Vagtlæge undlod at rekvirere ambulance på grund af manglende ønske fra pårørende

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge 1 for hans behandling af <****> den 1. august 2014 ved Lægevagten, Region <****>, da vagtlægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge 2 for hans behandling af <****> den 1. august 2014 ved Lægevagten, Region <****>, da vagtlægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere sygeplejerske <****> for hans behandling af <****> den 1. august 2014 ved Præhospital virksomhed <****>, Region <****>, da sygeplejersken har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.       At ikke modtog en korrekt behandling ved Lægevagten, Region , den 1. august 2014.

Klager har blandt andet anført, at s pårørende gentagene gange måtte rykke for lægebesøg. Videre er det anført, at der ikke blev udført en tilstrækkelig grundig behandling ved lægebesøget.

2.       At ikke modtog en korrekt behandling ved Præhospital virksomhed , Region , den 1. august 2014.

Klager har blandt andet anført, at der på baggrund af de oplyste symptomer ved opkaldet til Præhospital virksomhed , burde være rekvireret en ambulance på et tidligere tidspunkt.

Styrelsen for Patientsikkerhed har den 18. marts 2016 truffet afgørelse vedrørende ovennævnte klagepunkter og fundet grundlag for kritik af behandlingen af den 1. august 2014 ved lægevagten, Region og Præhospital virksomhed , Region . Klager har ved brev af 4. april 2016 anmodet om, at de forhold, der gav anledning til kritik i styrelsessagen også vurderes af disciplinærnævnet.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

Den 1. august 2014 kl. 3.23 ringede s hustru til Lægevagten, Region , idet havde stærke mavesmerter.

Det blev i forbindelse med opkaldet noteret, at der udover mavesmerterne også var opkastninger.

Der er i forbindelse med sagens behandling indhentet lydoptagelser fra opkaldet til Lægevagten.

Det fremgår af lydoptagelsen, at der ikke var målt temperatur på , men at han havde koldsved. På denne baggrund blev der oprettet en besøgsaftale til hans adresse.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 1. august 2014 kl. 4.04 ringede 54-årige s hustru til Lægevagten, Region , og rykkede for den besøgsaftale, der tidligere var oprettet. Disciplinærnævnet har indhentet lydoptagelse af opkaldet, der blev besvaret af vagtlæge 1. Hustruen oplyste, at havde voldsom diarre, og at han havde svært ved at holde balancen. Det blev af vagtlægen oplyst, at der ville gå en times tid inden lægebesøget.

Kl. 4.27 blev hustruens opkald til Præhospital virksomhed viderestillet til vagtlæge 1. Det fremgår af lydoptagelsen fra opkaldet, at hustruen oplyste, at hun stort set ikke længere kunne komme i kontakt med , og at hun derfor ikke turde være alene med ham mere. Hustruen oplyste videre, at næsten var bevidstløs, og at han var faldet om på vej mod toilettet.

Det fremgår videre af lydoptagelsen, at hustruen ikke ønskede en ambulance med udrykning til adressen, og det blev derfor aftalt, at de skulle afvente lægebesøget.

Kl. 6.01 blev der igen rykket for besøg ved Lægevagten, hvor vagtlæge 1 besvarede opkaldet. Det fremgår af lydoptagelse fra opkaldet, at ventetiden skyldtes mange dårlige patienter, men at vagtlægen nu var på vej.

Kl. 6.21 blev behandlet af vagtlæge 2 på sin adresse. Det blev i den forbindelse noteret, at han havde haft voldsomme mavesmerter siden kl. 2 om natten, og at han havde hyppige opkastninger og diarre.

Videre blev det noteret, at han ved undersøgelsen var voldsomt smertepåvirket, perifert kold, men ikke klamtsvedende. Blodtrykket blev målt til 110/50 og pulsen blev mål til 100. Maven var øm over det hele, dog med flest smerter i højre side. Vagtlægen ordinerede morfin, og rekvirerede herefter en ambulance med kørsel B.

Vagtlæge 1 har til sagen udtalt, at han ikke havde grundlag for at betvivle den pårørendes vurdering af, at en ambulance ikke var nødvendig. Lægen har i den forbindelse gjort gældende, at de pårørende og patienten typisk angiver behovet for ambulancetransport, idet disse personer oftest har det bedste grundlag for en vurdering af patientens symptomer.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at akutte mavesmerter kan have forskellige årsager. Mavesmerterne forsøges typisk fastlagt ved en vurdering af varigheden af smerterne, samt hvor disse er placeret. Desuden vil der i vurderingen indgå oplysninger om eventuel feber, om smerterne er anfaldsvise eller konstante, om der er kvalme eller opkastninger, og om maven føles oppustet. Dertil vil en objektiv undersøgelse af patienten indebære en vurdering af, om maven er blød eller øm, og om der er naturlige tarmlyde.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at voldsomme opkastninger og diarre kan medføre store væsketab og vanskeligheder ved at stå oprejst, ligesom der kan forekomme uklarhed og besvimelse hos patienten. Afgørende for den videre behandling er patientens almene tilstand, og om der er specifikke symptomer. Ved uklar diagnose og påvirket almentilstand bør patienten indlægges akut.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at vagtlæge 1 ikke foretog en relevant og tilstrækkelig behandling af .

Disciplinærnævnet har i den forbindelse blandt andet lagt vægt på, at vagtlæge 1 ved opkaldet kl. 4.04 ikke i tilstrækkelig grad spurgte nærmere ind til s symptomer, herunder særligt forsøgte at fastlægge årsagen til, at han havde svært ved at holde balancen.

Disciplinærnævnet har yderligere lagt vægt på, at oplysningerne ved opkaldet kl. 4.27 og kl. 6.01 om, at havde vejrtrækningsproblemer, og at de pårørende ikke længere kunne komme i kontakt med ham, burde have medført, at der blev sendt en ambulance til hans adresse. Det er hertil disciplinærnævnets opfattelse, at vagtlæge 1 burde have rekvireret ambulancen uagtet den pårørendes forsøg på at nedtone behovet for dette.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at vagtlæge 1 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 1. august 2014.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at vagtlæge 2 ikke foretog en relevant og tilstrækkelig behandling af .

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at den fysiske undersøgelse af , sammenholdt med oplysningerne i journalen, burde have indikeret, at han var akut behandlingskrævende. Det er derfor disciplinærnævnets vurdering, at vagtlæge 2 burde have rekvireret en ambulance med udrykning.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at vagtlæge 2 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 1. august 2014.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Den 1. august 2014 kl. 4.17 ringede s hustru 112 til Præhospital virksomhed , hvor hun talte med sygeplejerske . Det blev noteret, at s situation nu var forværret, således at han ikke længere kunne vente på det aftalte besøg fra Lægevagten. Det blev videre noteret, at sønnen havde fulgt på toilettet. På den baggrund blev det vurderet, at han var vågen og mobiliseret, hvorfor der ikke var indikation for ambulancetjeneste.

Herefter blev opkaldet viderestillet til Lægevagten.

Disciplinærnævnet har til brug for sagens behandling indhentet transskription fra opkaldet til Præhospital virksomhed . Heraf fremgår det, at hustruen oplyste, at var ukontaktbar, men at han ind imellem var vågen. Der blev herefter givet instruks om aflåst sideleje.

Hustruen oplyste videre, at med lukkede øjne blev ført to meter fra toilettet til sengen af sin søn. Hun oplyste desuden, at han trak vejret.

Derefter fremgår det, at s søn oplyste, at han stort set havde båret sin far ind i sengen, og at han ikke kunne komme i kontakt med ham.

På den baggrund konkluderede sygeplejerske , at ikke var livstruet, og at der ikke var behov for en ambulance.

Sygeplejerske har afgivet udtalelse i sagen. Heraf fremgår det, at de oplysninger han modtog om s tilstand var tvetydige, og at det derfor var vanskeligt at danne sig et overblik over sygehistorikken.

Sygeplejerske har videre anført, at han vurderede s almentilstand som påvirket, og med behov for hjælp. Sygeplejersken vurderede dog ikke, at tilstanden var akut behandlingskrævende, idet der flere gange havde været kontakt til lægevagten, som havde oprettet et lægebesøg.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at akut syge patienter oftest vurderes på baggrund af de såkaldte ABCDE-principper; A: Airways (luftveje), B: Breathing (vejrtrækning), C: Cirkulation, D: Disability (det bevidsthedsmæssige), E: Exposure, (temperatur, udslet, journaloptagelse mv.).

Vurderingen foretages ud fra et princip om at iværksætte behandlingen hvor behovet er størst, herunder eksempelvis manglende eller nedsat vejrtrækning, eller hvis blodcirkulationen er meget nedsat. Idet den sundhedsfaglige visitator ved Præhospital virksomhed ikke fysisk er hos patienten, er vedkommende afhængig af de informationer, der gives fra pårørende eller patienten selv. ABCDE-principperne sikrer, at der spørges til de vigtigste ting.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at der typisk rekvireres en ambulance med udrykning eller en akutlægebil, såfremt en patient har en påvirket vejrtrækning, der kan udgøre en fare for patienten, eller der som følge af eksempelvis diarre og opkastninger, er risiko for kredsløbssvigt.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at sygeplejerske ikke foretog en relevant og tilstrækkelig behandling af .

Disciplinærnævnet har i den forbindelse blandt andet lagt vægt på, at sygeplejerske ikke i tilstrækkelig omfang spurgte ind til s symptomer,  ligesom der ikke blev rekvireret en ambulance.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at der burde være spurgt yderligere ind til vejrtrækning, bevidsthed, mavesmerter, feber, hudkulør, idet sådanne oplysninger kunne have haft indflydelse på vurderingen af behovet for rekvirering af ambulance.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at sygeplejerske handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 1. august 2014.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17: En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 656 af 8. juni 2016:

§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.

§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.

§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.