Vedvarende fejlstilling af brud hos barn efter kort tid skal medføre henvisning til ortopædkirurgisk afdeling

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge 1 for hans behandling af <****> den 19. marts 2013 på afdeling 1, Sygehus <****>, da overlægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere de øvrige læger som var involveret i behandlingen af <****> for deres behandling af <****> i perioden fra den 18. januar til den 18. september 2013 på afdeling 1, Sygehus <****>, da lægerne ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling på afdeling 1, Sygehus , i perioden fra den 18. januar til og med 18. september 2013.

Klager har blandt andet anført, at havde pådraget et dobbelt benbrud, som blev behandlet konservativt. Det blev efterfølgende vurderet af en speciallæge i ortopædkirurgi, at var fejlbehandlet, da et udadroteret og forkortet ben med spiralbrud ikke vil rette sig under opvæksten.  

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

Under en skiferie i udlandet pådrog sig et brud på højre underben. Hun blev behandlet i udlandet, hvor der blev lagt en gipsskinne på benet.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

, som var 13 år, blev set på afdeling 1, Sygehus , i perioden fra den 18. januar 2013 til 30. april 2014.

Den 18. januar 2013 var til undersøgelse hos en sygeplejerske på afdeling 1, Sygehus . Der blev taget røntgenbilleder af benet, og det blev besluttet af overlæge 2, at behandle bruddet med høj gips i fire uger, og derefter kort gips i nogle uger. Der blev aftalt opfølgning med røntgenundersøgelse og bandageskift efter én uge.

Den 24. januar 2013 mødte på afdeling 1 til bandageskift og anlæggelse af gips. Det blev noteret, at hun ingen gener havde fra benet, og hendes forbrug af smertestillende var aftagende. Hun havde ingen snurrende eller sovende fornemmelse i foden, og den kapillærer respons var fin. Der blev endvidere taget et røntgenbillede, som ikke viste forskydninger i bruddet.

1. reservelæge noterede den 15. februar 2013, at mødte til kontrolrøntgen og afkortning af gipsen. Hun var i kørestol og velbefindende.

1. reservelæge foretog en objektiv undersøgelse, der viste fri bevægelighed i samtlige tæer og normal følesans. Bløddelene omkring knæet så fredelig ud. Et røntgenbillede af benet viste fortsat uændret stilling af bruddet. Der var ingen begyndende heling, men dette var forventeligt.

Der blev herefter planlagt opfølgende undersøgelse og røntgenkontrol til to uger senere.

Den 1. marts 2013 var atter til kontrol og røntgenundersøgelse af benet. Der blev foretaget en objektiv undersøgelse, som viste fri bevægelighed i samtlige tæer på højre fod og normal følesans. Røntgenbillederne viste let begyndende heling. Gipsen blev lagt om, og der blev planlagt opfølgning efter to uger.

Den 15. marts 2013 blev der taget røntgenbilleder, der ikke viste heling af bruddet. Det blev besluttet, at gipsen skulle tages af, så der kunne foretages en klinisk vurdering. Der blev foretaget en objektiv undersøgelse, hvor der hverken blev fundet direkte eller indirekte ømhed, og der var fin stabilitet i bruddet, fin sensibilitet, fin bevægelighed og fine pulsforhold i benet. blev herefter henvist til fysioterapeut til genoptræning.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at overlæge 2 foretog en tilstrækkelig og relevant undersøgelse og behandling af , idet røntgenbillederne ikke viste tegn på yderligere forskydelse af bruddet, det var derfor fagligt forsvarligt at fortsætte med konservativ behandling.

Det er ligeledes disciplinærnævnets vurdering, at 1. reservelæge foretog en tilstrækkelig og relevant undersøgelse og behandling af , idet røntgenbillederne ikke viste tegn på yderligere forskydelse af bruddet, det var derfor fagligt forsvarligt at fortsætte med konservativ behandling.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at overlæge 2 har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 18. januar 2013, afdeling 1, Sygehus .

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at 1. reservelæge har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 24. januar og 15. februar 2013 på afdeling 1, Sygehus .

s far henvendte sig den 19. marts 2013, da han var bekymret, da havde smerter og nogen udadrotation i benet.

Overlæge 1 foretog en objektiv undersøgelse, som viste en anelse udadrotation på 10 grader i forhold til den venstre fod. Der var betydelig muskelsvækkelse i lår- og lægmuskel, men der var god bevægelighed i benet.

Overlæge 1 vurderede, at udadrotationen formentligt ville rette sig under opvæksten. Der blev taget et røntgenbillede, som viste heling i bruddet.

mødte den 25. april 2013 til kontrol. Det blev noteret, at der på røntgenbilledet fra den 19. marts 2013 kunne ses begyndende heling af bruddet. Hun havde været udstyret med en støvlebandage i ca. to uger. Benet var stabilt, men hun havde smerter, når hun trådte ned på fuld vægt. Der var naturlig nerve- og karforhold i foden.

Ifølge klagen er det anført, at det viste sig, at havde pådraget sig et spiralbrud, og at en fejlstilling i et spiralbrud ikke kan rette sig med væksten.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at en fejlstilling i et spiralbrud i praksis ikke vil kunne rette sig med væksten. Er der fejlstilling, bør der derfor foretages yderligere udredning.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at et spiralbrud på underbenet udgør en behandlingsmæssig udfordring hos større børn, idet der begrænset mulighed for, at sker spontan korrektion af en eventuel fejlstilling i bruddet. Det er almindeligt ved disse brud at foretage hyppige røntgenkontroller indtil bruddet er helet, da selv en mindre forskydning kan øges, hvis ikke bruddet er fikseret ordentligt.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at rotationsfejlstilling i praksis er umulig at opdage med en gipsstøvle på benet, og at det radiologisk ofte er umuligt at få helt sammenlignelige røntgenbilleder, fra den ene røntgenkontrol til den næste.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at overlæge 1 ikke foretog en tilstrækkelig og relevant behandling af , idet der var fejlstilling, som han burde have søgt udredt nærmere, hvorfor han som minimum burde have henvist til afdeling 2 for nærmere vurdering, da han opdagede fejlstillingen i s ben.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at overlæge 1 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 19. marts 2013 på afdeling 1, Sygehus .

fik foretaget røntgenbillede af bruddet den 14. maj 2013.

Røntgenbilledet viste fortsat heling af bruddet. Det blev noteret, at fortsat  havde smerter, og at hun var bekymret for at bruge benet fuldt ud.

Overlæge 3 noterede den 18. september 2013, at der ved en objektiv undersøgelse af bruddet var udadrotation på godt 30 grader og en forkortning af benet på godt 1 cm. På røntgenbilledet kunne der endvidere ses en fremadvinkling.

Overlæge 3 henviste herefter til afdeling 2.

Den 30. april 2014 henviste overlæge 3 på ny til genoptræning ved fysioterapeut. Han vurderede ligeledes, at forløbet på Sygehus kunne afsluttes, da blev fulgt af børneortopæderne på et andet hospital.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at overlæge 3 undersøgte på relevant vis, og at han handlede relevant, da han opdagede at bruddet var helet i en fejlstilling, ved at henvise til børneortopædisk vurdering og videre behandling.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at overlæge 3 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 18. september 2013 og 30. april 2014 på afdeling 1, Sygehus .

ooo00ooo

Kommentarer fra  af d. 13. juni 2016 og fra overlæge 1 af d. 14. juli 2016 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17: En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 656 af 8. juni 2016:

§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.

§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.

§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.