læge . Den 7. september 2011 anmodede den nye lægeklinik om en kopi af s lægejournal fra hendes tidligere praktiserende læge .
Den 12. september 2011 forsøgte man i den nye lægeklinik på ny at rekvirere journalen, men klinikken var ferielukket til den 19. september 2011.
Da den nye lægeklinik ikke modtog journalen forsøgte selv igen ifølge klagen ved mange henvendelser til læge at få videresendt en kopi af sin lægejournal til den nye klinik.
Ifølge udtalelse til sagen sendte praktiserende læge den 26. oktober 2011 edilægebrev til s nye praktiserende læge.
Ifølge udtalelse fra praktiserende læge modtog han samme dag en kvittering for modtagelse af edilægebrevet.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at det er sædvanlig praksis at sende journalen til den nye læge snarest belejligt, når man modtager en anmodning herom fra patienten eller den nye læge. Hvor lang tid, der må gå, inden sagen ekspederes, kan ikke præcist anføres.
Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at hvis en læge anser journalens oplysninger for uundværlige for den aktuelle behandling, er det sædvanlig praksis at ringe til den tidligere læge for at få bragt sagen i orden med det samme.
Endelig kan disciplinærnævnet oplyse, at journaler efter anmodning skal videresendes uden unødig forsinkelse, men praktiske grunde, som eksempelvis ferie eller sygdom, kan medføre, at der går længere tid.
Det er disciplinærnævnets vurdering, at praktiserende læge burde have videresendt journalen til s nye praktiserende læge på baggrund af hendes nye praktiserende læges anmodning herom den 7. september 2011.
Disciplinærnævnet kan i den forbindelse oplyse, at nævnet har bemærket, at praktiserende læge havde ferielukket i klinikken i perioden fra den 12. til den 19. september 2011, men nævnet finder ikke grundlag for, at dette kan føre til en ændret vurdering.
På den baggrund finder disciplinærnævnet, at praktiserende læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 7. september til den 25. oktober 2011.
ooo00ooo
Kommentarer fra læge af den 9. november 2016 og den 11. november 2016 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
§ 17: En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.
Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 656 af 8. juni 2016:
§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.
§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.
§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.