Kritik af læge for at udstyre ledsagende pårørende med en diagnose

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere speciallæge i neurologi <****> for hans behandling af <****> den 17. januar 2013 i sin klinik, da speciallægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog korrekt behandling på Klinik , , den 17. januar 2013.

har anført, at han i forbindelse med sin mors behandling deltog i hendes konsultation hos speciallæge . Det er videre anført, at speciallægen i denne forbindelse noterede i moderens journal, at havde Tourettes syndrom og således foretog en diagnosticering af ham under moderens konsultation.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har lagt vægt på oplysningerne i journalen, medmindre andet er anført.

Den 17. januar 2013 ledsagede , der var 42 år, sin mor til en konsultation hos speciallæge i neurologi som led i morens udredning. s mor var blevet henvist til speciallægen på grund af mistanke om blødning eller blodprop i hjernen, idet hun efter et fald oplevede problemer med blandt andet hukommelse, motorik og fokusevne. Speciallægen vurderede, at der var behov for at henvise s mor til en psykiatrisk udredning, idet han afslutningsvis anførte, at ”Det bemærkes i dag, at patientens søn, der er med, har Tourettes syndrom”.

Speciallæge har til sagen oplyst, at han noterede i journalen, at havde Tourettes syndrom, idet han fandt det fagligt relevant at oplyse om den mulige familiære forekomst af syndromet for at give psykiateren det bedst mulige oplæg til brug for den fremtidige behandling af moren.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at tics og Tourettes syndrom er tilstande, hvor det dominerende symptom er en eller anden form for tic. Tics kan være pludselig og hurtig ufrivillig bevægelse eller lyde som hosten, snøften, rømmen sig mv. Mange mennesker kan have isolerede tics, men ved Tourettes syndrom øges og aftager tics over dage, uger eller måneder, og personen oplever nye og gamle tics.

Disciplinærnævnet har lagt til grund, at speciallæge ikke havde  forudgående kendskab til , idet det var første gang, han mødte ham i forbindelse med morens konsultation den 17. januar 2013. Nævnet har videre lagt til grund, at speciallægen ikke var oplyst om, at havde Tourettes syndrom, og at speciallægen således selv foretog denne vurdering i forbindelse med morens konsultation den 17. januar 2013.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at speciallæge ikke foretog en relevant behandling af .

Disciplinærnævnet finder, at det var relevant at journalføre oplysning om eventuel familiær forekomst af Tourettes syndrom.

Disciplinærnævnet finder dog, at speciallæge burde have inddraget i sine overvejelser.

Disciplinærnævnet har imidlertid lagt vægt på, at speciallægen som led i udredningen af s mor diagnosticerede   med sygdommen Tourettes syndrom uden at kende hans cpr-nummer eller eventuelle sygehistorie, uden at foretage en undersøgelse af ham eller udspørge ham og uden at orientere om diagnosen.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at speciallæge s behandling af den 17. januar 2013 i sin klinik, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

ooo00ooo

Kommentarer fra af den 19. februar 2016 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.

Lovgrundlag

Ordlyden af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet blev ikke ændret, da Patientombuddet blev en del af Styrelsen for Patientsikkerhed den 8. oktober 2015. Derfor refereres der i nedenstående lovgrundlag fortsat til Patientombuddet. De kompetencer, der hørte under Patientombuddet, tilkommer nu Styrelsen for Patientsikkerhed.

Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17: En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Patientombuddet i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.

§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Sundhedsstyrelsen eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.

§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.