Kritik til optiker for ikke at have udført monokulær visus bestemmelse

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere optometrist <****> for hans behandling af <****> den 15. august 2015 i <****>, da optometristen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling hos , , den 15. august 2015.

har hertil anført, at på grundlag af behandlingen solgte optometrist hende dobbeltstyrkebriller og læsebriller, selv om det ikke er synsstyrken, der er hendes problem.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har lagt vægt på oplysningerne i journalen, medmindre andet er anført.

Den 15. august 2015 konsulterede , der var 55 år, i , på grund af problemer med fokusskifte, hvor hun fornemmede at synet ”sejlede” lidt. Optometrist noterede, at den brille, hun anvendte, var cirka et år gammel og købt hos et andet firma. Optometrist foretog en undersøgelse, hvorved han blandt andet konstaterede, at brugte briller med glidende overgang, og at hun var moderat nærsynet. Endvidere konstaterede han, at s briller havde en styrke på -1,0 for højre og venstre øje samt et læsetillæg på 2,0, mens en ny brille skulle laves på grundlag af en styrke på – 1,0 på højre øje og en styrke på -0,75 på venstre øje samt et læsetillæg på 2,25. Med begge øjne samtidig så 100 %.

Optometrist har i en udtalelse til sagen blandt andet oplyst, at på baggrund af undersøgelsen blev både præsenteret for en prøvebrille og prøveglas uden på hendes sædvanlige brille, men hun valgte i første omgang at se tiden an.

Optometrist har endvidere oplyst, at efter at i slutningen af august indledte en salgskampagne, henvendte sig igen i butikken og bestilte en multipower brille og en læsebrille i de styrker, der blev målt ved undersøgelsen den 15. august 2015. Brillerne blev udleveret den 8. september 2015, i hvilken forbindelse ikke udtalte betænkeligheder ved brillerne.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at ved brug af brilleglas med glidende overgang er det ikke usædvanligt, at man kan have problemer med at læse ubesværet, da læsefeltet i glasset er begrænset. Derfor anbefales det ofte at supplere briller med glidende overgang med en separat læsebrille, da læsefeltet bliver større og derved nemmere at se igennem.

Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse, at synsstyrken udmåles på en synstavle på 6 meters afstand, hvor bogstaverne gradvis bliver mindre, jo længere ned man ser på tavlen. Hver linje benævnes i brøk. Ser patienten 100% benævnes det 6/6. Hvis en person for eksempel kun er i stand til at se den øverste linje på synstavlen benævnes det 6/60. Dette betyder, at hvad en normalt seende kan se på 60 meter, skal denne person have ind på 6 meter for at se.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at optometrist ikke foretog en relevant behandling.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at optometristen ikke målte synsstyrken på hvert øje for sig, men kun konstaterede, at med begge øjne samtidig så 100%.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at måling og journalføring af synsstyrken på hvert øje for sig er vigtigt for at kunne vurdere, om en person har eller er ved at udvikle øjensygdom.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at optometrist s behandling af den 15. august 2015 i var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

ooo00ooo

Kommentarer fra optometrist af de 26. april 2016 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.

Lovgrundlag

Ordlyden af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet blev ikke ændret, da Patientombuddet blev en del af Styrelsen for Patientsikkerhed den 8. oktober 2015. Derfor refereres der i nedenstående lovgrundlag fortsat til Patientombuddet. De kompetencer, der hørte under Patientombuddet, tilkommer nu Styrelsen for Patientsikkerhed.

Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17: En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Patientombuddet i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.

§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Sundhedsstyrelsen eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.

§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.