Kritik for manglende sammenhold af kliniske symptomer med radiologiske fund

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge for hendes behandling af i januar måned 2015 på afdeling , Sygehus , da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sagsnummer:

164701

Offentliggørelsesdato:

mandag den 23. januar 2017

Speciale:

Røntgen (radiologi)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hendes behandling af <****> i januar måned 2015 på afdeling <****>, Sygehus <****>, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.       At ikke modtog en korrekt behandling på afdeling , Sygehus , i januar måned 2015.

Klager har blandt andet anført, at man ved en fejl vurderede, at ikke havde tegn på brystkræft, og at man ikke henviste hende til videre undersøgelse for brystkræft. Det er dertil anført, at opdagelsen af hendes brystkræft derfor blev forsinket.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

fik i august 2015 konstateret to kræftknuder i venstre bryst.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Den 23. januar 2015 blev der som led i folkeundersøgelsen for brystkræft foretaget mammografiscreening af , der var 67 år, i mammografibussen i , som hører under enhed , afdeling , Sygehus .

oplyste, at venstre brystvorte var begyndt at trække sig lidt indad.

Det blev noteret, at i år 2000 var blevet dobbeltsidigt opereret for godartede forandringer.

Mammogrammerne blev først radiologisk gransket med vurderingen, at skulle henvises til udredning for brystkræft på grund af bemærkningen fra hende.

Mammogrammerne blev derefter radiologisk gransket af overlæge , som vurderede, at undersøgelsen var med normale fund (to projektioner).

Mammogrammerne blev endelig gransket af overlæge igen, som fastholdt vurderingen, at undersøgelsen var med normale fund. Det blev bemærket, at der ingen gamle billeder fandtes.

blev på den baggrund ikke indkaldt til udredning for brystkræft.

Det er i udtalelse fra overlæge anført, at der ikke var påvirkning af ligamenterne bag papillen, og at hun på baggrund af tidligere bilateral reduktionsplastik vurderede, at forandringerne i brystet måtte skyldes operationsfølger og aldersforandringer.

Disciplinærnævnet har modtaget afdelingens procedure for granskning i forbindelse med screeningsprogrammet. Det fremgår heraf, at den tredje granskning skal foretages af en erfaren mammaradiolog, ofte flere, men at kun én kan registreres som tredje gransker.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at der som led i folkeundersøgelsen for brystkræft tilbydes kvinder i en vis aldersgruppe en mammografiundersøgelse hvert andet år.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at de fleste kræftknuder viser sig på mammografibillederne, men at nogle former for kræftknuder viser sig med en følelig knude eller en indtrækning i huden eller et eksem på brystvorten.

Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse, at oplysning fra patienten om at have haft en følelig knude, en indtrækning i huden eller et eksem på brystvorten, bør føre til indkaldelse til yderligere undersøgelser i form af klinisk undersøgelse, ultralydsskanning og eventuel biopsi, hvis forandringen er nyopstået og ikke tidligere undersøgt.

Det er på den baggrund disciplinærnævnets vurdering, at overlæge i sin egenskab af både anden og tredje gransker burde have foranstaltet indkaldt til yderligere undersøgelser.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i januar måned 2015, på afdeling , Sygehus .

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17: En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 656 af 8. juni 2016:

§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.

§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.

§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.