Klage omhandlende hvilke oplysninger der bør medtages i forbindelse med udfærdigelse af generel helbredsattest

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> i forbindelse med udfærdigelsen af erklæring af 19. november 2015 til Kommune <****> vedrørende <****>, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 20, stk. 1.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At praktiserende læge ikke udviste tilstrækkelig omhu og uhildethed ved udfærdigelse af attest til sygedagpengeopfølgning (LÆ 285) af 19. november 2015 vedrørende til Kommune .

har blandt andet anført, at lægen udfærdigede attesten uden tilstrækkeligt kendskab til ham og hans situation. har endvidere anført, at attesten er udfærdiget uden inddragelse af alle væsentlige begivenheder, herunder at han tre dage tidligere havde været på afdeling . Endelig er det anført, at det ikke var relevant at vurdere, at kunne genoptage arbejdet delvist to uger senere.

Begrundelse

Indledende oplysninger

Den 4. august 2015 blev sygemeldt med selvmordstanker og følelsen af ikke at blive taget alvorligt. Hans hustru mente, han var stresset, og han var derfor til en samtale i sin praktiserende læges klinik.

Den 7. august 2015 blev der fulgt op på s tilstand, og han blev ikke fundet depressiv. I stedet blev han anbefalet at tage kontakt til en erhvervscoach.

Den 16. november 2015 henvendte sig i psykiatrisk regi med depressive symptomer. Han blev ikke vurderet selvmordsfarlig, men der var mistanke om moderat til svær depression, og han blev derfor tilbudt indlæggelse samt opstart med antidepressiv medicin. Dette ønskede han imidlertid ikke, og han blev i stedet opfordret til at henvende sig igen eller hos egen læge, hvis tilstanden blev forværret. ønskede desuden samtaler hos en psykolog, og han blev anmodet om at henvende sig til sin egen læge i den anledning.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i attesten og journalen.

Den 30. oktober og den 19. november 2015 var , 39 år, til undersøgelse hos praktiserende læge med henblik på udfærdigelse af en attest til sygedagpengeopfølgning på anmodning fra Kommune til brug for en sygedagpengesag.

Attesten blev udfærdiget den 19. november 2015 på baggrund af oplysninger fra de to konsultationer med samt klinikkens journal, som dækkede forløbet tilbage fra første sygemeldingsdag.

Det fremgår af attesten, at var sygemeldt på grund af en stressreaktion, men at han angav sig klar til at påtage sig et arbejde, hvis det rigtige job bød sig.

Læge vurderede, at var klar til at genoptage arbejdet to uger senere, men at det ville være en fordel, hvis det indledningsvist kunne ske på nedsat tid og med klart definerede opgaver, idet han gerne ville tage ansvar, men samtidig havde svært ved at sige fra.

Læge vurderede endvidere, at havde urealistiske forventninger i forhold til arbejdet, idet han på den ene side selv mente at være klar til at starte, men på den anden side ikke ville tage ”et 8 til 16-job”. Han ønskede i stedet et arbejde, hvor han kunne sidde hjemme.

Det fremgår videre af attesten, at havde forladt konsultationen, da der ikke kunne opnås enighed om sygemeldingens varighed.

har anført, at læge udfærdigede attesten uden tilstrækkeligt kendskab til ham og hans situation.

Af journalen fremgår, at var patient i læge s klinik, hvor der også var andre læger ansat, på tidspunktet for hans sygemelding den 4. august 2015, og at han samme dag havde været til konsultation med henblik på drøftelse af helbredstilstanden.

Efterfølgende var løbende i kontakt med klinikken både i form af konsultation med henblik på behandling og med det formål at få udfyldt lægeattester.

Klinikken modtog endvidere epikriser fra afdeling efter s henvendelse den 16. november 2015.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at de foreliggende oplysninger udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for læge s kendskab til og hans helbredsmæssige tilstand til, at lægen på fagligt forsvarlig vis kunne udfærdige attesten.

har endvidere anført, at attesten blev udfærdiget uden inddragelse af alle væsentlige begivenheder, herunder at han tre dage tidligere havde henvendt sig i psykiatrisk regi.

Det fremgår af journalen, at klinikken modtog to epikriser fra afdeling henholdsvis den 16. og den 18. november 2015.

Som anført fandt der en konsultation med sted den 19. november 2015, og attesten blev udfærdiget i denne forbindelse.

Læge har endvidere oplyst, at hun var bekendt med og drøftede indholdet i epikriserne med under konsultationen, og at oplysningerne indgik i de vurderinger, som blev anført i attesten.

Oplysningerne om henvendelsen i psykiatrisk regi fremgår ikke konkret af attesten.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at oplysningerne om s henvendelse i psykiatrisk regi henset til formålet med attesten burde have fremgået og dermed være videreformidlet til kommunen.

Disciplinærnævnet har herunder lagt vægt på, at hændelsen havde fundet sted få dage før.

Det er dog disciplinærnævnets vurdering, at læge i øvrigt anførte alle relevante helbredsmæssige oplysninger om i attesten.

har endelig anført, at det ikke var relevant at vurdere, at han kunne genoptage arbejdet delvist to uger senere.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det på baggrund af oplysningerne om s situation og symptomer, herunder at han tre dage tidligere havde været psykiatrisk vurderet og i den forbindelse var tilbudt indlæggelse og opstart af medicinsk behandling, ikke var relevant at vurdere, at han kunne påbegynde et arbejde på nedsat tid to uger senere.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at læge ikke handlede med omhu og uhildethed ved sin udfærdigelse af attest til sygedagpengeopfølgning vedrørende den 19. november 2015 til Kommune .

ooo00ooo

Kommentarer fra læge er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.

Afgørelsen er truffet af et flertal. Nævnsmedlemmerne og har afgivet følgende mindretalsudtalelse:

”Undertegnede nævnsmedlemmer finder ikke, at læge har handlet under normen ved udfærdigelsen af lægeerklæringen, lægen har udvist omhu og samvittighedsfuldhed. Hvilke oplysninger der fra journalen der skal medsendes vil altid bero på lægens skøn.”

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 20, stk. 1: En autoriseret sundhedsperson skal ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise omhu og uhildethed.

Stk. 2. En autoriseret sundhedsperson er forpligtet til på begæring fra en offentlig myndighed i det efter formålet fornødne omfang at afgive erklæring til offentlig brug om de sundhedsfaglige iagttagelser, som den pågældende er i stand til at give oplysning om, vedrørende en af vedkommende undersøgt, behandlet eller plejet person, der søger eller får offentlige økonomiske ydelser eller anden offentlig hjælp. Samme pligt påhviler sygehuse og lignende institutioner.

Bekendtgørelse nr. 24 af 21. januar 2009 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 706 af 25. juni 2010:

§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Patientombuddet i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.

§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Sundhedsstyrelsen eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.

§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundheds-lovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.