Kritik for telefonisk ordination af antibiotika uden forudgående undersøgelse

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> den 11. april 2016 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans journalføring af behandlingen af <****> den 11. april 2016 i sin klinik, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 21.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.       At ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge i perioden fra den 11. til den 13. april 2016 i hans klinik.

har blandt andet anført, at lægen uden at kigge på hende udskrev medicin til hende, hvorefter hun fik det meget dårligt.

2.       At praktiserende læge ikke foretog en korrekt journalføring af behandlingen af den 11. april 2016 i hans klinik.

har blandt andet anført, at den medicin, som hun fik ordineret, ikke blev journalført.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 11. april 2016 henvendte 50-årige sig telefonisk til praktiserende læge . Hun oplyste, at hun var blevet opereret i hoften to dage forinden og havde ondt i halsen og feber. oplyste videre, at forbindingen var tør, at hun fik det smertestillende præparat Oxynorm, og at hun havde tendens til forstoppelse, men ikke tålte afføringsmidlet Toilax. oplyste, at hun var sikker på, at der ikke var infektion i hoften. Lægen ordinerede afføringsmidlet Magnesia, Strefen mod halssmerter og antibiotika mod infektion i form af Primcillin. Primcillinen blev ordineret efter s absolutte ønske.

Den 13. april 2016 opsøgte s datter og søster læge , fordi led af opkast, diarre og hovedpine. De oplyste, at ikke tog smertestillende medicin trods mange smerter i hoften. Læge fik oplyst, at der havde været kontakt med et sygehus, der havde frarådet antibiotika på grund af den nyligt overståede hofteoperation. Det var samtidig blevet anbefalet, at tog kontakt til sin praktiserende læge, men hun var ikke i stand til at møde op til konsultation. Fordi klokken var 14.44, anbefalede læge , at der blev taget kontakt til lægevagten kl. 16 med henblik på et hjemmebesøg. Læge konfererede med en ortopædkirurgisk afdeling, hvor der var enighed om, at skulle ses af lægevagten kl. 16. Det blev aftalt at pausere Primcillin.

Det fremgår af udtalelsen til sagen fra læge , at ønskede behandling med antibiotika den 11. april 2016 mod lægens råd på grund af luftvejsinfektion, og fordi hun tidligere havde haft en hæmatologisk lidelse, hvor hun var vant til at få antibiotika ved mindste infektion. Videre fremgår det af udtalelsen, at s datter og søster den 13. april 2016 mødte i klinikken uden tidsbestilling og uden at have benyttet muligheden for at ringe til klinikken. Yderligere fremgår det af udtalelsen, at læge efterfølgende ajourførte FMK vedrørende pauseringen af medicin.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det er almindeligt, at der efter en hofteoperation kan forekomme let feber, uden at dette er tegn på en bakteriel infektion, som kræver antibiotika. Det bør derfor afklares ved en objektiv undersøgelse af patienten, om feberen skyldes en tidligere foretaget operation eller tegn på en infektion.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge relevant pauserede antibiotika og henviste til lægevagten den 13. april 2016.12.01

Dog er det disciplinærnævnets vurdering, at lægen burde have foretaget en objektiv undersøgelse af den 11. april 2016 forud for ordinationen af antibiotika.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 11. april 2016 i sin klinik.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Den 11. april 2016 fik ordineret antibiotika i form af Primcillin af læge .

Det fremgår af klagen, at lægevagten den 13. april 2016 ikke kunne se, at læge havde ordineret Primcillin den 11. april 2016 til .

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra læge , at Primcillinen, som blev ordineret den 11. april 2016, blev pauseret korrekt i FMK den 13. april 2016, og at lægevagten derfor ikke kunne se denne ordination den 13. april 2016.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at FMK står for Fælles Medicin Kort, som er indført, så de sundhedspersoner, der skal ordinere eller udlevere medicin til en patient, kan se tidligere ordineret medicin, samt hvilken medicin en patient aktuelt får.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at læge relevant journalførte sine medicinordinationer i patientjournalen den 11. april 2014.

Videre er det disciplinærnævnets vurdering, at læge relevant ajourførte FMK den 13. april 2014 forud for lægevagtens vurdering af , hvorfor medicinen, der var ordineret den 11. april 2016, ikke længere fremgik af FMK.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af den 11. april 2016 i sin klinik.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17: En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 656 af 8. juni 2016:

§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.

§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.

§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.

Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 21, stk. 1: Læger, tandlæger, kiropraktorer, jordemødre, kliniske diætister, kliniske tandteknikere, tandplejere, optikere og kontaktlinseoptikere skal føre patientjournaler over deres virksomhed. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler herom.

Stk. 2: Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om, at andre end de i stk. 1 nævnte grupper af autoriserede sundhedspersoner skal føre patientjournaler, herunder om omfanget af journalføringspligten m.v.

Bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.)

§ 5. Pligten til at føre patientjournal påhviler enhver autoriseret sundhedsperson, der som led i sin virksomhed foretager behandling af en patient, jf. § 1.

Stk. 2. Det påhviler autoriserede sundhedspersoner, som benytter medhjælp ved udøvelsen af virksomheden, at sikre, at også behandling, der udføres af medhjælpen, bliver journalført, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. På plejehjem, botilbud og lignende har ledelsen ansvaret for at sikre, at behandling på stedet, som udføres som medhjælp for autoriserede sundhedspersoner, bliver journalført.

§ 6. Der skal føres patientjournaler ved behandling af patienter på offentlige eller private sygehuse, klinikker, ambulatorier, i privat praksis, i forbindelse med behandling i private hjem, herunder vagtlægeordninger samt på offentlige og private institutioner.