Klage over syning i forbindelse med perifert dyrebid

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere Vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 30. november 2015 hos Lægevagten Region <****>, da vagtlægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling af Vagtlæge , Lægevagten Region den 30. november 2015.

har anført, at såret blev syet, hvilket ikke burde være sket, da der var tale om et hundebid.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

59-årige henvendte sig den 30. november 2015 til Lægevagten Region , hvor hun blev undersøgt af Vagtlæge . Hun var blevet bidt af en hund i fingerspidsen.

Vagtlæge ordinerede behandling med Surlid og foretog suturering af en tværgående læsion i højre 2. fingerspids.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at såfremt det skønnes, at der skal gives antibiotikaprofylakse, bør der ordineres almindeligt penicillin (Phenoxymetyl), ved penicillinallergi kan der ordineres et makrolid, herunder Surlid som i den aktuelle sag.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at Vagtlæge på relevant vis ordinerede Surlid til på grund af den øgede risiko for infektion i hænderne.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at bidsår udgør en betydelig risiko for infektion. Ved hundebid er risikoen for infektion cirka 20 procent, og på hænderne er risikoen endnu højere. Bidsår på hænder og fingre bør således ikke sys. Bidsår på krop, arme og ben kan undertiden sys i op til otte timer efter skadens opståen. En absolut forudsætning for, at syning af bidsår er forsvarlig er, at hele sårskaden kan bedømmes.

Det er således på det foreliggende grundlag disciplinærnævnets vurdering, at Vagtlæge ikke foretog en relevant behandling, idet han ikke burde have syet såret, men alene burde have behandlet med sårrensning og forbinding.

Disciplinærnævnet finder herefter, at Vagtlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 30. november 2015. 

Lovgrundlag

Ordlyden af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet blev ikke ændret, da Patientombuddet blev en del af Styrelsen for Patientsikkerhed den 8. oktober 2015. Derfor refereres der i nedenstående lovgrundlag fortsat til Patientombuddet. De kompetencer, der hørte under Patientombuddet, tilkommer nu Styrelsen for Patientsikkerhed.

Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17: En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Patientombuddet i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.

§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Sundhedsstyrelsen eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.

§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.