Kritik for manglende samtykke inden fjernelse af væv på trods af mistanke om ondartethed

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hendes indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 9. december 2014 på afdeling <****>, Sygehus <****>, da afdelingslægen har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hendes behandling af <****> den 9. december 2014 på afdeling <****>, Sygehus <****>, da afdelingslægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling på afdeling , Sygehus , den 9. december 2014. 

har blandt andet anført, at hun i forbindelse med en åreknudeoperation, tillige fik fjernet to lymfeknuder. Det er videre anført, at dette medførte at hun fik lymfeødemer, hvilket medførte hævelser samt gangbesvær.

2. At ikke blev informeret tilstrækkeligt på afdeling , Sygehus , forud for operationen den 9. december 2014.

har blandt andet anført, at hun i forbindelse med en åreknudeoperation fik fjernet to lymfeknuder. Det er hertil anført, at der ikke var givet samtykke hertil.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 9. december 2014 blev , 42 år, opereret af afdelingslæge på afdeling , Sygehus , med henblik på at fjerne åreknuder i højre ben.

Under operationen blev der foretaget et snit gennem højre lyske, og en række blodårer blev lukket. Derefter blev den overfladiske hovedvene på låret fjernet ned til knæet. Derefter blev der foretaget en række mindre snit svarende til selve åreknuderne, og disse blev fjernet.

I forbindelse med operationen, blev der konstateret to store lymfeknuder i lysken. Det blev noteret, at der var mistanke om ondartet kræft, hvorfor det blev besluttet at fjerne disse og sende dem til patologisk undersøgelse med henblik på yderligere udredning.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at der findes cirka 30 forskellige typer lymfekræft, som er forskellige med hensyn til symptomer, forløb og behandling. De mange forskellige typer inddeles efter et internationalt anerkendt system. Opdelingen har stor betydning, fordi symptomer, forløb og behandlingsmuligheder varierer meget fra undertype til undertype. Det mest almindelige symptom på lymfeknudekræft er hævede lymfeknuder. De er mest synlige på halsen, i armhulerne og i lyskerne. Hævede lymfeknuder er sjældent forbundet med smerter og bliver således oftest opdaget tilfældigt.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at lymfekræften bliver grupperet efter, hvor hurtigt de forskellige undertyper vokser. Sygdommen inddeles efter tre stadier af aggressivitet, herunder de indolente lymfomer, som er langsomt voksende lymfomer, der udvikler sig over måneder og år. De aggressive lymfomer, som er hurtigt voksende lymfomer, der udvikler sig over uger til måneder, og de meget aggressive lymfomer, som er meget hurtigt voksende lymfomer, der udvikler sig over dage til uger.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant at vurdere, at der kunne være tale om ondartede knuder, idet der blev observeret to meget store lymfeknuder i lysken, hvilket er et kendt symptom på lymfekræft.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at afdelingslæge foretog operationen den 9. december 2014 på relevant og tilstrækkelig vis efter gældende retningslinjer på området og på relevant indikation, idet der var mistanke om ondartede knuder.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at det forhold, at efter operationen blandt andet fik hævelse af låret ikke kan henføres til fejl eller forsømmelse ved operationen den 9. december 2014.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at afdelingslæge ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 9. december 2014 på afdeling , Sygehus .

Disciplinærnævnet finder imidlertid anledning til at bemærke, at det fremgår af journalen, at den 1. oktober 2014 samtykkede til fjernelse af åreknuder i højre ben, men at der på operationsdagen ligeledes blev foretaget fjernelse af to store lymfeknuder i lysken.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 17-19. Ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information. Det følger af sundhedslovens § 15.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 16, stk. 1, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Det fremgår af § 16, stk. 4, i samme lov, at informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998, at en patient skal give samtykke til en konkret behandling i forbindelse med den aktuelle behandlingssituation. Såfremt der kommer nye oplysninger, eller der sker ændringer i behandlingsplanen, skal der indhentes fornyet samtykke, jf. § 3, stk. 2.

Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., skal samtykket være konkretiseret i den forstand, at det er klart og utvetydigt, hvad samtykket omfatter. Det skal altså være klart, hvilken behandling/behandlingsmetode der må foretages, og hvad der er formålet med behandlingen. Det beror på en konkret vurdering af alle omstændigheder i den enkelte sag, om den gennemførte behandling kan anses for omfattet af samtykket eller ej.

Det fremgår videre af vejledningen, at sundhedspersonen har pligt til at sikre sig et samtykke fra patienten til behandling, inden behandlingen iværksættes. Dette er særlig relevant i forbindelse med operative indgreb, hvor man ikke løbende kan indhente samtykke fra patienten. Såfremt der er tvivl om samtykkets rækkevidde, bør sundhedspersonen undlade at behandle, medmindre der foreligger en situation, hvor behandling er absolut nødvendig, jf. sundhedslovens § 19 om øjeblikkeligt behandlingsbehov.

Vurderingen af, hvornår der herefter skal gives information, beror i første række på sundhedspersonens skøn.

Det fremgår af journalen, at forud for operationen den 9. december 2014 havde givet samtykke til fjernelse af åreknuder i højre ben.

Det fremgår videre af journalen, at der under operationen blev konstateret to store lymfeknuder i lysken, samt at der var mistanke om ondartet kræft, hvorfor afdelingslæge besluttede at fjerne disse.

Det fremgår endvidere, at først efter operationen blev informeret om, at der endvidere var blevet fjernet to lymfeknuder.

Af sundhedslovens § 19 fremgår at såfremt en patient, der midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke eller er under 15 år, befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan en sundhedsperson indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra patienten eller fra forældremyndighedens indehaver, nærmeste pårørende eller værge.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at der i det aktuelle tilfælde ikke var tale om et øjeblikkeligt behandlingsbehov, som det fremgår af sundhedslovens § 19.

Det er således disciplinærnævnets vurdering, at der var tale om et operativt indgreb, som ikke var omfattet af det samtykke til behandling, som gav forud for operationen den 9. december 2014, og afdelingslæge burde således have undladt at fjerne lymfeknuderne i lysken, indtil var blevet informeret om fundet og således havde haft lejlighed til at give sit samtykke. 

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at afdelingslæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin indhentelse af informeret samtykke fra forud for operationen den 9. december 2014 på afdeling , Sygehus .

Lovgrundlag

Ordlyden af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet blev ikke ændret, da Patientombuddet blev en del af Styrelsen for Patientsikkerhed den 8. oktober 2015. Derfor refereres der i nedenstående lovgrundlag fortsat til Patientombuddet. De kompetencer, der hørte under Patientombuddet, tilkommer nu Styrelsen for Patientsikkerhed.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Patientombuddet i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.

§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Sundhedsstyrelsen eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.

§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.

Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17: En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014 af sundhedsloven:

§ 15:Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 17-19.

stk. 2: Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke efter stk. 1.

stk.3: Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. § 16.

Stk. 4: Et informeret samtykke efter afsnit III kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende.

Stk. 5: Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om samtykkets form og indhold.

§ 16: Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger.

Stk. 2: Patienten har ret til at frabede sig information efter stk. 1.

Stk. 3:Informationen skal gives løbende og give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v.

Stk. 4. Informationen skal omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder, herunder oplysninger om andre, lægefagligt forsvarlige behandlingsmuligheder, samt oplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.

Stk. 5. Skønnes patienten i øvrigt at være uvidende om forhold, der har betydning for patientens stillingtagen, jf. § 15, skal sundhedspersonen særligt oplyse herom, medmindre patienten har frabedt sig information, jf. stk. 2.

Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om informationens form og indhold.