Kritik for overskridelse af tidsfrist for afgivelse af erklæring på trods af at patienten ikke mødte til undersøgelse

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for manglende udfærdigelse af erklæring om <****> til Kommune <****> i perioden fra den 29. oktober 2014 til den 19. maj 2015, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 20, stk. 2.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At praktiserende læge trods anmodning af 29. oktober 2014 fra Kommune ikke udfærdigede en specifik helbredsattest før den 19. maj 2015.

har blandt andet anført, at lægen ikke udfærdigede erklæringen i forbindelse med konsultationen eller straks herefter, idet der gik mere end seks måneder fra anmodningen og mere end tre måneder fra konsultationen, til erklæringen blev fremsendt til kommunen.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det fremgår af § 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 908 af 18. august 2011 om afgivelse af erklæringer mv., at hvis en offentlig myndighed anmoder om en erklæring vedrørende en af sundhedspersonens patienter til brug for myndighedens vurdering af, om og i givet fald i hvilket omfang, den pågældende er berettiget til pension eller anden offentlig hjælp, skal sundhedspersonens erklæring sendes til den offentlige myndighed hurtigst muligt og senest 8 uger efter, at sundhedspersonen har modtaget anmodningen.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at en LÆ 135-attest er en specifik helbredsattest, som udfærdiges på baggrund af patientjournalen, lægens kendskab til patienten og en objektiv undersøgelse af patienten.

Det fremgår af anmodning af 29. oktober 2014 fra Kommune til lægeklinikken, at der anmodedes om en specifik helbredsattest LÆ 135, da søgte kommunen om en bil.

Praktiserende læge har til sagen anført, at anmodede om en tid den 7. november 2014, men først kunne få en tid til den 16. december 2014, hvor han udeblev fra aftalen. rettede herefter først henvendelse igen den 16. januar 2015 herom, og fik da en ny tid den 17. februar 2015.

Kommunen har til sagen oplyst, at de ikke modtog besked fra læge i perioden fra den 29. oktober 2014 til den 17. februar 2015, hvor kommunen mundtligt oplyste lægen om spørgsmålene på ny. Samme dato fremsendte kommunen en ny anmodning om en specifik helbredsattest til samme formål.

Den 17. februar 2015 var til konsultation med henblik på undersøgelse forud for udfyldelse af LÆ 135-attesten. Praktiserende læge fremsendte erklæringen den 19. maj 2015.

Det er på denne baggrund disciplinærnævnets opfattelse, at praktiserende læge forhalede afgivelsen af erklæringen, idet der gik mere end 8 uger fra, kommunen havde anmodet om erklæringen, til den blev fremsendt til Kommune .

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at praktiserende læge ikke meddelte kommunen, at hun ikke havde mulighed for på et tidligere tidspunkt at udfærdige erklæringen.

Disciplinærnævnet har videre lagt vægt på, at praktiserende læge fra den 17. februar 2015 lå inde med de nødvendige oplysninger, således at hun ikke skulle foretage yderligere undersøgelser af , men først afgav erklæringen den 19. maj 2015 svarende til 13 uger senere.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at praktiserende læge handlede i strid med autorisationslovens § 20, stk. 2, ved sin manglende udfærdigelse af en erklæring vedrørende til Kommune på baggrund af anmodning af 29. oktober 2014 ved først at afgive erklæringen den 19. maj 2015 efter, at kommunen den 17. februar 2015 på ny havde anmodet herom.

Lovgrundlag

Ordlyden af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet blev ikke ændret, da Patientombuddet blev en del af Styrelsen for Patientsikkerhed den 8. oktober 2015. Derfor refereres der i nedenstående lovgrundlag fortsat til Patientombuddet. De kompetencer, der hørte under Patientombuddet, tilkommer nu Styrelsen for Patientsikkerhed.

Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 20, stk. 2: En autoriseret sundhedsperson er forpligtet til på begæring fra en offentlig myndighed i det efter formålet fornødne omfang at afgive erklæring til offentlig brug om de sundhedsfaglige iagttagelser, som den pågældende er i stand til at give oplysning om, vedrørende en af vedkommende undersøgt, behandlet eller plejet person, der søger eller får offentlige økonomiske ydelser eller anden offentlig hjælp. Samme pligt påhviler sygehuse og lignende institutioner.

§ 82: En autoriseret sundhedsperson, der tilsidesætter en oplysnings- eller indberetningspligt efter § 19, § 20, stk. 2, § 26, stk. 2, og § 43 straffes med bøde

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Patientombuddet i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.

§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Sundhedsstyrelsen eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.

§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.