Kritik af manglende henvisning til speciallæge i forbindelse med klavikelbrud

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge 1 for hans behandling af <****> den 27. oktober 2014 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge 2 for hans behandling af <****> i perioden fra den 1. december 2014 til den 2. juni 2015 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.       At ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge 1 i hans klinik i perioden fra den 1. september til den 27. oktober 2014.

har blandt andet anført, at hun ikke modtog tilstrækkelig behandling af praktiserende læge 1, trods røntgenundersøgelse, henvisning til fysioterapi og smertestillende, idet bruddet ikke var helet.

2.       At ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge 2 i hans klinik i perioden fra den 29. oktober 2014 til den 2. juni 2015.

har blandt andet anført, at hun ikke modtog tilstrækkelig behandling af praktiserende læge 2, trods røntgenundersøgelse og henvisning til fysioterapi samt ortopædkirurg, idet bruddet ikke var helet.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

fik et brud på højre kraveben efter et cykelstyrt den 26. august 2014 og var efterfølgende i behandling hos praktiserende læge 1 og praktiserende læge 2. henvendte sig herefter til Sygehus , og det blev konstateret, at bruddet ikke var helet, hvorefter blev opereret.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

, 79 år, blev undersøgt af praktiserende læge 1 den 1. september 2014 hos Klinik . henvendte sig til praktiserende læge 1 med henblik på afbandering efter sit cykelstyrt. Slyngen blev herefter strammet og sat på plads.

Den 15. september 2014 konstaterede praktiserende læge 1, at det blev bedre med kravebenet, og at der var mindre smerter. Slyngen blev strammet igen.

Den 29. september 2014 konstaterede praktiserende læge 1, at havde smerter i brystkassen samt i venstre side. blev herefter henvist til en røntgenundersøgelse af brystkassen samt til fysioterapi.

Den 27. oktober 2014 forelå der svar på røntgenundersøgelsen, som viste, at der ikke var aktuelle forandringer, og at tilstanden var uændret sammenlignet med en tidligere undersøgelse foretaget den 26. august 2014. Det fremgik ligeledes, at der ikke var ribbensbrud, men at der stadig var et brud på højre kraveben. Der blev aftalt en ny kontrol med henblik på opfølgning to uger efter.

Den 30. oktober 2014 blev journalen sendt til s nye læge, praktiserende læge 2.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at brud på kravebenet kan inddeles efter, om de sker i inderste, midterste eller yderste del af kravebenet. Hos voksne vil de midterste næsten altid kunne behandles konservativt med slynge, såfremt der ikke er sket læsion af omgivende væv, mens de inderste og meget sjældne næsten altid kræver akut operation. For så vidt angår de brud på kravebenet, der ligger yderst mod skulderen, er der ikke fuld faglig enighed om den indledende behandling. Forskudte brud (dislocerede) kræver almindeligvis operation, da de er ustabile og har en høj forekomst af ikke-heling, mens ikke-forskudte brud behandles konservativt med slynge. Der er enighed om, at behandlingsmålet er hurtig heling uden fejlstilling eller funktionsnedsættelse. Heling kan forventes at foreligge efter seks uger hos voksne.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at såfremt konservativ behandling ikke sikrer tilstrækkelig heling, bør der henvises til yderligere undersøgelse hos en speciallæge i ortopædkirurgi.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at praktiserende læge 1 ikke foretog en tilstrækkelig og relevant behandling den 27. oktober 2014.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at røntgenundersøgelsen den 21. oktober 2014 viste uændret fraktur i brud på kravebenet. Praktiserende læge 1 havde således det nødvendige og tilstrækkelige grundlag for at henvise til fornyet undersøgelse med henblik på operation hos en speciallæge i ortopædkirurgi, da konservativ behandling ikke havde vist tilstrækkelig heling.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at praktiserende læge 1 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 27. oktober 2014 i sin klinik.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

blev undersøgt af praktiserende læge 2 den 12. november 2014. henvendte sig til praktiserende læge 2 på grund af fortsatte smerter efter sit cykelstyrt.

Den 12. november 2014 oplyste ved konsultationen hos praktiserende læge 2, at hun havde mange smerter i ryggen, og at der også var smerter, når hun skulle sove. Praktiserende læge 2 bestilte herefter en røntgenundersøgelse af brystkassen og af højre kraveben.

Den 1. december 2014 forelå der svar på røntgenundersøgelsen, som viste, at der var brud på venstre ribben uden tegn på komplikationer. Der var fortsat brud på højre kraveben og ingen tegn på dannelse af ny knogle.

Den 8. december 2014 informerede praktiserende læge 2 om røntgenundersøgelsen, som var uændret. havde fortsat smerter i højre skulder og blev henvist til fysioterapi. Der var ingen aktuelle forandringer.

Den 5. januar 2015 oplyste , at hendes skuldersmerter generede hende, og at hun var meget hæmmet af dette. blev henvist til en speciallæge i ortopædkirurgi.

Den 1. juni 2015 blev henvist til fysioterapi.

Det fremgår af udtalelsen fra praktiserende læge 2, at vurderingen på Sygehus den 27. februar 2015 ikke gav anledning til en akut røntgenundersøgelse og operation, men at først blev tilbudt operation den 10. april 2015 eller muligheden for videre henvisning i offentligt regi en til to måneder senere. Praktiserende læge 2 mener, at dette understøtter hans vurdering og behandling af .

Det fremgår ligeledes af udtalelsen, at røntgenbeskrivelserne af henholdsvis den 21. oktober 2014 og den 1. december 2014 blev sammenlignet, og begge viste uændret brud på kraveben sammenlignet med røntgenundersøgelsen den 26. august 2014.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at praktiserende læge 2 ikke foretog en tilstrækkelig og relevant behandling.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at der ved røntgenundersøgelsen den 1. december 2014 blev påvist forskudt knoglebrud af højre kraveben med manglende knogleheling, og at disse oplysninger forelå ved konsultationen den 8. december 2014. Der forelå således nødvendigt og tilstrækkeligt grundlag for henvisning til operation i ortopædkirurgisk regi.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at praktiserende læge 2 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 1. december 2014 til den 2. juni 2015 i sin klinik.

ooo00ooo

Kommentarer fra af den 21. maj 2016 og fra praktiserende læge 1 af den 29. juni 2016 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17: En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 656 af 8. juni 2016:

§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.

§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.

§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.